Billede: youtube

En af de store udfordringer når en kirurg fjerner en kræfttumor fra en patient, er at bedømme om man har fjernet alle kræftcellerne. Man ønsker som udgangspunkt at fjerne så lidt væv som muligt, for at området man fjerner vævet fra kan opretholde dets funktion - men omvendt vil tilbageværende kræftceller kunne formere og sprede sig.

Den nye MasSpec Pen kan analysere væv og give et svar på om der er kræftceller i det, på blot 10 sekunder.

MasSpec Pen er testet på 253 vævsprøver fra mennesker, og har en præcision på 96%.

Læs mere og se en film om hvordan den virker ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1451

Billede: Miranda Knox, freeimages.com

Zika-virus er kendt for at forårsage fødelsdefekter og mikrocephali, men forskere søger nu at bruge den til at bekæmpe kræftceller i hjernen.

Glioblastoma (kræfttumor i hjernen) er den mest almindelige form for kræft i hjernen i USA, og behandling inkluderer typisk kirurgi, kemoterapi og stålebehandling - men glioblastoma er kendt for at kunne vende tilbage få måneder efter behandling. Årsagen er at behandlingerne ikke kan ramme stamcellerne der genererer kræfttumorcellerne, hvilket betyder at stamcellerne fortsætter med at generere kræfttumorceller.

Zika-virus kan dog angribe stamcellerne - og det er den egenskab der er så problematisk for fostre, idet den angriber centralnervesystemet og dræber neuroprogenitorceller (den type celler der blive til forskellige typer hjerneceller senere hen).

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1554

Billede: University of Washington

Forskere fra University of Washington har lavet en app ved navn BiliScreen, der ved at se på små farveforandringer i øjet via telefonens kamera, kan detektere kræft i bugspytkirtlen.

Generelt er overlevelsesraten for kræft i bugspytkirtlen meget lav - blot 9% overlever 5 år efter diagnosticering. Dette skyldes i høj grad at denne type kræft diagnosticeres for sent, og kræften er på et stadie hvor den har dannet metastaser når den opdages.

Butspytkirtlen måler 12-15cm og producerer 1,5 L fordøjelsesvæske hver dag. Derudover står den for produktion af insulin.

Når bugspytkirtlen rammes af kræft, øges niveauet af bilirubin, og dette gør øjnene mere gule. Problemet er at når den gullige farver bliver synlige for os mennesker, så er det oftest for sent at udføre kemoterapi og operation.

Der har aldrig eksisteret en screeningtest for bugspytkirtelkræft - det tætteste man kommer på er en blodprøveanalyse, og her har app'en en imponerende 90% præcision i detektering af for højt bilirubin niveau, ift. en blodprøveanalyse, hvis den bruges i kombination med en simpel boks, der eliminerer fejlkilderne fra omkringliggende lys.

Forskernes mål er at gøre app'en mere præcis uden brug af tilbehør.

Se mere i videoen ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   2093

Billede: 123dan321, freeimages.com

En ny form for behandling mod prostatakræft der kombinerer laser og bakterier fra havets bund, har formået at kurere næsten halvdelen ud af en testgruppe på 415 europæiske mænd.

De kurerede mænd var efterfølgende helt fri for prostatakræft. Til sammenligning er helbredsprocenten for den traditionelle metode på 13,5%.

Dertil kommer at den nye behandlingsform, der hedder VPT-behandling (vascular targeted photodynamic therapy) ikke medfører rejsningsproblemer eller inkontinens, som den traditionelle metode er kendt for at kunne medføre.

Patienterne blev først behandlet med et lægemiddel ved navn WST11, der kommer fra en meget lyssensitiv bakterie der lever tæt på havets bund. Efter behandlingen indsatte lægerne optiske fibre gennem området mellem anus og testikler, direkte i prostata. Derefter aktiverede de lægemidlet med en rød laser, og der blev dermed frigjort frie radikaler der ødelage tumorerne uden at berøre de omkringliggende celler.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   1   |   1907

Billede: 123dan321, freeimages.com

Forskere fra Beth Israel Deaconess Medical Center (BIDMC) og Harvard Medical School (HMS) har udviklet og trænet en kunstig intelligens, til at aflæse og fortolke billeder indenfor patologien.

