![]()
Billede: iamwahid, FreeImages.com |
Onsdag, 23. marts 2016 - 07:58 Mobil & tablet Online3 introducerer WiFi-opkald i DanmarkTeleselskabet 3 har introduceret WiFi-opkald i Danmark. Det er dog kun et mindre udvalg af kunder der kan benytte det her i starten, da det kræver man har en iPhone 5C eller nyere, som er opdateret til den nye iOS 9.3. Derudover kræver det at man hos 3 har et abonnement med fri tale, og tilknyttet enten 20 eller 40 GB data. Allerede senere på måneden følger dog kunder med andre abonnementer, og i løbet af foråret kommer Android-telefonerne også med på vognen. Derudover har TDC annonceret at de i løbet af i år vil understøtte WiFi-opkald på nyere iPhones og Android-baserede smartphones, men de har endnu ikke sat en specifik dato for lancering. Både 3 og TDC ser det primære formål med Voice Over WiFi som værende at lukke dækningshuller inde i bygninger, der ofte lukker signalerne ude. Udbredelsen af WiFi-opkald går langsomt fordi hver telefonfabrikant skal godkende hvert enkelt mobilnetværk til hver mobiltelefon model separat, før de kan slå funktionen til i en softwareopdatering. Fabrikanter som Apple og Samsung har i øjeblikket travlt med at godkende en lang række teleselskaber.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
^ Gå til top | 1 |
© TechStart.dk | v1.5 | 2025 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam