NYHEDER: SPIL
![]()
Billede: youtube |
Onsdag, 06. juli 2016 - 09:01 Spil AndetNorske forskere har lavet en mikroskopisk udgave af Pac-ManForskere fra Institute of Micro and Nano Systems Technology i Norge, har genskabt den originale Pac-Man labyrint - men i deres udgave måler den blot 1 mm. Fremfor frugter og 8-bit grafik, er spillet opbygget af nanostrukturer der belyses med farver så de ligner det klassiske arkadespil. Og spillets helt, Pac-Man, er i denne udgave repræsenteret af en en-cellede organismer, men spøgelserne er erstattet af sultne multicellede organismer der vil spise de 1-cellede organismer. Spillet kører automatisk, så man kan ikke selv styre noget rundt - hvilket netop også er pointen med labyrinten. Den blev til fordi forskerne skulle observere opførselsmønstre hos en-cellede protozoer ift. multicellede protozoer. Væggene fra Pac-Man udgør et langt mere realistisk miljø for disse observationer end en steril petriskål. Se det hele i aktion ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: AMD |
Torsdag, 30. juni 2016 - 15:02 SpilNy Radeon Software version 16.6.2 er udgivet nuAMD har lanceret en ny version 16.6.2 af deres Radeon Software Crimson Edition. Den nye driver giver nye funktioner og inkluderer understøttelse for det nye Radeon RX 480 grafikkort, der nu er kommet i handlen her i Danmark også. En ny funktion i version 16.6.2 er WattMan, der giver brugerne et præcist overblik og kontrol med spænding, clockfrekvens, kølerhastigheder og temperaturer. Dette henvender sig især til folk der overclocker, da de her kan sætte specifikke GPU- og RAM-hastigheder når grafikkortet går i forskellige stadier. Derudover er der ny HDMI-skalering og nye farvetemperatur justeringsmuligheder, ligesom der er kommet nye indstillinger og genveje til ting såsom CrossFire og Windows 10 farvesiden. Download den nye version 16.6.2 af Radeon Software Crimson Edition - klik her.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: minecraft.net |
Torsdag, 30. juni 2016 - 11:25 Spil AndetMinecraft-filmen udkommer i 2019Warner Bros. har annonceret at Minecraft-filmen udkommer i 2019, hvilket er samme år som Marvel's Avengers: Infinity War og Star Wars: Episode IX. Minecraft har solgt over 100 millioner eksemplarer siden det udkom i 2009. Der er endnu ingen specifikke forlydender om hvad filmen kommer til at handle om. Filmen instrueres af komikeren Rob McElhenney.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: htc |
Tirsdag, 28. juni 2016 - 10:38 Hardware SpilNu kan du købe HTC Vive i DanmarkAlle Vive-headsets forudbestilt på vive.com er afsendt, og nye ordrer afsendes indenfor 72 timer efter bestilling. Men endnu mere interessant er det at man fra i går, kunne finde HTC Vive på lager i flere danske butikker - fysiske såvel som online. Vive kan lige nu opleves hos udvalgte ElGiganten-butikker, Komplett og Webhallen. Find flere oplysninger om Vive, og find en butik med Vive hvor du kan få den demonstreret eller købe den - klik her.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: youtube |
Tirsdag, 28. juni 2016 - 08:44 SpilStort altomfattende Skyrim-mod udkommer næste måned - trailer er ude nuUdvikleren SureAI har bekræftet at Enderal, et altomfattende mod til The Elder Scrolls V: Skyrim, udkommer næste måned. Dette mod er et komplet spil, med dets egne omgivelser, univers og en mørk fortælling og originale karakterer. SureAI er et team på 14 der holder til i München i Tyskland, og de er bedst kendt for deres Obliovion-mod ved navn Nehrim: At Fate's Edge. SureAI har lagt 29.893 timer i Enderal mod'et, og man kan forvente mellem 30 og 100 timers spilletid. Enderal mod'et er gratis, og kræver blot at man ejer et lovligt eksemplar af Skyrim. Det udkommer først på tysk, og derefter på engelsk et par uger senere. Se traileren for Enderal ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: valve |
