Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Indenfor optogenetik blander man genterapi med lysbehandling - og nu får verden den første rigtige test af det.

Læger har givet en blind kvinde fra Texas den første optogenetikbaserede behandling, i håb om at kunne genskabe noget af det syn hun har mistet, i kræft af en degenererende sygdom på nethinden.

Proceduren indbefatter injektion i øjet med virus der indeholder DNA fra lyssensitive alger, der lader dem efterligne øjnenes tapper og stave når de opfanger lys. Selv hvis testen er en ideel succes, vil patienten ikke få synet helt tilbage - men hun vil kunne se når der sker noget i nærheden af hende.

Det er dog fortsat usikkert om det vil virke - og lægerne vil holde godt øje med hende henover det næste år, hvor hun også kan få brug for at modtage op til 3 behandlinger yderligere.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   2031

Billede: Svilen Milev, freeimages.com

Genetisk modifikation er allerede blevet brugt til at bekæmpe sygdomme, såsom leukæmi. Nu har de vist at det er muligt også at eliminere muskeldystrofi i ansigtet ved at redigere gener med en teknik der kaldes CRISPR (Cluster of Regularly Interspaced Short Palondromic Repeats).

Denne metode erstatter det defekte gen for at "slukke" for gensygdommen, ved at få en blanding af protein og RNA til at binde sig selv til genet for at give det et redesign.

Det betyder at læger vil kunne få en måde at behandle årsagen til en given gensygdom på, i stedet for at symptombehandle.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   2272

Billede: Santor1973, freeimages.com

Videnskabsfolk har formået at kontrollere hjerterytmen på en bedøvet frugtflue, uden at gøre skade på fluen. Opfindelsen betegnes som en optisk pacemaker, hvor fluens hjerterytme synkroniserede med lysets pulsering.

Ved at benytte optogenetik kunne de påvirke hjertevælvingernes sammentrækninger med pulserende lys, på fluen der var genmodificeret, så dens hjerteceller indeholdt lyssensitive proteiner. Laserlyset kunne gå igennem fluens exoskeleton uden at skade fluen, og dermed aktivere disse proteinindholdige celler.

Denne opfindelse kan bruges til at forske i forskellige aspekter indenfor hjertesygdomme.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2131