TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Fredag, 29. marts, 2024
Forside  |  Nyheder  |  Hardware  |  Software  |  Spil  |  Open source  |  Markedsplads  |  IT jobopslag  |  Frikvarter  |  Forslag & fejl  |  Generel information



Nyeste forumindlæg | Nyeste indlæg i mine emner


#0
jakobdam

19/07 - 2015, 18:18

TechStarts økonomi og udvikling




Da dette kan være i interesse for nogle, og jeg ikke har i sinde at hemmelighedsholde noget, kommer her en umiddelbar redegørelse for udvikling og økonomi bag TechStart.

 

Kodning.

Dette er ikke en WordPress template. Dette er ikke et phpbb-forum. Dette er PHP og MySQL backend og HTML 5 frontend - altsammen håndkodet i Notepad++. 

Dette tager naturligvis en del tid - men det har en masse fordele. Jeg har selv fuld kontrol over alt hvad der sker og hvordan det skal ske; lige fra opførsler og muligheder henover design ned i mikrodetaljerne.

 

Design.

Jeg er professionel designer (det er mit levebrød) - og som del af mit arbejde designer, fotograferer og koder jeg. Designet bag TechStart er lavet i Photoshop som mockup - og det vi ser her ved lancering, er faktisk 2. version. Og nej, første version så faktisk aldrig dagens skyld. Når jeg ser tilbage på det nu her, så ligner det lidt et website for et cirkus, blandet med en gammel engelsk avis. 

 

Antal timer.

Dette har jeg selvsagt ikke holdt budget med, men et par eksempler er:

- Bruger login system: Tidligere udviklet til www.pxo.dk, tilpasset til TechStart - tid for oprindelig kode: ~6 timer.
- Design af logo: ~2 timer inkl. alle de udkast der ikke blev til noget.
- Design af techstart forside: ~8 timer inkl. alle de udkast der ikke blev til noget.
- Forum: Tidligere udviklet til www.pxo.dk, tilpasset til TechStart - tid for oprindelig kode: ~40 timer. Plus/minus 10 timer. Tror jeg.
- Backend - nyheder, inkl. indsend nyhed mulighed og redaktionelle muligheder: ~10 timer. Plus/minus 2 timer.
- Frontend - nyheder, inkl. indsend nyhed mulighed og redaktionelle muligheder: ~4 timer. Plus/minus ½ time.

Designprocesserne har taget længere tid end nødvendigt, men man er jo ekstra kræsen når det er til éns egne projekter.

 

Hosting.

TechStart er lige nu hostet til one.com, som jeg bruger til at teste projekter ud med. Startprisen for et år var 165 kroner. Efterfølgende år bliver det 90 kroner per år med nuværende løsning.

Vokser sitet, kan jeg dog ikke længere have det på one.com - og så skal der en dedikeret serverløsning til. Hertil har jeg med www.fotostart.dk haft gode erfaringer med Hetzner.de - hvor jeg gav 148 Euro for opstart, og sidenhen 42 euro per måned.

Oveni de nævnte beløb kommer naturligvis udgift til dkhostmaster, på 45 kroner per år for et .dk domænenavn.

 

Øvrige udgifter.

Der er en masse ting jeg bruger til at lave alt dette. Tingene har jeg jo i forvejen, men de slides løbende, og skal udskiftes. Alt lige fra computer og skærm, henover mus og tastatur, til tegnebræt. Og kaffe.

 

Vision.

At jeg bliver milliardær? :) - Naturligvis ikke. I så fald havde jeg for længe siden indført en langt mere aggressiv taktik på fotostart.dk, og samtidigt også kastet blikket på diverse "pay for features" løsninger. Eller jeg havde solgt fotostart til højest bydende for længe siden. Dette er ikke min vision for nogen af mine sider - men kig på "Om TechStart" oppe i toppen, for at læse om visionen. Den er det beskrevne - hverken mere eller mindre.

Alle mine sider tilsammen, giver et positivt afkast - nok til at siderne driver sig selv, samt de eksperimenter som I ikke hører om - hvortil jeg jo også skal bruge domæne og hosting - men skulle jeg udregne min reelle timeløn, er vi realistisk set nede og snakker under 1 krone. På månedsbasis snakker vi nok overskud til at jeg kan købe kaffe og gå en gang på restaurant med kæresten, men jeg kan bestemt ikke opsige mit job. Og det er heller ikke planen. 

Siderne driver ikke sig selv - og selvom jeg på FotoStart får god hjælp af søde og kompetente moderatorer, og en god ven når jeg skal konfigurere og opdatere linux-serveren, så skal jeg afsætte mærkbare mængder fritid for at drive siderne.

Det synes jeg egentligt er sjovt - og det er derfor altid lidt irriterende at læse hvis folk ikke forstår, hvorfor der skal være reklamer. Især folk, der ikke selv har budt offentligheden på projekter som de har lagt flere hundrede eller tusinde timers arbejde i.

 

Reklamer.

Reklamerne på TechStart er allesammen leveret af Google AdSense programmet. Har I et problem med en reklame, så send mig en besked. Jeg kan meget nemt tilføje reklamen til en blackliste, hvis jeg skønner at den er direkte upassende eller farlig - men vurderingen er min at træffe.

Reklameindtægterne gør også at jeg synes det er værd at fortsætte. Det skal ikke være ren underskudsforretning, hvilket det naturligvis vil blive uden reklamer. Det forstår dem der kan regne også godt.

Indtægten for TechStart var i går, den 18/7 på: 7,28 kroner. Indtil videre i dag er den på 4,40 kroner.

Som folk kan se, er det ikke hundrede eller tusindvis af kroner vi snakker. Skalerer sitet som planlagt, vil vi ramme et sted omkring 20-30 kroner om dagen. Det kræver dog selvsagt en 3-4 gange højere aktivitet og brugerantal herinde. :) Det betyder ingenlunde at jeg vil aflive sitet hvis det ikke bliver en stor succes - men omkring de 200 besøgende per dag i gennemsnit, er nok minimum. Det er dog også relativt nemt at opnå, og vi er faktisk allerede oppe over 300 unikke besøgende per dag. Altså for de 2 dage sitet har kørt live. Hvilket måske ikke siger en masse - men jeg er stædig. 

Se eks. bare på www.aneforum.dk som jeg lader leve på trods af næsten ingen besøgende. Og ja, det er tåkrummende gammelt... og grimt... og dårligt kodet... men hey det virker - og min gamle mor bruger det. :)

 

Afsluttende bemærkninger.

Nu har jeg offentliggjort noget, som kun de færreste webmastere tør; fuldt indblik i sitets tilbliven og økonomi. Så godt jeg lige kan gøre det; og så godt som jeg lige har skønnet var nødvendigt.

 



Med venlig hilsen
Jakob Dam | Administrator



Vis karma-afgivelser
KARMA
Der er ikke afgivet karma til dette indlæg.



#1

Weird_J

20/07 - 2015, 09:15

Fedt nok at vide:-). Håber der er andre newz folk, der læser det.




Vis karma-afgivelser
KARMA
Der er ikke afgivet karma til dette indlæg.



#2

TheAvatar

20/07 - 2015, 11:48

Lyder OK, og begrænset ikke-irriterende reklamer vil jeg også mene er OK.

Men gør nu det Newz aldrig har gjort, og tilbud folk kan betale lidt penge, og blive 100% reklamefri. Jeg tror langt fra alle vil benytte sig af den løsning, men så kan du please både gratister, og dem som gerne vil betale for at slippe for reklamer, og som stadigvæk gerne vil støtte sitet.




Vis karma-afgivelser
KARMA
Der er ikke afgivet karma til dette indlæg.



#3

jakobdam

20/07 - 2015, 13:16

TheAvatar -

Det går også imod mine principper; men omvendt - hvis folk gerne vil have det, er det da afgjort værd at få kigget på at give muligheden for. Det jeg er bange for, er at det kan opdele folk i A og B hold, og samtidigt skabe evt. problemer hvis en bruger der har betalt for "ingen reklamer", opfører sig på en måde så jeg bliver nødt til at sætte brugeren i karantæne eller endda helt banne personen.

Ang. reklamerne - jeg vil løbende vurdere om nogle skal sparkes ud. På Google AdSense programmet, kan man nemlig fravælge visse reklamer - jeg har bare ikke lige haft tid midt mellem alt det andet der også skulle laves. :)



Med venlig hilsen
Jakob Dam | Administrator



Vis karma-afgivelser
KARMA
Der er ikke afgivet karma til dette indlæg.



#4

jakobdam

20/07 - 2015, 13:39

Tilføjelse: Jeg har banned 2 annoncører med dating sites. Det ser dog ikke ud til at være slået igennem endnu. De er banned både på deres www-adresse og den uden www præfix.



Med venlig hilsen
Jakob Dam | Administrator



Vis karma-afgivelser
KARMA
Der er ikke afgivet karma til dette indlæg.



#5

TheAvatar

20/07 - 2015, 14:02

Forståeligt, men er vel bare at skrive, at reglerne er ens for alle?
Og der behøver ikke fremgå hvem der har betalt for at fjerne reklamer eller ej, og lad blot det være den eneste forskel på brugerne.
Jeg tror absolut ikke, at du skal begynde på at give betalende brugere alle mulige andre fordele, så opnår du nok den skævhed, men om folk de ser reklamerne for at give lidt penge til sitet, eller de selv betaler pengene af egen lomme, burde da gå ud på et?




Vis karma-afgivelser
KARMA
Der er ikke afgivet karma til dette indlæg.



#6

stig.voss

20/07 - 2015, 23:18

Mht. reklamer, er det muligt at fravælge Flash-baserede reklamer? Personligt, så skal jeg højre klikke på dem for at køre dem, så jeg er ikke sikker på at de tæller i regnskabet. Derudover, så er jeg generelt ikke fan af mulige sikkerhedshuller i Flash og levering af malware via reklamer.




Vis karma-afgivelser
KARMA
Der er ikke afgivet karma til dette indlæg.



#7

jakobdam

20/07 - 2015, 23:30

stig.voss >

Måske er jeg forkert på den, men så vidt jeg ved kan man ikke fravælge Flash specifikt i AdSense programmet?

Jeg er helt enig i at det @£$! bare skal dø. En mulighed er at du afinstallerer Flash, eller disabler plugin'et i din browser.

Mulighederne som jeg har på AdSense programmet, er at tillade enten kun ren tekst, eller det de kalder "mixed". Med i mixed tror jeg de medtager både billeder og Flash...



Med venlig hilsen
Jakob Dam | Administrator



Vis karma-afgivelser
KARMA
Der er ikke afgivet karma til dette indlæg.



#8

Adagio

21/07 - 2015, 10:08

Jeg er enig med TheAvatar at give folk muligheden for at betale sig til at blive reklamefri. Et at de sider jeg har brugt en del timer har også den mulighed at støtte siden (eller har haft, ved ikke om det stadig er sådan). Ved at betale lidt kunne man blive reklamefri samt få en større avatar (standard brugere havde en avatar str. 80x80, hvor betalene brugeren fik 100x100). Man havde ingen specielle rettigheder. Man kunne også lige så nemt blive banned hvis man ikke fulgte reglerne, hvilket nok betød at dem der betalte helst vil undgå at blive banned for så har de jo mistet pengene modsat en der bruger gratis versionen

Her på den her side vil man jo så sagtens kunne udnytte det til sidens fordel. Her tænker jeg på at man kan gøre så dem der skriver nyheder der bliver godkendte optjener nogle point, som kan give en måned reklamefri. Det kunne jo være bare to nyheder om måneden er nok til at blive reklamefri



 



Vis karma-afgivelser
KARMA
Der er ikke afgivet karma til dette indlæg.



^ Gå til top

Kun registrerede medlemmer kan skrive indlæg.



Det er gratis at blive medlem. Klik her
 






 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s