Billede: youtube

Forskere på Kansas State University (KSU) forsøgte for nyligt at lave sort kulstof sod gels, ved at detonere acetylengasser og ilt med en gnist.

Dette resulterede i sod der lignede "black angel food cake", ifølge chefforskeren Chris Sorensen.

Dette sod viste sig imidlertid at være grafen - der normalt er meget kompliceret og dyrt at masseproducere.

Grafen er et 1-atomigt kulstoflag, der består af kulstofatomer med sp²-bindinger i et heksagonalt gitter. Det udmærker sig ved at have en meget høj brudstyrke og samtidigt kunne fungere som superleder.

Grafen er spået en række interessante formål på grund af disse egenskaber - bl.a. i hurtigladende batterier, solceller og superledere, men den høje pris og komplicerede fremstillingsproces har hidtil sat en begrænsning på hvad man anvende det til.

Ifølge patentet som KSU team'et har søgt om, kræver deres nye metode blot luft, hydrokulstof såsom acetylen - og en gnist. Den resulterende eksplosion når 2.726,85 ºC, og dermed kræver denne metode langt mindre energi per gram produceret grafen, end de traditionelle metoder.

Forsker Arjun Nepal udtaler:

The real charm of our experiment is that we can produce graphene in the quantity of grams rather than milligrams

Se en præsentationsvideo for den nye grafen-fremstillingsmetode ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1483

Billede: youtube

Et forskerhold fra Tsinghua University i Beijing, har skabt silke der har 50% højere brudstyrke af normalt, ved blot at fodre silkeormene med blade der blev belagt med en opløsning der indeholdt enten kulstofnanorør (sammenrullet grafen) eller grafen.

Forskerne fandt ud af at den nye silke har 50% højere brudstyrke end normalt og endda kan lede strøm. Derudover har det en mere ordnet krystalstruktur end typisk silke.

Kulstofmaterialerne er ikke synlige når man nærstuderer silken - heller ikke hvis man klipper det over.

Forskerholdet ved endnu ikke hvor stor en andel af kulstofmaterialerne der bliver en del af silken og hvor meget silkeormene omsætter og evt. udleder ad andre veje.

Nogle af planerne for den nye stærkere silke indbefatter biologisk nedbrydelige medicinske implantater samt økovenligt elektronik.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   1   |   1643

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Guangzhou OED Technologies har skabt verdens første grafen-baserede e-paper.

Det har resulteret i skærme som har højere lysstyrke og samtidigt er tyndere, og dermed også mere fleksible.

Guangzhoud OED Technologies forventer desuden at produktionsomkostningerne vil blive lavere end nuværende e-paper, og produktionen vil starte om et år.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   2   |   1768

Billede: Ariel Camilo, FreeImages.com

Forskere på University of Glasgow har fundet en måde at producere grafen på, som er 100 gange billigere end tidligere.

Det gøres ved at producere store ark af grafen, ved at bruge den samme type billige kobber som bruges til at fremstille li-ion batterier.

Det billige kobber giver en overflade som er fuldstændigt jævn og som udgør et perfekt subtrat til at forme grafen.

Dr. Dahiya fra University of Glasgow's School of Engineering udtaler:

The commercially-available copper we used in our process retails for around one dollar per square meter, compared to around $115 for a similar amount of the copper currently used in graphene production

Billig masseproduktion af højkvalitetsfilm af grafen kan muliggøre grafenbaserede optoelektroniske systemer, hvilket bl.a. indbefatter mobiltelefoner med skærme der kan rulles sammen, e-paper, RFID tags (radio-frequency identification) mv.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2011

Billede: mit

Forskere hos Massachusetts Institute of Technology (MIT) har lavet en chip af grafen, hvis egenskab til at optage infrarød er gjort ekstremt sensitiv. Grafen er i forvejen et af de bedste materialer til at opfange infrarøde bølgelængder og materialet er desuden 100 gange stærkere end stål.

Problemet med nuværende løsninger er at de er store, da de kræver kryogenkøling. Derudover er de både dyre og langsomme.

Den nye chip fra MIT er så lille at den kan integreres i enhver mobiltelefon og laptop, ifølge studiets medforfatter, Tomas Palacios.

Målet fremadrettet er at øge opløsningen, således at teknologien kan bruges i apparater vi kender fra hverdagen. Et eksempel er at teknologien kan indbygges i biler, således at man kan få real-time night-vision når man kører.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   1   |   2029

Billede: Ariel Camilo, FreeImages.com

Lysdioder bliver brugt i mange sammenhænge og mulighederne er mange. En lysdiode har dog haft den begrænsning at den kun kan lyse med én farve, så for at kunne vise os farver, er man nødt til at bruge tre lysdioder pr. pixel på en skærm.

Med den nye teknologi som er udviklet af forskere fra det kinesiske Tsinghua Universitet i Beijing, vil det nu være muligt at frembringe alle farver fra én lysdiode. 

Denne nye lysdiode er baseret på grafen, som er atomtynde lag af kulstofatomer. Forskerne brugte ikke ren grafen men i stedet grafenoxid hvor grafen er kædet sammen med iltatomer. Grafenoxid er nemt at fremstille, da det fremstilles på grundlag af grafit som vi kender det fra bl.a. blyanter. 

Denne nye type lysdiode åbner op for en masse anvendelsesmuligheder, heriblandt bøjelige skærme. Den er endda ret simpel og billig at fremstille. 

» Læs mere   |   Redaktør: faroe2k9   |   Indsendt af: faroe2k9   |   3   |   2049