TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Fredag, 29. marts, 2024
Kina har haft succes med EmDrive og har nu sat det i test

Billede: NASA

Mandag, 02. januar 2017 - 07:58

  Andet  

Kina har haft succes med EmDrive og har nu sat det i test


Da de første nyheder om EmDrive kom ud, var der stor skepsis fordi det videnskabelige grundlag manglede.

EmDrive står for Electromagnetic Drive, og blev første gang teoretiseret tilbage i 1999 af den engelske opfinder Roger Shawyer.

Senest har NASA dog fået fingre i en EmDrive, og udgivet publikationen "Measurement of Impulsive Thrust from a Closed Radio-Frequency Cavity in Vacuum". Her fremgår at EmDrive producerer 1,2 milinewton fremdrift pr. kW i vakuum.

Dr. Chen Yue, direktør for CAST (China Academy of Space Technology) har nu annonceret at Kina både har testet EmDrive med succes, og at den nu undergår test i vægtløshed i kredsløb rundt om Jorden. Testen finder sted på Tiangong 2 rumstationen.

EmDrive bouncer mikrobølger frem og tilbage i en kegleformet metalbeholder for at generere fremdrift. Ifølge Shawyers beregninger vil EmDrive kunne blive så hurtigt at at vi med denne teknologi vil kunne rejse til Mars på blot 70 dage.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1653


   
Pan-STARRS astronomer har udgivet 2 petabyte data med over 3 milliarder himmellegemer

Billede: http://panstarrs.stsci.edu

Tirsdag, 20. december 2016 - 11:15

  Andet  

Pan-STARRS astronomer har udgivet 2 petabyte data med over 3 milliarder himmellegemer


Et internationalt team af astronomer har udgivet resultatet af 4 års arbejde - nemlig 2 petabyte data der indeholder informationer om over 3 milliarder himmellegemer.

De har observeret 3/4 af nattehimlen gennem et 1,8m teleskop med 1,4 gigapixel sensor på Haleakala Observatoriet på Mauri, Hawaii hvor de for hvert udsnit har foretaget 12 scanninger med 5 forskellige filtre.

Himmellegemerne inkluderer stjerner, galakser, asteroider mv.

Der estimeres at der dermed er kortlagt næsten alle himmellegemer indenfor en afstand på 300 lysår.

Informationerne frigives i 2 stadier: Det første som er overstået nu her, kaldes "Static Sky" er et gennemsnit af hvert individuelt scan.

I løbet af 2017 udkommer mere detaljerede billeder og data.

Se det foreløbige resultat det store arbejder på Pan-STARRS' officielle website her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1658


   
Se Mælkevejens tilblivelse i ny fantastisk simulation fra Caltech

Billede: youtube

Mandag, 12. september 2016 - 10:24

  Andet  

Se Mælkevejens tilblivelse i ny fantastisk simulation fra Caltech


Et team af astronomer fra Caltech, har skabt en præcis computersimulation af vores galakses fødsel.

De fleste simulationer om Mælkevejens tilblivelse frem til nu, har centreret sig om flere tusinde dværggalakser - men der er kun 30 dværggalakser i nærheden. Dette har man søgt at forklare ved at vi endnu ikke hvad "dark matter" egentligt er og består af - men Caltech teamet har fundet ud af at det ikke er "dark matter" der er problemet. Deres beregninger inkorporerer i stedet effekterne fra supernoveaer.

Teamleder Andrew Wetzel udtaler:

We had thought before that perhaps our understanding of dark matter was incorrect in these simulations, but these new results show we don't have to tinker with dark matter. When we more precisely model supernovae, we get the right answer.

Der blev brugt 2.000 computere til beregningerne, der tog 700.000 CPU-timer at beregne færdigt. En enkelt computer ville have været 80 år om at udføre samme opgave.

Se den flotte simulation ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1927


   
Ny teknologi muliggør hurtigere transmittering af data fra rummet

Billede: NASA

Onsdag, 22. juni 2016 - 14:03

  Andet  

Ny teknologi muliggør hurtigere transmittering af data fra rummet


Den internationale rumstation ISS, har fået en ny teknologi ombord, der kan transmittere data fra rummet langt hurtigere end den måde NASA bruger i dag.

Normalt kræves der at alle satellitter der bruges til kommunikation, skal være aktive på samme tid, for at få sendt information tilbage til Jorden. Dette er dog ikke altid muligt, idet diverse elementer kan blokere for signalet; eks. planeter, andre rumfartøjer, stråling osv.

Den nye teknologi kaldes Delay/Disruption Tolerant Networking (DTN), og afliver disse problemer - med langt højere hastigheder og mere stabile forbindelser til følge.

DTN bruger en "gem og videresend"-teknik til at sende informationer til andre rumfartøjer eller tilbage til NASA. Den kan gemme dele af mængder af data i forbindelsespunkterne, og videresende disse mængder når det næste adgangspunkt bliver tilgængeligt. DTN kræver dermed ikke at alle forbindelsespunkter er online samtidigt.

NASA har haft testet DTN i årevis, men dette er det første forsøg i stor skala.

Se NASAs forklaring på den nye teknologi på video, ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 1757


   
CES 2016: Første 3D-printede objekt af udenjordiske materialer

Billede: planetaryresources.com

Mandag, 11. januar 2016 - 08:56

  Andet  

CES 2016: Første 3D-printede objekt af udenjordiske materialer


Rumselskabet Planetary Resources tror på at asteroider og andre objekter i rummet, vil være løsningen når Jordens egne ressourcer begynder at blive sparsomme.

På CES har de fremvist et 3D-printet rumfartøj, som er bygget af meteorstøv.

Meteoritten har de dog ikke selv hentet fra rummet, idet den styrtede ned i Argentina i forhistoriske tider.

Efter processering og raffinering brugte de en ProX DMP 320 Direct Metal Printer fra 3D Systems.

Selve processeringen og raffineringen er nøglen for denne nyhed - og et vigtigt første skridt for Planetary Resources. Der blev brugt plasma for at forvandle meteoritten til en klump, hvorfra metallisk pulver kunne udvindes ved hjælp af et vakuum system. Dette ville angiveligt også kunne opnås ved hjælp af magneter.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2189


   
SpaceX laver historisk succesfuld vertikal landing med Falcon 9 raketten

Billede: youtube

Tirsdag, 22. december 2015 - 11:54

  Andet  

SpaceX laver historisk succesfuld vertikal landing med Falcon 9 raketten


4. gang var lykkens gang - efter 3 fejllandinger (en i januar, en i april samt en fuldkommen fartøjsfejl i juni) i år, er det nu lykkedes SpaceX at udføre en komplet vertikal landing af deres Falcon 9 raket, der forinden nåede at komme i kredsløb i 200 km højde. 

Dette har stor historisk betydning, da raketter hidtil har været en envejstur - når først de kom ud i rummet, var de uopretteligt skadet, og kunne ikke bruges til endnu en opsending.

SpaceX kan dermed revolutionere måden vi fragter udstyr og mennesker ud i rummet på.

Læs mere samt se den fantastiske video ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: SAN   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 2272


   
NASA og Sony samarbejder om at bruge PlayStation VR til at styre robotter i rummet

Billede: NASA

Tirsdag, 15. december 2015 - 08:41

  Andet  

NASA og Sony samarbejder om at bruge PlayStation VR til at styre robotter i rummet


Selvom fremskridt indenfor robotudvikling har gjort brug af robotter mere attraktivt til brug i rummet, er der fortsat en udfordring med styringen af disse.

NASA og Sony er gået i samarbejde om at udforske hvordan VR-teknologier kan bruges til at træne operatører til at kontrollere robotter i rummet.

Fordelen ved at bruge robotter fremfor prober og droner, er at robotter der mimikerer mennesker i form og bevægelighed, er mere fleksible.

NASA har bygget Robonaut 2, der er en menneskelignende robot, designet med arme, hænder og fingre. Styringen har vist sig at være nemmere med brug af virtual reality (VR) teknologier, og til det formål har Sony lavet en VR tech demo ved navn Mighty Morphenaut.

Demoen kører på en PlayStation 4, og genskaber de udfordringer der kan opstå for robotterne i rummet; inklusive tidsforskydning.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2048


   
Mere end halvdelen af de exoplaneter som Kepler har fundet, skønnes nu at være falske positiver

Billede: NASA

Mandag, 07. december 2015 - 14:49

  Andet  

Mere end halvdelen af de exoplaneter som Kepler har fundet, skønnes nu at være falske positiver


Stjerner er nemme at have med at gøre for astronomer, da de er deres egen lyskilde. Man kan måle på bølgelængder, og ud fra dem bestemme deres hastighed, masse, størrelse og alder. Planeter er dog langt sværere, idet vi her er nødt til at måle på indirekte parametre - hvilket også er sådan Kepler fungerer.

Kepler har overvåget 150.000 stjerner indenfor få tusinde lysår væk fra Jorden, og planeter er registreret når en given stjernes lys bliver blokeret af et forbipasserende objekt, der formindsker lyset som registreres fra stjernen.

Disse hændelser skal registreres gentagne gange med periodiske intervaller, før der potentielt er tale om en planet.

Der kan dog fortsat være tale om brune dværge eller en sekundær stjerne i solsystemet.

Et internaionalt team ledet af Alexandre Santerne fra Instituto de Astrofísica e Ciências do Espaço i Portugal, har nu offentliggjort et studie der forløb over 5 år, hvor de tjekkede 129 objekter af interesse som Kepler havde registreret.

De forventede en falsk positiv rate på 10-20%, men i stedet fandt de ud af at 52% af planetkandidaterne var sekundære stjerner og at 3 af kandidaterne var brune dværge.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1956


   
Stort sort hul udskiller kortvarigt glimt af energi efter at have opslugt en stjerne

Billede: youtube

Tirsdag, 01. december 2015 - 08:16

  Andet  

Stort sort hul udskiller kortvarigt glimt af energi efter at have opslugt en stjerne


Forskere har for første gang fanget et sort hul der udskiller en kort opblusning af energi, efter det opslugte en stjerne på størrelse med vores sol.

Normalt er et sort huls tyngdekraft så kraftig at ikke engang lys kan undslippe, men man har længe haft en teori om at hvis et sort hul opsluger en meget stor mængde gas fra eks. en stjerne, så kan hurtigt bevægende plasma undslippe fra den såkaldte begivenhedshorisont.

At indfange dette fænomen krævede hurtig aktion fra forskerne, der bestod af videnskabsfolk fra John Hopkins University samt et team fra University of Oxford.

Det sorte hul er 300 millioner lysår væk, og denne event er blevet døbt ASASSN-14li.

Se en film der beskriver fænomenet, ved at klikke på "Læs mere"-knappen nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 4333


   
Præsident Obama underskriver lovforslag der muliggør minedrift af asteroider

Billede: NASA

Torsdag, 26. november 2015 - 13:22

  Andet  

Præsident Obama underskriver lovforslag der muliggør minedrift af asteroider


Præsident Obama har underskrevet et lovforslag, der legaliserer minedrift af asteroider. Lovforslaget hedder US Commercial Space Launch Competitiveness Act (CSLCA) og har desuden Kongressens godkendelse.

CSLCA tillader firmaer at beholde det de via minedrift kan udvinde fra steder udenfor Jorden, men samtidigt fjerner det tæt monitorering af rumfirmaer såsom Blue Origin og SpaceX indtil 1. oktober 2023.

Der er p.t. bekymringer om dette lovforslag dermed vil gå ud over sikkerheden, men samtidigt tales der for at disse firmaer nu kan komme hurtigere i mål med privatiserede rumrejser.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 1889


   
NASA betaler USD 1,16 milliarder, så Aerojet Rocketdyne kan begynde produktion af motorer for rejse til Mars

Billede: NASA

Onsdag, 25. november 2015 - 10:09

  Andet  

NASA betaler USD 1,16 milliarder, så Aerojet Rocketdyne kan begynde produktion af motorer for rejse til Mars


NASA har som del af deres Space Launch System (SLS) raket, bestilt 4 stk. RS-25s motorer fra Aerojet Rocketdyne, og i den forbindelse indgået en kontraktaftale på USD 1,16 milliarder. SLS-programmet søger at bringe mennesker længere ud i rummet og på Mars.

RS-25'erne er også kendt for at være dem der blev brugt på Space Shuttle; forgængeren til SLS. De er dog modificerede for at sikre at de virker til SLS. Årsagen er at SLS vil opleve lavere temperaturer end Space Shuttle, såvel som større tryk og højere hastigheder.

NASA har kørt en serie tests på de opdaterede RS-25 motorer i løbet af i år, for at se hvordan motorerne klarer sig i ekstreme situationer, og disse tests har været en succes.

I de første 4 millioner af SLS-programmet vil NASA bruge raketter de selv har på lager fra Space Shuttle, og som er opgraderet til SLS - men efter disse 4 missioner skal RS-25'erne tages i brug.

Målet er at SLS skal bringe mennesker længere ud i rummet end vi hidtil har været, og i løbet af 2030'erne få mennesker på Mars.

Den første testtur vil være i september 2018.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1902


   
Jobsøgning: NASA søger nye astronauter

Billede: NASA

Fredag, 06. november 2015 - 08:05

  Andet  

Jobsøgning: NASA søger nye astronauter


NASA søger nye astronauter og ansøgninger kan indsendes mellem 14. december i år og indtil midten af februar næste år. De valgte kandidater vil først blive afsløret i 2017.

Af krav kan nævnes, at kandidater skal have en bachelor fra en anerkendt institution, såsom ingeniør, biolog, fysiker eller matematiker. En højere grad foretrækkes. Kandidaterne skal have mindst 3 års professionel relateret erfaring eller mindst 1000 timers førstepilot tid i jetjager. Derudover er der en række fysiske krav, som kort kan opsummeres til, at ansøgere skal være perfekte.

Sidst NASA søgte nye astronauter var der 6.372 ansøgninger. NASA udvalgte i 2013 fire mænd og fire kvinder, der nu har færdiggjort deres træning.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2101


   
ISS rumstationen fylder 15 år, og har nu huset 220 mennesker fra 17 lande

Billede: NASA

Torsdag, 05. november 2015 - 11:32

  Andet  

ISS rumstationen fylder 15 år, og har nu huset 220 mennesker fra 17 lande


Den 2. november 2000 indviede astronaut Bill Shepherd og cosmonauterne Yuri Gidzenko og Sergei Krikalev den internationale rumstation ISS, og blev dens første indflyttere.

Ialt har der været 220 mennesker fra 17 forskellige lande ombord på ISS, og rumstationen er gået 87.600 gange rundt om Jorden.

Dengang bestod ISS ikke af meget mere end 3 trykregulerede moduler, nogle forsyninger samt et par solcellevinger for energi. I dag er rumstationen på størrelse med en fodboldbane, og består af 15 trykregulerede moduler. Vægten er oppe på 454.000 kg, og 3,3 millioner linjer software kode kører det hele. For at opnå alt dette, har det krævet 115 opsendelser.

 


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2614


   
Dansk måneraket fik ikke indsamlet nok penge via Moonspike-kampagnen på Kickstarter

Billede: moonspike

Onsdag, 04. november 2015 - 08:05

  Andet  

Dansk måneraket fik ikke indsamlet nok penge via Moonspike-kampagnen på Kickstarter


Efter 1 måned på Kickstarter, fik Moonspike-kampagnen samlet blot 13% ind af det beløb de skulle bruge, svarende til £ 78.962 pund ud af £ 600.000 pund.

Kristian von Bengtson som er en af grundlæggerne bag Copenhagen Suborbitals der står bag projektet, udtaler til DR Viden at projektet dog ikke vil blive nedlagt.

Man vil i stedet gennemgå Moonspikes muligheder og målsætninger, og senere hen vende tilbage med informationer om hvad der vil ske med Moonspike-projektet.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2024


   
World View tester en nedskaleret version af deres heliumballondrevne rumfartøj

Billede: youtube

Fredag, 30. oktober 2015 - 11:03

  Andet  

World View tester en nedskaleret version af deres heliumballondrevne rumfartøj


World View er et firma der planlægger at tilbyde ture til rummet til "overkommelige" priser, ved hjælp af store heliumballoner.

De har nu lavet en succesfuld test af en nedskaleret version af et replika rumfartøj. Der blev opnået en højde på 100.475 fod (30,6 km) hvilket overstiger hvad de har lovet at passagerer vil kunne opleve - nemlig 100.000 fods højde (30,48 km).

Det færdige fartøj er planlagt til at kunne indeholde 6 passagerer og 2 piloter.

World View planlægger at starte med at tilbyde flyveture til $ 75.000 dollars per sæde i løbet af 2017.

Se en video af den succesfulde test ved at klikke på "Læs mere"-linket.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 2048


   
^ Gå til top 1 2   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s