Fredag, 24. juni 2016 - 07:58 SpilSteam sommerudsalg: Rabat på over 12.000 spiltitlerValve har affyret startskuddet for deres Steam sommerudsalg, hvor man kan få rabat på mere end 12.000 spiltitler - inklusive kendte populære spil, såsom spil fra Assassin's Creed og GTA serierne. Sommerudsalget varer i 11 dage og slutter den 4. juli. Se mere på Steam websitet.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Sony |
Torsdag, 23. juni 2016 - 14:46 SpilSony vil udbetale millioner af dollars som kompensation til PlayStation 3-ejereDa Sony PlayStation 3 udkom var den langt mere end blot en spillekonsol og blu-ray afspiller: Man kunne installere Linux på den, og dertil afvikle en lang række applikationer. Men nogle år efter dens frigivelse, kom Sony med en firmwareopdatering der fjernede muligheden for at installere et alternativt operativsystem. Ifølge Sony var dette på grund af bekymringer over piratsoftware/-spil. Ifølge Sony var opdateringen frivillig - men problemet var at man dermed gik glip af mange store ting på konsollen. Det blev til en retsag - hvor over 10 millioner PlayStation 3-ejere nu vil få mulighed for hver at få USD 55,- udbetalt, såfremt man kan give et bevis for at man brugte "Other OS"-funktionen, som del af et forlig Sony har indgået med advokaterne der har kørt sagen. Kendte du blot til "Other OS"-funktionen men ikke fik den brugt, kan du få USD 9,-. Sony skal meddele alle deres brugere via PlayStations egen e-mail database, såvel som i reklamer på populære teknik- og gaming sites. Forliget forventes godkendt af en dommer i løbet af juli i år.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: htc |
Torsdag, 23. juni 2016 - 10:27 Spil Andet1/3 af Valves medarbejdere arbejder på AR- og VR-projekterVirtual Reality (VR) og Augmented Reality (AR) er med hastige skridt på frem for alvor. Valve, der i samarbede med HTC står bag VIVE, har dedikeret 1/3 af deres medarbejderstab til udvikling af AR- og VR-projekter. Valve estimeres til at have 300-350 medarbejdere ialt, hvilket betyder der er over 100 medarbejdere tilknyttet kommende AR- og VR-projekter.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: youtube |
Onsdag, 15. juni 2016 - 13:26 SpilE3: Fallout 4 med VR-understøttelse kommer til HTC Vive i 2017Bethesda Softworks planlægger en genudgivelse af det succesfulde Fallout 4, til HTC Vive VR-platformen i 2017. Der er mange spekulationer ude omkring hvordan de vil håndtere dialog i spillet og ikke mindst styringen - men officielt er der ikke meget at hente, andet end selve nyheden om at det kommer. Se den officielle trailer for Fallout 4 ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: AMD |
Onsdag, 15. juni 2016 - 08:22 SpilE3: AMD har annonceret deres nye lineup af grafikkortTil Computex så vi Radeon RX 480 blive annonceret til blot USD 200,- og her til E3 har AMD annonceret resten af deres lineup. Det drejer sig om de mindre RX 470 og RX 460, der ligeledes er bygget op om den nye Polaris-arkitektur, der benytter en 14nm FinFET produktionsteknologi. Der er endnu ikke specifikke priser ude for RX 470 og RX 460 endnu, men de vil givetvis være lavere end de USD 200,- som storebror RX 480 blev annonceret til.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: youtube |
Onsdag, 15. juni 2016 - 07:53 SpilE3: Tekken 7 udkommer tidligt i 2017 til PlayStation 4, XBox One og PC via SteamBandai Namco har på E3 fremvist en ny trailer, hvor Akuma fra Street Fighter spillene kæmper mod Tekkens Heihachi. Det er endnu et resultat af samarbejdet mellem folkene bag Tekken og Street Fighter spillene, hvor vi i 2012 fik Street x Tekken, mens Tekken x Street Fighter aldrig udkom. Tekken 7 har endeligt fået noget der ligner en reel udgivelsesdato - nemlig tidligt i 2017. Her vil det blive udgivet til både PlayStation, XBox One og PC via Steam. På Steam kan man nu finde Tekken 7 - selvom det naturligvis endnu ikke kan købes. Se den nye trailer fra E3-messen ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: Hykalos |
|
![]()
Billede: Sony |
Onsdag, 15. juni 2016 - 07:45 SpilE3: Ny PlayStation VR Aim Controller lover 1:1 præcisionSony har annonceret en ny PlayStation VR Controller udkommer i forbindelse med spillet Farpoint. PS VR Aim Controller kan ses som en ny version af det som PlayStation Move og Sharp Shooter gjorde - hvor PS VR Aim Controller lover 1:1 præcision. Det betyder at dit skydevåben vil pege det sted i spillet, som svarer til det sted du peger i virkeligheden. Derudover annoncerede Sony at PlayStation VR udkommer den 13. oktober i år, til en pris på USD 399,- eller USD 499,- bundlet med kamera og Move controllere. Se en trailer for spillet Farpoint ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: microsoft |
Tirsdag, 14. juni 2016 - 09:03 SpilE3 2016: Microsoft annoncerer ny XBox konsol: Project ScorpioMicrosoft og Oculus annoncerede et partnerskab ved sidste års E3, og nu har dette partnerskab båret frugt i form af annonceringen af en ny XBox konsol. Den nye XBox har kodenavnet Project Scorpio, og er optimeret til 4K og højkvalitets VR. I går afslørede Microsoft en XBox One S, som er en tyndere version af XBox One med 4K-understøttelse, der udkommer til august. XBox Project Scorpio er dog en helt anden sag - idet dens regnekraft er oppe på 6 teraflops for GPU'en. Det er mere end den nye AMD RX 480 GPU med GCN 4 arkitektur. CPU'en vil have 8 kerner og hukommelsesbåndbredden er hele 320 GB/s (imod XBox One's 68,3 GB/s og AMD RX 480's 256 GB/s). XBox "Project Scorpio" vil blive udgivet til julen 2017, så vi kommer til at vente 1½ år på den - og prisen er naturligvis endnu ukendt.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: youtube |
Mandag, 13. juni 2016 - 11:37 SpilE3: Kun i denne uge: Prøv første bane i det nye Doom gratisDet nye Doom-spil er ude, og i dag til E3 2016 har Bethesda annonceret at man kan spille første bane i spillet gratis - på både Steam, XBox One og PlayStation 4. Det er ifølge Bethesda et nik mod de gamle shareware-dage, hvor demoer af denne karakter var populære. Bethesda har desuden udtalt at mere DLC er på vej til Doom, inklusive nye baner og nye multiplayer modes.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: sony images press |
Mandag, 13. juni 2016 - 07:55 SpilNy mere kraftfuld PlayStation 4 Neo er bekræftetI et interview med Financial Times, har Sony executive Andrew House bekræftet, at en mere kraftfuld PlayStation 4 med kodenavnet "Neo" er på vej. Desværre vil den ikke blive afsløret officielt til E3-messen. Den nye konsol vil være i stand til at levere både video og spil i op til 4K-opløsning. Alle spil der udgives til PlayStation 4 vil understøtte både den gamle og nye/kommende PlayStation 4 - og visse spil vil blive opdateret til at vise grafiske forbedringer når de kører på "Neo". "Neo" er generelt beregnet til entusiaster og folk med et 4K-fjernsyn. Den vil blive prissat højere end den almindelige PlayStation 4 - men hverken pris eller udgivelse kendes endnu.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
^ Gå til top | « Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 Næste » |
© TechStart.dk | v1.5 | 2023 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam