![]()
Billede: fotodiox |
Onsdag, 23. november 2016 - 07:45 FotograferingFotodiox introducerer ny adapter fra Nikon til Sony E/FESony E/FE-kameraer nyder allerede godt af at kunne bruge Minolta/Sony A-mount objektiver og Canon EF/EF-S-objektiver udover dem der er tilgængelige på deres egen Sony E/FE-platform. Nu kan også Nikon G AF/I og AF-S objektiver bruges med autofokus og lysmåling på Sonykameraer med E/FE-mount, via Fotodiox Fusion Smart AF. Ifølge Fotodiox virker adapteren bedst med Sonys seneste kamerahuse der har fasedetektion, såsom det nyere Sony Alpha 7R II og Alpha 6000/6300/6500. Adapteren virker også med de ældre modeller der kun har kontrastdetektion, men autofokus vil være langsommere. Fotodiox Fusion Smart AF bruger en motor indeni adapteren til at håndtere blænden i de tilkoblede objektiver, som erstatning for den fysiske vippemekanisme der er i Nikons egne kameraer. Derudover kan adapteren også bruges til ældre manuelle Nikon F-objektiver som manuel adapter. Prisen for den nye adapter er USD 370,-.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
^ Gå til top | 1 |
© TechStart.dk | v1.5 | 2025 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam