![]()
Billede: Sony |
Torsdag, 05. november 2015 - 11:41 FotograferingSony Alpha 7 II får hurtigere autofokus og ukomprimeret RAWSony lovede i midten af september, at andre A7-modeller også ville få ukomprimeret RAW, ligesom de nye Alpha 7R II og Alpha 7S II. Alpha 7 II, der udkom tidligt på sommeren, har nu fået sin opdatering, der udover ukomprimeret RAW giver den hurtigere og mere præcis autofokus når man bruger objektiver med adapter. Tidligere brugte A7 II nemlig kun kontrastdetektion til at autofokusere med, når man brugte konverterede objektiver - men dette er nu ændret, således at der benyttes fasedetektion, der er langt hurtigere og mere præcist. Teoretisk set bør det bringe A7 II op på niveau med storebror A7R II, når det gælder autofokusering med objektiver på adapter. Derudover kan man med den nye firmwareopdatering få flere knapper til at udløse filmoptagelse. Opdateringen bliver tilgængelig den 17. november.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
^ Gå til top | 1 |
© TechStart.dk | v1.5 | 2025 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam