![]()
Billede: wikipedia |
Mandag, 18. april 2016 - 10:03 OnlineEuropa-Parlamentet stemmer for ny reform om persondatabeskyttelseEfter 4 års bearbejdelse er Europa-Parlamentet nu færdige med at give de forældede dataregler en tiltrængt overhaling. Den oprindelige databeskyttelsesforordning stammer tilbage fra 1995 - hvilket i høj grad er fra før internetrevolutionen. Det drejer sig om 28 forskellige regelsæt, der nu er gjort til en sammenhængende lov om persondatabeskyttelse. Det betyder bl.a. at europæere nu får ret til at blive glemt og ret til at overføre deres data til en anden udbyder. Forbrugere får desuden ret til at vide om deres data er blevet hacket. For større virksomheder og offentlige institutioner gælder at disse skal hyre en Data Protection Officer - eller på dansk, Databeskyttelsesrådgiver. Virksomheders brud på de nye regler kan udløse bøder, i størrelsesordener på op til 4% af virksomhedens årlige omsætning. I reformen er også nye standarder for hvordan politimyndigheder i Europa kan udveksle data og samtidigt overholde privacy-reglementet. Den nye lov træder i kraft 20 dage efter at den er indskrevet officielt i EU-lovsystemet. Enkelte lande vil få op til 2 år til at indføre direktivet i deres nationale love. For Danmark er dette valgfrit pga. de eksisterende forbehold.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
^ Gå til top | 1 |
© TechStart.dk | v1.5 | 2025 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam