Billede: freepik.com

NIST lancerer en offentlig arbejdsgruppe fokuseret på prompt-baseret AI.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1223

Billede: google

Huaweis enheder vil dermed ikke længere kunne opdateres eller tilgå Play Store.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   2148

Billede: wikipedia

Byretten har pålagt den formodede hacker Martin Marsich at betale $ 750.000 i kryptovaluta i kaution.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   1   |   1713

Billede: Alfonso Romero, freeimages.com

Præsidentvalget i 2016 efterforskes fortsat, og nu er den amerikanske avis The Washington Post, kommet i besiddelse af informationer om russiske aktiviteter på flere sociale medier.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1805

Billede: Alfonso Romero, freeimages.com

Bloomberg News rapporterer at der nu er fundet beviser for at russiske hackere har angrebet valgsystemer og forsøgt at ændre data i 39 amerikanske stater.

Det gik endda så vidt at hackerne forsøgte at slette og modificere stemmeregistreringsdata på valgdagen i Illinois.

Dette fik daværende Præsident Obama til at benytte den "red phone" som var blevet opsat tilbage i 2013, til at advare Putin om at deres angreb kunne udløse en storkonflikt mellem USA og Rusland.

Ifølge Putin kan der være tale om russiske hackere der har handlet på egen hånd:

Hackers are free people, just like artists who wake up in the morning in a good mood and start painting. If they are patriotically minded, they start making their contributions - which are right, from their point of view - to fight against those who say bad things about Russia.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1832

Billede: Alfonso Romero, freeimages.com

Tidligere på ugen rapporterede vi at den amerikanske brancheorganisation CTIA udmeldte at de ikke anser webhistorik og app-brug som følsomme data. Derfor anmodede den FCC om tilladelse til at sælge dem til eks. reklamefirmaer.

Senatet har i dag stemt for at eliminere bredbåndsprivatlivsreglerne, der kræver at internetudbyderne får forbrugernes eksplicitte godkendelse til salg og deling af browserhistorik og andre private informationer.

Derudover har senatet forhindret at FCC kan lave lignende reguleringer i fremtiden, til trods for at majoriteten af FCCs republikanske majoritet samt republikanere i Kongressen er er imod denne ophævning af reglerne.

Før reglerne elimineres officielt skal Huset dog også stemme, og derudover kan Trump nedlægge veto mod at reglerne ophæves.

Både demokraterne og en række forbrugeradvokater er stærkt imod ophævningen, der bl.a. giver tilladelse til salg af sensitive informationer om helbred, finansielle emner, data om børn mv.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   2   |   1908

Billede: Alfonso Romero, freeimages.com

Den amerikanske brancheorganisation CTIA, der repræsenterer bl.a. AT&T, Verizon, T-Mobile og Sprint, har til FCC (Federal Communications Commission) udmeldt at de ikke anser webhistorikker og app-brug som følsomme data, og derfor gerne vil have mulighed for at sælge dem.

FCC håndterer privatlivsrettighederne på nettet, og CTIA argumenterer at FCC ikke har kunne bevise at historik er en følsom information.

Der er en øget sansynlighed for at CTIA vil få FCC overbevist, idet FCC bestyrelsesmedlem Ajit Pai, der er udvalgt af Trump, allerede har suspenderet FCCs consumer data privacy regler på ubestemt tid.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   2   |   1786

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

US-EU Data Shield aftalen er blevet bragt i fare, efter Præsident Donald Trump har underskrevet en ny lov potentielt set kan fratage alle ikke-amerikanske statsbordere deres online digitale privatlivsrettigheder.

Det er sket i form a "Section 14" der lyder som følger:

Privacy Act. Agencies shall, to the extent consistent with applicable law, ensure that their privacy policies exclude persons who are not United States citizens or lawful permanent residents from the protections of the Privacy Act regarding personally identifiable information.

Amerikanske firmaer tvinges altså til at opretholde privatlivsrettigheder for amerikanske statsborgere, men andre er eksplicit ekskluderet fra dette.

Det eliminerer med andre ord USAs rolle i US-EU Data Shield aftalen.

Det åbner samtidigt op for at EU-kommissionen kan suspendere Data Shield aftalen og lave sanktioner mod USA for at bryde aftalen.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   1   |   1931

Billede: Alfonso Romero, freeimages.com

En anonym kilde hos EPA (Environmental Protection Agencies) har informeret Reuters, at Præsident Donald Trumps administration har beordret at de fjerner deres webside om klimaforandringer. Det vil sansynligvis ske allerede i dag.

Siden viser de globale parametre der videnskabeligt set skaber klimaforandringerne såvel som regeringens initiativer der skal tage sig af disse problemstillinger.

Dette sker i forlængelse af at en website om klimaforandringer på Det Hvide Hus' website, blev fjernet og nu udelukkende er tilgængelig som arkivfil.

2016 var det varmeste år der nogensinde har været noteret - men Trump ønsker ikke desto mindre at eliminere nogle af de største tiltag for at begrænse USAs påvirkninger på klima og miljø.

Se linket til EPA-websitets side om klimaforandringer samt link til arkivfil, ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   2044

Billede: Alfonso Romero, freeimages.com

USAs præsident Obama afslutter sit embede her på fredag, men har på falderebet benådet 2 whistleblowers: Den kendte Chelsea Manning, der har fået skåret 28 år af sin straf samt James Cartwright.

Den transkønnede soldat Chelsea Manning blev dømt for spionage i august 2013, efter at hun (dengang han) lækkede 700.000 fortrolige dokumenter til WikiLeaks - heriblandt en video af amerikansk helikopter der i Bagdad skød og dræbte 2 Reuters-jounalister. Hun sættes fri om 5 måneder, dvs. den 17. maj i år, fremfor i 2045.

James Cartwright erklærede sig skyldig sidste år i at have lækket klassificerede oplysninger om Stuxnet til New York Times.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1544

Billede: Alfonso Romero, freeimages.com

AI-systemet MogIA er udviklet af Sanjiv Rai, der grundlagde det indiske firma Genic.ai.

Ved at medtage 20 millioner datapunkter fra offentlige platforme (inkl. Google, Facebook, Twitter og YouTube) i sin analyse, forudså den både udfaldet af primærvalgene (både for demokraterne samt republikanerne) samt Donald Trumps nylige præsidentvalgsejr. At Trump blev præsident forudsagde den allerede sidst i oktober.

MogIA blev skabt i 2004 og er blevet smartere med tiden.

Rai nævner, at MogIA viser at den kandidat i en valgkamp der har den førende opmærksomhed fra vælgerne op til et valg, vandt valget.

Denne trend har været gældende i 12 år ifølge Rai, og i dag har det vist sig fortsat at holde stik.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   1   |   2292

Billede: iamwahid, FreeImages.com

USAs regering overdragede i lørdags kontrollen med internettet til ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers), der er en global non-profit organisation.

Dermed er det nu ICANN der kontrollerer internettets "root zone", hvor nye online domæner og adresser bliver til.

USAs kontrakt med ICANN udløb efter næsten 20 år, og udløbet er en del af regeringens plan om at "privatisere" internettet.

Stephen Crocker fra ICANN udtaler:

This transition was envisioned 18 years ago, yet it was the tireless work of the global internet community, which drafted the final proposal, that made this a reality

USAs såkaldte kontrol med internettet har som sådan blot været symbolsk, idet internettet teknisk set ikke ejes af en enkelt entitet, og også er decideret designet til at fungere uden en central base. Arbejdet bestod der primært i at godkende tekniske opdateringer til systemet for domænenavne (DNS) - og ikke ret meget andet.

Kritikere frygter dog bl.a. at fjentlige regimer såsom Iran, Kina og Rusland, vil overtage IANA (Internet Assigned Numbers Authority).

IANA kontrolleres helt og holdent af aktieejere.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1955

Billede: José A. Warletta, freeimages.com

5G bliver arvtager til 4G/LTE, og nu har den amerikanske regering afsat 400 millioner dollar svarende til ca. 2,7 milliarder kroner, til forskning og udvikling af 5G over de næste 7 år.

Telemyndighederne FCC har netop godkendt at tage frekvensbånd over 24 GHz i brug til 5G, hvilket man forventer vil give hastigheder på op til 100 gange hurtigere end vi ser i dag.

Samtidigt forventer man langt lavere responstider og endnu højere kapacitet.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1994

Billede: Lisa Ventre, University of Cincinnati

Et nyt AI system for luftkampe ved navn ALPHA, har formået at slå den pensionerede USAF oberst, Gene Lee - en erfaren kampinstruktør.

I simuleringerne blev Lee skudt ned gentagne gange. Ifølge Lee var AI'en den mest aggressive, responsive, dynamiske og ægte AI han til dato har set.

Efter flere forsøg, lykkedes det ham ikke at skyde AI'en ned en eneste gang, hvorimod den skød ham ned samtlige gange.

Lee udtaler:

I was surprised at how aware and reactive it was.

It seemed to be aware of my intentions and reacting instantly to my changes in flight and my missile deployment. It knew how to defeat the shot I was taking. It moved instantly between defensive and offensive actions as needed.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2021

Billede: sunway

The Sunway TaihuLight har slået den tidligere rekordholder Tianhe-2 (der også er kinesisk) som verdens hurtigste supercomputer. Dens hastighed er faktisk mere end 3 gange højere end Tianhe-2's, og ca. 5 gange hurtigere end den hurtigste supercomputer i USA.

TaihuLight består af 41.000 chipsæt, hver med 260 processorkerner. Det giver hele 10,65 millioner kerner. Til sammenligning har USAs hurtigste supercomputer 560.000 kerner.

TaiHuLight er udstyret med 1,3 petabytes RAM, og kan udføre 93 billiarder beregninger per sekund.

Strømforbruget er på 15,3 megawatt.

En af de store nyheder er at TaihuLight er bygget udelukkende med kinesiske semikonduktorer. Dette er i høj grad pga. Kinas forbud mod importering af højtydende computerchipsæt.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1718