NYHEDER: SOFTWARE
![]()
Billede: Microsoft |
Torsdag, 15. oktober 2015 - 07:43 SoftwareWindows 7-brugere vil blive mindet om at opgradere til Windows 10 - selvom de tidligere har blokeret meddelelsenNye Windowsopdateringer til Windows 7 aktiverer applikationen, der minder dig om at opgradere til Windows 10. Dette sker selvom man aktivt har blokeret den tidligere. Derudover har de fleste Windows 7 og 8.0/8.1-brugere allerede fået downloadet Windows 10, hvilket forklarer hvis man synes der pludseligt mangler op til 6 GB på harddisken. Den skjulte mappe man skal kigge efter, hedder $Windows.~BT - og ønsker man ikke Windows 10 installeret, kan man trygt slette den. Det kræver blot at man har administratorprivilegier.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: Reinfeldt |
|
![]()
Billede: jpeg.org |
Onsdag, 14. oktober 2015 - 13:13 Software Fotografering OnlineJPEG-konsortiet vil indføre DRM i billederJPEG-konsortiet har meldt ud, at de ønsker DRM indført i billeder. Kilder indikerer at dette er afledt af at ville beskytte billeder imod regeringsovervågning. Selv udtaler de, at det er for at beskytte ejerens rettigheder, når billederne bruges på eks. sociale medier, stock foto databaser mv.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: |
Onsdag, 14. oktober 2015 - 12:17 SoftwareÆldre Windows 10 Insider Preview udløberFor at sikre at Windows Insider tests sker på de nye versioner af Windows 10, så har alle Insider versioner en indbygget udløbsdato. Konsekvensen af dette er at kopien vil blive betragtet som ulovlig efter udløbsdatoen og brugeren vil være tvunget til at genstarte hver 3. time og efter 2 uger vil installationen ikke starte. For builds udgivet mellem d. 23. januar og d. 9. juli er udløbsdatoen d. 15. oktober. Dette er alle builds mellem build nr. 9826 og 10166.
Redaktør: stig.voss |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com |
Onsdag, 14. oktober 2015 - 10:47 Hardware Software Mobil & tablet Apps Fotografering Online AndetAlle hackere kan få frataget deres udstyr hvis TPP gennemføresEn ny international aftale kaldt TPP (Trans-Pacific Partnership) blev lækket på Wikileaks fredag den 9/10 2015, og den kan betyde at alle hackere over hele verden, inklusive white hat hackere, kan få frataget deres udstyr - lige fra biler, henover hackede traktorer til DVD-drev. Aftalen giver autoriteterne ret til at beordre destruktion af enheder og produkter der er involveret i enhver form for bypass af DRM-teknologier (Digital Rigts Management). Det betyder at hvis en person bruger en computer til at rippe en DVD-film, kan vedkommende få hele computeren frataget - eller endda destrueret. Det betyder også at folk ikke lovligt kan undersøge om deres udstyr er sikret pålideligt, hvilket vil øge risikoen dramatisk for exploits fra ondsindede hackere.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: wikipedia |
Onsdag, 14. oktober 2015 - 08:37 Software Mobil & tablet AppsGoogle har udgivet et nyt Cardboard SDK, og har bl.a. tilføjet Street ViewGoogles Cardboard VR app er nu tilgængelig i 100 lande til både iOS og Android. Software Developer Kit'et (SDK'et) er nu forbedret med flere relevante ting - bl.a. er kontrollen med gyrosensorer omskrevet og kraftigt forbedret, så følelsen af søsyge man kan få, er formindsket væsentligt. SDK'et er også blevet kompatibelt med Unitys programmeringssprog, hvilket gør at app'en kan spille sammen med Metal på iOS og det multi-trådede renderingssystem på Android. Sidst men ikke mindst, er Street View blevet implementeret, og brugere kan nu udforske verden på en ny måde via Street View og et Cardboard-kompatibelt headset.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: M mani, freeimages.com |
Tirsdag, 13. oktober 2015 - 10:35 Software AndetTwitter anvendes af forskere til at forudsige jordskælvSeismologerne hos U. S. Geological Survey har fundet ud af, at det kan betale sig at drage nytte af de over 316 millioner aktive brugere som twittere har. De betaler nemlig Twitter for at lede efter jordskælv, via deres algoritme som genkender ordet "jordskælv" på 8 forskellige sprog. Når flere mennesker i samme område skriver det, giver det en advarsel hos USGS, og det har medført hurtigere reaktionstider - ofte 1 minut hurtigere, end hvis de udelukkende afhang af seismologiske målere. Derudover kan Twitter være til stor hjælp med at advare mod jordskælv. Næste skridt bliver at sammenkoble systemerne, så sensorerne bliver mere følsomme når Twitter-algoritmen slår alarm.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Gustavo Molina, freeimages.com |