Metoden er baseret på "deep learning", der normalt bruges til at træne en kunstig intelligens i at genkende tale, billeder og objekter.

For nyligt deltog de i den årlige International Symposium of Biomedical Imaging konkurrence, hvor deres AI fik opgaven at kigge efter kræft i billeder af lymfeknuder.

Efter teamet havde trænet deres AI med billeder af kræftceller og normale celler, fik de en præcision på hele 92%.

Menneskers præcision er dog oppe på 96%, så der er et stykke vej endnu - men forskernes kunstige intelligens virker afgjort lovende.

Kombinerer man patologernes analyser med den kunstige intelligens analyser, opnår man en præcision på 99,5%.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1435

Billede: 123dan321, freeimages.com

Generelt er præcision et problem indenfor kræftbehandling, især hvis området er et organ såsom leveren, der er omgivet af sarte blodkar.

En ny måde at behandle kræft på, udviklet af forskere fra University of Illinois, består af 3 angreb mod kræftcellerne, der afhjælper problemet og hjælper med at bevare de raske celler.

Nanobobler indsprøjtes i kræftmassen, og poppes via ultralyd, hvilket frigør medicinen direkte inde i kræftcellerne.

Forskningsleder Dipanjan Pan udtaler:

The probability of its undesired systemic release is minimal due to this highly selective activation mechanism, which helps to spare the healthy cells

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1684

Billede: Google

Googles nordeuropæiske direktør har afsløret at Google i lang tid har arbejdet på at udvikle en pille, der skal kunne kurere de mest almindelige former for kræft.

Pillen indeholder nanopartikler, som føres rundt i kroppen via blodbanerne og som kan opdage celler med tegn på forstadier til kræft.

Når det sker, tagges cellerne med en farve, og informationen om cellernes lokation overføres til et specielt ur med en sensor. Derfra skal der sendes en anden type nanopartikler ind i kroppen, som så tilintetgør de kræftsyge celler.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1854

Billede: journals.plos.org

Et forskerhold på University of California har oplært duer til at genkende kræft fra røntgenbilleder. Det er gjort ved at vise duerne et mikroskopisk billede af brystvæv, når belønne dem når de korrekt trykkede på en farvet knap der svarede enten til rask eller kræftramt væv.

Efter 15 daglige sessioner á 1 time hver, fik duerne en 85% succesrate.

Sammenlagde man resultaterne mellem 4 duer resulterede i 99% succesrate.

Duerne var lige så gode til at spotte små kalkdepoter associeret med kræft, som på mammogrammer optræder som hvide prikker.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: brostenen   |   0   |   2457

Billede: youtube

Ingeniører fra Stanford University har fundet ud af at mikrobølger kan bruges til at detektere kræfttumorer, og er dermed kommet tættere på at lave en håndholdt enhed, der uden operationer kan fortælle om en person har kræfttumorer.

Årsagen er at mikrobølgerne opvarmer det de rammer, og det der rammes udvidder og trækker sig sammen i forskelligt tempo, afhængigt af materiale.

Teamet har bygget en ultrasonisk sensor til at opfange disse ændringer med, og har nu fået lavet en grov version af et mikrobølgebaseret apparat til detektion af kræfttumorer, der dog stadigvæk mangler at blive tweaket.

Projektleder Pierre Khuri-Yakub udtaler dog, at vi skal forvente mellem 10-15 år før denne teknologi er klar til brug på hospitaler.

Se en film om emnet ved at klikke på "Læs mere"-linket herunder.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1909

Billede: samsung

Efter at have indrømmet at Samsung ikke gjorde nok for at undgå sygdom og død af fabriksarbejdere, på en af Samsungs halvleder fabrikker. Derfor har Samsung nu lanceret en fond på 100 milliarder won (580 millioner danske kroner) for til godtgørelse efter det har vist sig at farlige arbejdsforhold har forårsaget at medarbejdere har fået leukæmi og andre uhelbredelige sygdomme af arbejdet.

Udover at støtte arbejderne og familierne, så skal fonden også bruges til at betale en ekstern virksomhed for at undersøge sundheds- og sikkerhedsprocesserne, samt financiere research og udvikle eksperter til at reducere at arbejderne bliver udsat for farlige arbejdsforhold.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: stig.voss   |   3   |   1938