Billede: wikipedia

Australiens justitsministerium har nu indskrevet digital valuta i lovgivningen, hvormed digitale valutaer underlægges de samme regulationer som fysiske penge.

Tiltaget skal styrke "The Anti-Money Laundering and Counter-Terrorism Financing Act", der er en lov for antihvidvaskning og antiterror.

Justitsminister Michael Keenan udtaler:

"The threat of serious financial crime is constantly evolving, as new technologies emerge and criminals seek to nefariously exploit them. These measures ensure there is nowhere for criminals to hide."

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1859

Billede: EU

Da EU-Kommissionen indførte cookielovgivningen i 2009, blev dette mødt med stor utilfredshed indenfor webbrancherne. Planen var at gøre brugerne opmærksomme på de cookies som et givent website bruger, og til hvilke formål disse bruges.

Problemet har imidlertid været at de mange advarsler/informationer om brug af cookies, har gjort surfing mere besværligt - da man skal klikke OK til disse informationer, og langt de fleste får alligevel ikke læst betingelserne.

EU-Kommissionen søger derfor nu at forsimple cookielovgivningen.

Brugere skal når de nye regler indføres, ikke længere give samtykke til cookies der kun indsamler upersonlige datasæt.

EU udtaler om de kommende ændringer:

Cookie-bestemmelsen, som har resulteret i en overbelastning af samtykke-anmodninger for internetbrugerne, vil blive mere strømlinet. Den nye regel bliver mere brugervenlig, da browserindstillingerne vil sørge for en nem vej til at acceptere eller afvise sporingscookies

Der planlægges desuden en opstramning af spamreglerne, hvor personen bag opkaldet skal vise sit nummer eller have et særligt kendetegn, der gør modtageren i stand til at identificere at der er tale om en marketingperson.

De nye regler forventes at træde i kræft i løbet af maj 2018.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1988

Billede: Ronaldo Taveira, freeimages.com

En stor koalition af teknologifirmaer fra 12 handelssammenslutninger, efterlyser at EU skal droppe den omstridte cookielovgivning.

EU-direktivet tiltrådte i 2011, og kræver at alle websites skal give brugerne information om de cookies sitet bruger samt hvordan informationerne indsamles og bruges.

Cookielovgivningen er et tiltag der skal beskytte privatlivet online - men i praksis har det i mange tilfælde skabt mere forvirring og irritation end gavn.

Koalitionen består af teleoperatører såsom Vodafone, T-Mobile, Orange, TalkTalk og 3, online serviceudbydere såsom Netflix, Facebook, eBay, Google, Dropbox, LinkedIn, Amazon og PayPal - samt hardwareleverandører såsom Apple, Microsoft og Huawei.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   7   |   2480

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Den omdiskuterede Safe Harbour aftale mellem EU og USA, har indtil 1. januar i år, tilladt at europæiske persondata blev overført til USA - og EU og USA er nu i forhandlinger om en ny ordning.

Det er foreløbigt ikke blevet til noget konkret - men EUs retskommissær har for nyligt afsløret et bud på en afløser.

Stemningen i EU-Parlmentets borgerrettighedsudvalg var dog skeptisk, og oplægget blev af flere politikere kaldt for vagt.

Den forelåede aftale lyder kort fortalt på, at USA skal være mere gennemsigtige med, hvordan de overvåger europæiske persondata der overføres til USA.

I sjældne tilfælde vil også gives mulighed for masseovervågning, der ikke er målrettet enkelte personer.

Kravet fra EU om at den nye Safe Harbour aftale skulle give europæere mulighed for at få en sag prøvet for en amerikansk domstol i tilfælde af mistanke om at de amerikanske myndigheder skulle have fået adgang til deres persondata, er dog ikke længere på tale. Dette punkt er erstattet af kravet om at USA skal indsætte en ombudsmand der skal tage sig af klager fra europæiske borgere.

Der er desuden tvivl, om USA vil stå ved det der nu måtte blive aftalt, efter det kommende præsidentvalg hvor Obama afstår som Præsident.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   1   |   2320

Billede: Vullioud Pierre-André, freeimages.com

Terrorangrebene i Paris har forårsaget at regeringen har fremsat et nyt lovforslag der består af 2 akter.

Den ene vil forbyde gratis og delt Wi-Fi i nødsituationer, da brugen af disse gør det tæt på umuligt at forfølge folk der bruger offentlige hotspots.

Det andet forslag vil forbyde Tor, og her er forklaringen at det er for at bekæmpe terrorisme.

Forslagene møder dog allerede modstand af franske civilrettighedsgrupper og fortalere for privatlivet.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   2   |   2360

Billede: iamwahid, FreeImages.com

Flere tusinde virksomheder udfører i dag en praksis som er i tvist med persondatalovgivningen: Man må nemlig ikke gemme persondata som eks. HR-oplysninger og kundedata på cloudtjenester, medmindre man er sikker på at disse data forblive indenfor EU.

Datatilsynet giver virksomheder en frist til januar 2016 til at få lovliggjort deres brug af cloudtjenester.

Advokat og partner i Bird & Bird udtaler til Version2:

Derefter vil de påbegynde håndhævelse. Man har jo haft siden oktober til at bringe orden i sagen. Enten kan man placere sine persondata i Europa, eller også kan man indgå en SCC-aftaler med sin databehandler.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   2374

Billede: Vullioud Pierre-André, freeimages.com

Frankrig har besluttet at forlænge undtagelsestilstanden til 3 måneder. Myndighederne får desuden hjemmel til at foretage en fuld gennemsøgning af beslaglagte enheder samt blokere specifikke websites med øjeblikkelig virkning.

Tidligere var der en forsinkelse på 24 timer før et website blev blokeret, men denne forsinkelse er altså væk nu.

Kritikere frygter at hvis lovforslag gennemhastes mens følelserne endnu ikke har lagt sig, kan regeringen få gennemført ting med uforudsete og skadelige konsekvenser.

Et lovforslag der ville have ulovliggjort besøg af specifikke websites forbundet med terrorisme, er dog blevet afvist.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   1   |   2204

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Det svenske retsystem besluttede sig tidligere på året i maj, at firmaet IIS der håndterer de svenske .SE top-level domænenavne (pendanten til de danske dkhostmaster), forbrød sig på copyrightlovene ved at tillade nogen at bruge sider med navnene "thepiratebay.se" og "piratebay.se".

Ligeledes blev der besluttet at domænerne kan betragtes som ejendom, og dermed kan blive eksproprieret. Resultatet blev en ordreudstedelse om at give domænenavnene til den svenske regering.

Men helt så simpelt blev det ikke: Denne beslutning blev anket, og domænerne har fortsat med at eksistere under Pirate Bays kontrol.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2300