Ja, jeg er Sony ambassadør :)
A6000 er et nyere og dyrere kamera end dit 1100D. Sensoren er bedre, og du kan derfor forvente bedre billedkvalitet. Derudover er kameraet væsentligt mindre og lettere, og hybrid autofokus'et er lige så pålideligt som dit fasedetektion på midterpunktet (som er et krydspunkt og derfor det hurtigste) - blot fylder A6000'erens AF-grid mere, og det er dermed mere versatilt.
Det var salgstalen.
Et mere nuanceret billede er at det kamera du har er godt som det er. Der findes bedre: Ja, og der findes også bedre end A6000 (såsom A7-serien, hvor jeg selv bruger sidste generations topmodel Alpha 7R). Der findes også bedre end selv den nye 7R II, nemlig mediumformat. Vi kan mere eller mindre blive ved, indtil vi havner på en pris på 250.000 kroner for kamerahuset alene.
Et systemskifte er kosteligt; ift. nyprisen på dit 1100D, kan du forvente en afskrivning og samtidigt koster A6000 og dens afløser A6300, noget mere end dit 1100D gjorde selv da det var nyt. En Canon 50mm f/1.8 er til gengæld et billigt køb for at øge værdien på dit nuværende udstyr markant.
Meget kommer også an på hvordan du bruger dine billeder og hvordan du tager dem. Hvis du eks. primært skyder på AUTO eller et SCENE mode, og aldrig fremkalder i større end A4, så vil fordelen A6000 give dig, ikke være så mærkbare i hverdagen. Du vil mest kunne sidde og nyde den højere kvalitet foran skærmen når du zoomer ind og ser forskellen mellem 1100D og A6000 - men lægger du billederne op på nettet vil du jo typisk downsample dem en hel del (fordi ingen gider at se et 12 MPixels eller større, og tjenester såsom Facebook banker alligevel dit billede kraftigt ned i størrelse).
Effekten kan blive lidt ligesom jeg har det med mine ure: Jeg nyder at vide der er et vildt godt urværk inde bag urskiven, men andre kan ikke se det, og læser bare om navnet på urskiven er et de kender...
Hvis du derimod får lavet større udskrifter og udfordrer dig selv mere fototeknisk, så vil A6000 være et step op. Ikke et kæmpe step - modsvaret hos Canon indenfor dSLR ville være et sted mellem EOS 760D og 7D mk II. Deres M-linje har endnu ikke et modsvar til A6000 - det ville nærmere være til A5xxx'erne.
Sony har et stort objektivudvalg på A-mount, men A6000 bruger E-mount. E-mount er væsentligt nyere og derfor er der endnu ikke så mange objektiver til den, som du ser hos Canon EF/EF-S, Nikon F og Sony A. Den gode nyhed er at man kan konvertere A-objektiver til E-mount uden at miste noget (andet end at udstyret bliver lidt større pga. converter'en) - jeg mener LA-EA2 koster ca. 1000 kroner, og den kan nok også findes brugt. A-mount er faktisk den ældste af alle de moderne systemkameraer - fordi Sony fik den da de opkøbte Konica Minolta, og Minolta introducerede den i midten af 80'erne. Så der er masser af A-mount objektiver på brugtmarkedet.
TL:DR; hvis jeg var dig ville jeg først tage ud og prøve et A6000 og læse flere holdninger. Hvis det er lige det du tænder på, efter du har prøvet det - så lad være med at investere flere penge i din nuværende platformen hvis du er sikker på du vil skifte. Omvendt - hvis du er i tvivl, så køb et Canon 50mm f/1.8 fremfor at vente og ikke købe noget - som sagt kan du ikke tabe alverden på et objektiv der koster ca. 800 kroner fra nyt og 400-500 fra brugt. :)