Billede: youtube

Fysikere har for første gang detekteret og observeret gravitationsbølger, der er bølger i tid og rum, som første gang blev teoretiseret af Albert Einstein for godt og vel et århundrede siden.

Det har taget 50 års forsøg og 25 år at perfektionere instrumenterne og øge sensitiviteten på dem, således at forvrængninger i tid og rum kunne identificeres i en størrelsesorden på 1/1000-del af diameteren på et proton (1/100.000.000 del af diameteren på et atom), på tværs af en 4km bane af laserstråle og spejl.

Teorien består i at hvis 2 objekter med næsten ekstremt høj masse kolliderer (som i 2 sorte huller), så vil det give en bølgeeffekt gennem tid og rum - dvs. udviddelse og sammentrækning.

Dette fænoment er nu direkte registreret, og samtidigt er det første gang at man har observeret et binært sort hul.

Hændelsen man observerede var sammenstødet mellem to sorte huller med hver en diameter på 150 km og en masse der var 30 gange så stor som Solen. Sammenstødet foregik med en hastighed der var halvdelen af lysets hastighed.

Opdagelsen er på linje med observationen af Higgs Boson partiklen i 2012, og vil give et bedre perspektiv og forståelse af universets udvikling efter Big Bang.

Se en video om fænomenet ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   2   |   2413

Billede: interact images, freeimages.com

Forskere på University of Washington har succesfuldt formået at køle vand ved brug af en infrarød laser.

Dette er opnået ved brug af nanokrystaller og en infrarød laser, og det er første gang at en infrarød laser er blevet brugt til køling.

Forskerne fik kølet vand i flydende form med 20 ºC.

Krystallerne absorberede lysets fotoner, og da fotonerne blev frigjort havde de et højere energiniveau sammenlignet med da de kom ind i krystallerne. Fotonerne spredte sig og tog varme med sig, hvormed de nedkølede det omkringliggende vand.

Denne opdagelse kan bruges til en række videnskabelige formål, såsom at studere celledeling og enzymers funktioner, ved at man nu kan nedkøle cellerne uden at slå dem ihjel.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   2277

Billede: 123dan321, freeimages.com

Der er generelt mangel på organdonorer, og forskning indenfor kunstige organer kører på fuldt blus.

Nu har forskere lavet et kunstigt hjerte ud af en type skum som de kalder "elastomer foam", og det nye er at dette kunstige hjerte kan imitere det menneskelige i hjerte, i både funktion, form og elasticitet.

Nøglen er en speciel nyskabt polymer, som kan bruges til at skabe forskellige former med. Det har porer som kan føre væsker igennem - og dermed også blod.

Der er endnu ikke tale om et færdigt produkt, men dette kan være et vigtigt skridt imod smartere og mere sikre kunstige organer, der kan tilpasses individuelt til patienter.

Se en diskussion af teknologien af Cornellforsker Rob Shepherd, ved at klikke på "Læs mere"-linket herunder.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2026

Billede: Ann- Kathrin Rehse, freeimages.com

Enheden kilogram har i 126 år været bundet op på en cylinder af platinium og iridium, ved navn Le Grand K. Forskere har i flere årtier forsøgt at ændre på dette, således at enheden i stedet er bundet op imod en konstant, og kilogram-enheden er således også den eneste SI-enhed der stadigvæk er bundet op imod et fysisk objekt.

Denne redefinition gør ikke enheden mere præcis, men derimod mere stabil. Et fysisk objekt kan tabe eller vinde atomer over tid - eller blive destrueret. Derudover vil den nye definition i teorien muliggøre adgang til alle, fremfor udelukkende dem der har adgang til Le Grand K, som befinder sig udenfor Paris i Frankrig.

Den nye definition går ud på at tælle atomerne i to silicon-28 sfærer, og den vej igennem finde en fast værdi for Plancks konstant, som Committe for Weights and Measures (CIPM) i 2011 besluttede skulle danne grundlaget for at udtrykke kilogram-enheden.

Går alt efter planen, vil kilogramenheden blive officielt redefineret i 2018, sammen med ampere, mol og kelvin.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   2   |   117080