Tirsdag, 13. oktober 2015 - 10:25 Software AndetIT-system skal forudsige forbrydelser og præventere forbrydelserHitachis chefingeniør Michael Hay, har på en podcast givet et indblik i hvordan han forestiller sig, at man kan forudsige forbrydelser, baseret på analyse af store mængder data. I øjeblikket ser vi overvågningskameraer i det offentlige rum, og de sociale medier bruges flittigt til deling af små og store ting i folks liv. Indtil nu har alle de forskellige datakilder været separerede - men målet er at lave et "Predictive Crime Analysis"-system som kan sammenkæde de massive mængder data fra bl.a. overvågningskameraer og sociale medier, for at finde mønstre med kriminelle karaktertræk. Politiet skal bl.a. kunne tracke en enkelt person på tværs af de forskellige videokameraer i en by, eller opdage mistænkelige adfærdsmønstre ved at analysere personens tweets og facebookopdateringer.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: youtube |
Mandag, 12. oktober 2015 - 15:54 Software FotograferingNy feature fra Adobe kan fjerne uønskede personer fra dine billederAdobe præsenterede på Max Konferencen en algoritme, der er i stand til at fjerne bevægelige såvel som stationære objekter fra billeder - helt automatisk. Funktionen ser ud til at fungere i realtime, og kan dermed bruges i eks. en kamera app. Se algoritmen demonstreret i videoen, ved at klikke på "Læs mere"-linket.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com |
Søndag, 11. oktober 2015 - 14:18 Software OnlineSHA-1-algoritmen kan blive brudt ved årets udgangEn af de mest kendte og benyttede kryptografiske algoritmer, er SHA-1 (Secure Hash Algorithm 1). Allerede i 2005 fandt cryptoanalytikere angreb på SHA-1, der tydede på at algoritmen ikke var til at sikre ting på sigt. Alle store browsere har haft planlagt at stoppe med at acceptere SHA-1-baserede signaturer fra januar 2017, men en ny undersøgelse fra forskere fra Wiskunde & Informatica i Holland, Inria i Frankrig og Nanyang Technological University fra Singapore, tyder på at SHA-1 vil blive brudt allerede inden årets udgang. Dette kan potentielt set være katastrofalt, idet mere end 28% af verdens digitale certifikater benytter SHA-1. Den tidligere advarsel fra 2012, lød nemlig på at real-workd kollissionsangreb på SHA-1, først ville kunne betale sig i 2018. Dette var baseret på estimatet at det ville koste $ 700.000 dollars at udføre et direkte kollissionsangreb på SHA-1 i 2015, og blot $ 173.000 dollars i 2018. Hvor førstnævnte beløb er højt selv for interessegrupper indenfor hackere, så vurderes sidstnævnte beløb til at være indenfor deres rækkevidde. Men baseret på undersøgelsen af forskere fra de 3 universiteter, vurderes det at sådan et angreb kan financieres i år, for mellem $ 75.000 dollars og $ 120.000 dollars. Årsagen hertil er at forskerne har opdaget en måde hvorpå grafikkort kan bruge teknikken "boomeranging", for at finde SHA-1 kollissioner.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Blockbuster |
Fredag, 09. oktober 2015 - 13:56 Software Apps Online AndetBlockbuster har tilføjet download-funktionalitet for film og serierTDC, der ejer YouSee og dermed også BlockBuster som er en tjeneste under YouSee, har nu tilføjet downloadfunktion til Blockbuster app'en - og det er dermed muligt at downloade film og TV-serier, således at man kan se dem når man er offline. Opdateringen forefindes kun til iOS, og kræver iOS 8 eller nyere. Indenfor et par dage skulle den dog også være at finde til Android. Downloadede film eller TV-serier til offlinebrug kan dog ikke bruges via hverken Airplay eller Chromecast - indholdet kan udelukkende ses på den enhed, det er downloadet på. Blockbustertjenesten findes i dag til PC, mobile platformen, Smart TV og spilkonsoller - websitet kører fortsat i betastadie.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Google |
Fredag, 09. oktober 2015 - 13:24 Software OnlineGoogle indfører sit eget HTML for at gøre mobil surfing hurtigereGoogle er klar med planer til et nyt initiativ der skal gøre nettet hurtigere på mobilen. Initiativet kalder de Accelerated Mobile Pages (AMP), hvilket er et open-source projekt som begrænser visse elementer af HTML, CSS og JavaScript for at skabe en mere strømlinet oplevelse på nettet med øjeblikkelig hentning af sider på mobile platforme. Ved tidlige test har Google observeret en forbedring mellem 15 og 85 procent på en simuleret 3G forbindelse. Bag ideen ligger en minimering af HTTP kald, hentning af billeder når de skal vises. Både JavaScript og CSS vil blive begrænset, f.eks. vil elementer som animationer blive fjernet og stylesheets må ikke overskride 50.000 bytes. Et tidligt udkast til AMP specifikationerne kan findes på GitHub og Google har større sider som Buzzfeed og The Huffington Post bag sig, samt CMS platformen WordPress.
