Billede: ucsf

Det er en revolution for folk der har mistet evnen til at tale.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1639

Billede: Miranda Knox, freeimages.com

Zika-virus er kendt for at forårsage fødelsdefekter og mikrocephali, men forskere søger nu at bruge den til at bekæmpe kræftceller i hjernen.

Glioblastoma (kræfttumor i hjernen) er den mest almindelige form for kræft i hjernen i USA, og behandling inkluderer typisk kirurgi, kemoterapi og stålebehandling - men glioblastoma er kendt for at kunne vende tilbage få måneder efter behandling. Årsagen er at behandlingerne ikke kan ramme stamcellerne der genererer kræfttumorcellerne, hvilket betyder at stamcellerne fortsætter med at generere kræfttumorceller.

Zika-virus kan dog angribe stamcellerne - og det er den egenskab der er så problematisk for fostre, idet den angriber centralnervesystemet og dræber neuroprogenitorceller (den type celler der blive til forskellige typer hjerneceller senere hen).

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1554

Billede: neurable

Firmaet Neurable har lavet en prototype på et tilbehør til HTC Vive. Neurables prototype erstatter den almindelige strop på HTC Vive, og bruger hjernesignaler til at udløse styringsmekanismer.

I et showcase spil ved navn Awakening, bruger spilleren tankens kraft til at undslippe et laboratorium, ved hjælp af telekinesiske kræfter som man bruger til at bekæmpe robotter med.

Neurable håber på at kunne levere controlleren til VR arcadehaller i 2018, og den vil formentligt blive fysisk mindre.

Neurable anser hjernestyring som det næste store skridt indenfor VR. Når det udføres godt, eliminerer det den stejle indlæringskurve og tillader desuden input der er svært eller umuligt at udføre når man ikke kan se sin egen krop - såsom hurtig tekstindtastning.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   2   |   1695

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

En italiensk dom har for vedkendt at arbejdsrelateret langtidsbrug af mobiltelefon gav en mand en godartet hjernetumor.

Manden der hedder Roberto Romeo, har i 15 år brugt mobiltelefonen i forbindelse med sit arbejde, mellem 3 og 5 timer dagligt i 15 år.

Det er første gang nogensinde at en retssal har vedkendt en forbindelse mellem brug af mobiltelefon og en hjernetumor.

Der er ingen specifikke studier der påviser seriøse helbredsfarer ved af brug af mobiltelefon, men der er tale om en relativt ny teknologi hvor langtidsstudier endnu ikke forefindes.

Romeo står nu til at få udbetalt € 500,- om måneden som kompensation, selvom dommen kan appelleres. Romeo har fået fjernet tumoren, men det kostede hørelsen idet operationen krævede at man fjernede den akustiske nerve.

Stråling fra mobiltelefoner er i øjeblikket på en observationsliste, hvor de betragtes som muligvis kræftfremkaldende for mennesker. Denne type observationsliste fortæller at man ikke kan fastslå en sammenhæng mellem kræft og radiofrekvente felter, og at emnet kræver yderligere forskning.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   4   |   1951

Billede: New England Journal of Medicine

En kvinde på 58 år med schlerose (ALS) er den første patient der har fået indopereret et nyudviklet hjerne-computer interface.

På grund af sygdommen kan kvinden kun kontrollere sine øjenmuskler - men ved hjælp af det nye implantat, kan hun nu styre en computer.

Dette er muliggjort af en electrocorticograph (ECoG) der er indopereret direkte i hendes hjerne. ECoG'ens elektroder opfanger impulser der normalt er associeret med at flytte den højre hånd, og forstærker og transmitterer dem til ved hjælp af en enhed i hendes bryst. En trådløs modtager konverterer derefter signalet til data der kan bruges til at kontrollere computeren foran hende.

For at lære at bruge systemet, skulle patienten bl.a. spille Pong og whack-a-mole på computeren.

Systemet er fortsat under udvikling, og brugbare funktioner til eks. at justere termostaten og tænde for TV'et er allerede en del af det.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1696

Billede: POSTECH

Den primære årsag til at vi (udenfor laboratorier) endnu ikke har set en computer der ligner en hjerne, er det enorme strømforbrug de kunstige synapser typisk har.

Forskere fra Pohang University of Science and Technology (POSTECH) i Korea har nu formået at ændre radikalt på dette, idet de har lavet kunstige synapser med et strømforbrug på blot 1,23 femtojoules. Ægte neuroner bruger til sammenligning 10 femtojoules, eller mere end 8 gange så meget som de kunstige synapser koreanerne har skabt.

Emulering af biologiske synapser anses som et vigtigt skridt for at kunne lave computere der virker som hjernen - og hertil har det koreanske forskerhold skabt et organisk nanorør, ved at vikle to organiske materialer sammen, så de kan udløse og indfange ioner - meget i stil med hvordan ægte nervefibre fungerer.

I størrelse måler disse nanorør 300 nm, hvilket er for meget - så forskerne vil nu forsøge at mindske størrelsen væsentligt. Derudover vil de inddrage nye 3D-printteknikker for at lave mere avancerede strukturer, der kommer tættere på at emulere en ægte hjerne.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1782

Billede: youtube

Blue Brain Project er et projekt der er skabt af 82 forskere rundt omkring i verden, med formål at genskabe den menneskelige hjerne digitalt.

Skønt de stadigvæk er meget langt fra at realisere dette mål, har de nu annonceret et gennembrud, der har givet bedre indsigt i søvn, hukommelse og neurologiske fejl.

Dette er gjort via en simulation af 1/3 kubikmilimeter af en rottes hjerne, hvilket indbefatter 30.000 neuroner og 37 millioner synapser. Den biologiske præcision er langt over hvad man tidligere har set - og man kunne reproducere kendte hjerneaktiviteter, såsom hvordan neuronerne responderer på berøring.

Denne simulationer tilblevet efter tusindvis af eksperimenter udført på rottehjerner, over en periode på 20 år, hvor man har kortlagt alle synapser og neuroner man har opdaget.

En af de største opdagelser var calciums rolle i hjernen. Det har vist sig at calcium er et styrende grundstof for hvornår vores hjerner sover eller er vågne.

Se en film fra forskerne om rekonstruktion og simulation af mikrokredsløb i hjernen, ved at klikke på "Læs mere"-linket.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2049

Billede: engadget

En Lou Gehrig's patient skrev seks ord i minuttet i eksperimenter, der kombinerer BrainGate2 (et high-speed neuralt implantatsystem) med tekstindtastningssoftware. Det er hurtigt for én der afhænger udelukkende af mental aktivitet for at skrive en besked.

Denne teknik er mest brugbar for personer med "locked-in" syndromet, der har mistet talen, men kan også hjælpe andre paralyserede personer med at kommunikere. Forskere håber på at sætte implantater i en del af hjernen, der kan føre til hurtigere skrivning.

» Læs mere   |   Redaktør: DoomCaek   |   Indsendt af: jakobdam   |   1   |   2039