Redaktør: stig.voss |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Gustavo Molina, freeimages.com |
Fredag, 09. oktober 2015 - 09:05 SoftwareKunstig intelligens (AI) fra MIT har samme intelligens som en 4-årigMåling af intelligens via IQ-test, anses bredt som den bedste måde at bestemme den intellektuelle kapacitet blandt mennesker. En af de p.t. mest komplicerede og stærke AI maskiner, er nu blevet underlagt en sådan test, af forskere fra University of Illinos. Det er en AI maskine som er udviklet af Massachusetts Institute of Technology (MIT) der her er tale om, og mens den kunne tackle spørgsmål der testede ordforråd og sammenligninger, fejlede den i de tests der omhandlede indforståede meninger og betydninger af ting og handlinger. Eks. svarede den, at folk giver hinanden hånden fordi de har fået et epileptisk anfald.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Danske Bank |
Torsdag, 08. oktober 2015 - 22:47 Software OnlineDanske Bank var i fejlfindingstilstandEfter en samtale om danske bankers HTTPS sikkerhed på en hacker festival nær Berlin, valgte den hollandske Sijmen Ruwhof at kigge nærmere på en af de større danske bankers hjemmesider, nemlig Danske Bank. Efter et kig gennem HTML-koden på Danske Banks kunde login, fandt hollænderen noget yderst mistænkeligt. I en JavaScript kommentar bemærkede han intern server information. Efter dekodning af disse data, viste det sig at være forskellige server variabler som også indeholdt klient data. Grundet cache, var det ikke hollænderens egen klient informationer han så, men en anden besøgendes information. Danske Bank har siden udmeldt at deres server ved en fejl var i fejlfindingstilstand, men at der ikke har været uautoriseret adgang til netbanken og at data'ene ikke kunne bruges til at skabe adgang dertil eller adgang til kunde data.
Redaktør: stig.voss |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Jason Morrison, FreeImages.com |
Torsdag, 08. oktober 2015 - 08:15 Software OnlineDen svenske regering vil appellere rettens beskyttelse af thepiratebay.se domænetDet svenske retsystem besluttede sig tidligere på året i maj, at firmaet IIS der håndterer de svenske .SE top-level domænenavne (pendanten til de danske dkhostmaster), forbrød sig på copyrightlovene ved at tillade nogen at bruge sider med navnene "thepiratebay.se" og "piratebay.se". Ligeledes blev der besluttet at domænerne kan betragtes som ejendom, og dermed kan blive eksproprieret. Resultatet blev en ordreudstedelse om at give domænenavnene til den svenske regering. Men helt så simpelt blev det ikke: Denne beslutning blev anket, og domænerne har fortsat med at eksistere under Pirate Bays kontrol.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Ars Technica |
Onsdag, 07. oktober 2015 - 11:45 Software Mobil & tabletDybdegående Android 6.0 Marshmallow anmeldelse fra Ars TechnicaArs Technica har udgivet en dybdegående anmeldelse af det nyligt færdiggjorte Android 6.0 Marshmallow operativsystem for smartphones og tablets. Der gås i dybden med både features og API'er, så Android-udviklere vil også have interesse i at læse anmeldelsen. Bl.a. nævner Ars Technica, at Google er langt bagefter konkurrenterne (som primært er iOS og Windows Phone) når det gælder håndteringen af sikkerhed. Af andre negative ting nævnes selve opdateringspolitikken for de forskellige udbydere, og mangel på autorotation i home screen'et. Af positive ting nævnes bl.a. ændringerne på home screen'et, forbedringen af appsøgning, vertical scrolling og genvejene til afinstallering af apps. Derudover er det kommet et overskueligt sted at sætte tilladelser for hver app, og ikke mindst giver "adoptable storage" mulighed for at SD-kort kan fungere langt bedre som supplement til den interne lagring, end tidligere set. Læs hele den spændende og dybdegående anmeldelse ved at klikke på linket til kilden. Engadget har desuden lavet en oversigt over hvilke enheder der får det nye 6.0 Marshmallow og hvornår - klik her for at se listen.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
^ Gå til top | « Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 Næste » |
© TechStart.dk | v1.5 | 2023 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam