TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Fredag, 29. september, 2023

NYHEDER: SPIL






Desert Bus får en efterfølger til Oculus Rift og PlayStation VR

Billede: desertbus.org

Torsdag, 21. januar 2016 - 15:23

  Spil  

Desert Bus får en efterfølger til Oculus Rift og PlayStation VR


Det originale Desert Bus spil blev/bliver betragtet som et af de værste og mest kedelige spil der nogensinde er lavet. Man kører rundt på en almindelig vej mellem Tucson, Arizon og Las Vegas, Nevada, med en max. hastighed på 45 mph (72,4 km/t). Turen tager 8 timer, og man kan ikke pause spillet.

Penn Jillette, kendt fra komikerduoen Penn & Teller, har nu afsløret at han arbejder på et nyt Desert Bus spil, der ligesom det første spil vil foregå i 1992 og være til Oculus Rift og PlayStation VR.

Årsagen til at Penn arbejder på dette spil, er velgørenhed, idet "Desert Bus for Hope"-organisationen har afholdt årlige Desert Bus maratons med online streaming, og rejst penge til Child's Play. De har indtil videre indsamlet over USD 3,1 millioner til fondens modtagere - nemlig børn på hospitaler, samt væresteder for børn der har været udsat for vold i hjemmet.

Penn arbejder sammen med Gearbox' Randy Pitchford om at få det nye spil til at blive virkelighed.

Penn & Teller stod også for den oprindelige titel, der i 1995 skulle være udkommet til Sega CD. Spillet var en del af en større spilsamling der hed "Smoke and Mirrors", men udgiveren gik konkurs før spillets udgivelse. Nogle år senere udkom spillet til Nintendo Wii, og kan nu om dage også findes til smartphone-platformene.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1841


   
Pirater på 3DM klager over at nye PC-spil er for svære at cracke

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Onsdag, 13. januar 2016 - 13:24

  Spil  

Pirater på 3DM klager over at nye PC-spil er for svære at cracke


Pirater på det kinesiske hackerforum 3DM, klager lige nu over at de seneste PC-spil er for svære at cracke, ifølge Torrent Freak.

Problemet er kopibeskyttelsen Denuvo, der beskytter det underliggende DRM ved at forhindre at der ændres på det.

Både FIFA 16 og Just Cause 3 bruger Denuvo, og ingen af disse spil er endnu blevet cracket, selvom de udkom først i december.

Hackerne fra 3DM brød ellers en tidlig udgave af en Denuvo-låst spiltitel, nemlig Dragon Age: Inquisition. Teknologien ser dog ud til at være forbedret så kraftigt, at den nu er blevet langt sværere at bryde.

Normalt er spiltitler kun få uger om at blive cracket, så spilindustrien følger nøje denne udvikling.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 5   |   Antal visninger 2209


   
Razer lancerer ultrabook til gamere der understøtter eksternt grafikkort

Billede: razer

Onsdag, 06. januar 2016 - 15:14

  Hardware   Spil  

Razer lancerer ultrabook til gamere der understøtter eksternt grafikkort


Razer har lanceret deres bud på, hvordan man både får den lille og lette formfaktor fra ultrabooks, samt den høje ydelse fra gamercomputere.

Blade Stealth er en 12,5" bærbar, hvortil man kan tilkøbe en Thunderbolt 3 docking station, ved navn Core.

Core kan udstyres med de fleste moderne grafikkort til desktop computere - og har derudover 4 stk. USB 3.0 porte samt ethernet.

Basismodellen til USD 999,- kommer med en dualcore 2,5 GHz Core i7, 8 GB RAM og 128 GB SSD samt qHD (2550x1440) skærm - og vejer blot 1,25 kg.

Den største model koster USD 1.599,- og giver bl.a. 4K-skærm samt 512 GB SSD.

Alle modeller har Razer Chroma Lighting på tastaturet.

Blade Stealth udkommer allerede i denne måned, mens Core docking stationen udkommer senere - hvornår og til hvilken pris, vides dog ikke endnu.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1960


   
PlayStation Now har fået over 40 nye PlayStation 3 spil

Billede: Sony

Onsdag, 06. januar 2016 - 10:38

  Spil  

PlayStation Now har fået over 40 nye PlayStation 3 spil


Sony har annonceret at over 40 nye PlayStation 3 spil tilføjes til deres Now tjeneste, hvilket bringer antallet af PlayStation 3 spil op på 300, hvoraf 100 er eksklusive titler til PlayStation 3.

Derudover kører Sony et tilbud i øjeblikket, hvor man blot betaler USD 100,- for et helt år, hvilket er under halv pris. Dette tilbud kører frem til mandag den 11. januar.

Af nye spil kan bl.a. nævnes Heavenly Sword, Killzone HD, Lemmings og Ratchet & Blank Future: Quest for Booty.

En komplet liste kan ses her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1827


   
Final Fantasy IX kommer til smartphones, tablets og PC i år

Billede: youtube

Mandag, 04. januar 2016 - 14:05

  Spil  

Final Fantasy IX kommer til smartphones, tablets og PC i år


Square Enix har bekræftet at Final Fantasy IX udkommer i år, til både smartphones, tablets og PC.

For smartphones og tablets gælder at det kommer til både iOS (7.0 og senere) og Android (4.1 og senere).

Square Enix udgiver det som et HD remake, hvilket betyder at der er high-definition grafik. Samtidigt er der blevet plads til et par moderne features, såsom achievements, auto-save og high speed mode.

Den præcise udgivelsesdato kendes endnu ikke.

Se Square Enix præsentationen af Final Fantasy IX til førnævnte platforme, ved at klikke på "Læs mere"-linket herunder.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1792


   
Første stabile udgivelse af SuperTux i lang tid er ude nu

Billede: wikipedia

Mandag, 04. januar 2016 - 10:47

  Spil  

Første stabile udgivelse af SuperTux i lang tid er ude nu


Marioklonen SuperTux har fået en ny stabil udgivelse - nemlig version 0.4. Spilmotoren er blevet omskrevet og der bruges nu OpenGL, OpenAL og SDL2 samt andre moderne teknologier.

Derudover er SuperTux 0.4 i stand til at håndtere oversættelser, og der er tilføjet en in-game manager til at downloade add-ons, nye baner og indhold.

Lydeffekter og diverse grafiske effekter er desuden opdateret, og der er tilføjet nye objekter i spillet.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: brostenen   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1667


   
NVidia udgiver ny driver med GameWorks VR 1.1

Billede: NVidia

Tirsdag, 22. december 2015 - 10:53

  Spil  

NVidia udgiver ny driver med GameWorks VR 1.1


NVidia har udgivet deres seneste driver, 361.43 WHQL, der har support for GameWorks VR 1.1.

Den store nyhed i GameWorks VR 1.1 er understøttelse for SLI i OpenGL-applikationer der kører med Oculus eller Vive headset. VR-applikationer kan som bekendt være ekstremt krævende, og det er essentielt at der understøttes flere GPU'er.

Med GameWorks VR 1.1-understøttelsen for VR SLI i OpenGL, kan man ifølge NVidia forvente en forbedring på 1,7 gange.

VR SLI fungerer både for GeForce og Quadro grafikkort.

Derudover understøtter GameWorks VR også det nyeste Oculus SDK, og selve 361.43-driveren retter en mindre fejl der opstod med høje opdateringsfrekvenser, hvor grafikkort kørte en for høj clockfrekvens hvis opdateringsfrekvensen var sat til 144 Hz eller højere.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1786


   
Bethesda sagsøges af mand for hans afhængighed af Fallout 4

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Tirsdag, 22. december 2015 - 08:35

  Spil  

Bethesda sagsøges af mand for hans afhængighed af Fallout 4


En russisk mand sagsøger nu Bethesda for RUB 500.000 (DKK 48.150), fordi han mener de ikke i tilstrækkeligt omfang har advaret om hvor afhængighedsskabende Fallout 4 er.

Den russiske mand kørte en 3-ugers gaming maraton, der kostede ham både hans helbred, job og kone.

Der er tilfælde hvor folk med succes har fået medhold i sådanne retssager - eks. har en amerikaner fået kompensation fra NCSoft efter han blev afhængig af Lineage II.

Den russiske mand skal dog bevise overfor retten at han reelt set blev afhængig, og ikke blot manglede selvdisciplin.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 2091


   
3DMark 2016 Holiday Beta med virtual reality benchmark er ude nu nu

Billede: futuremark

Mandag, 21. december 2015 - 15:34

  Software   Spil  

3DMark 2016 Holiday Beta med virtual reality benchmark er ude nu nu


Futuremark har lanceret "Holiday Beta"-versionen af deres 3DMark 2016, som har fået tilføjet VRMark - Futuremarks kommende virtual reality benchmark.

VRMark preview'et virker på både VR headsets samt computerskærme, men der understøttes endnu ikke opsætninger med flere GPU'er, og preview'et giver ikke en score.

3DMark 2016 har desuden fået et nyt udseende, der minder om det til de mobile platforme.

Hver benchmark kan nu downloades individuelt.

Den kommende DirectX 12 benchmark, Time Spy, er dog ikke med her - den får vi først at se til næste år.

For at afvikle den nye Holiday Beta, kræves der dog at man ejer en licens til 3DMark gennem Steam.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1844


   
Badland 2 er ude nu til iOS

Billede: youtube

Fredag, 18. december 2015 - 13:42

  Spil  

Badland 2 er ude nu til iOS


Det oprindelige Badland er en af de største spilsuccesser på App Store, og nu er efterfølgeren kommet, ca. 2½ år efter 1'eren debutterede.

Det nye spil byder endnu engang på superflot grafik, sammen med nye elementer til gameplay'et. Det er desværre ikke udkommet til AppleTV (tvOS).

Badland 2 koster 39 kroner, og kan købes allerede nu.

Se den flotte release trailer til Badland 2 ved at klikker på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1930


   
The Banner Saga kommer til PlayStation 4 og XBox One i januar 2016

Billede: stoic

Torsdag, 17. december 2015 - 15:44

  Spil  

The Banner Saga kommer til PlayStation 4 og XBox One i januar 2016


The Banner Saga udkommer til PlayStation 4 og XBox One den 12. januar 2016.

Årsagen til at de ikke kunne nå en 2015-lancering, er at teamet fra Versus Evil har fokuseret på at lave porteringen ordenligt, fremfor en "quick 'n dirty" konsol portering.

The Banner Saga udkom oprindeligt den 14. januar 2014, og eksisterer nu til både Android, iOS, PlayStation Vita, Microsoft Windows, Linux og MacOS.

Derudover eksisterer der en free-to-play onlineversion, nemlig The Banner Saga: Factions.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1884


   
Ny Star Citizen trailer: From Pupil to Planet

Billede: youtube

Torsdag, 17. december 2015 - 13:15

  Spil  

Ny Star Citizen trailer: From Pupil to Planet


En ny video ved navn "From Pupil to Planet" viser Cloud Imperiums "procedurally generated" planeter. Alt i videoen er lavet i real-time.

Planeterne er så store at de ikke vil kunne lagres i hukommelsen, og dynamisk generering er derfor en nødvendighed.

Cloud Imperium gør opmærksom på, at det man ser i videoen stadigvæk er under udarbejdelse.

Star Citizen Alpha 2.0 opdateringen er blevet frigivet, og efter 3 års crowdfunding er projektet verdens mest succesfulde kampagne, med sine USD 100 millioner der er indsamlet.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1788


   
League of Legends udvikleren Riot Games ejes nu helt af kinesiske Tencent

Billede: José A. Warletta, freeimages.com

Torsdag, 17. december 2015 - 10:10

  Spil   Andet  

League of Legends udvikleren Riot Games ejes nu helt af kinesiske Tencent


Tilbage i februar 2011 købte kinesiske Tencent hovedparten af aktier i Riot Games, der er kendt for bl.a. MOBA-spillet League of Legends.

De har for nyligt købt resten af Riot Games, og det vil få indflydelse på hvordan ansatte kompenseres som del af deres "equity incentive program".

Det betyder i praksis at programmet bliver pengebaseret, så ansatte får mere del i Riots succes.

Tencent ejer desuden 40% af Epic Games, og er investor i Activision Blizzard.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2517


   
Crytek arbejder på et klatrespil til Oculus Rift

Billede: youtube

Onsdag, 16. december 2015 - 10:58

  Spil  

Crytek arbejder på et klatrespil til Oculus Rift


Crytek, der står bag den populære Crysis-serie samt ikke mindst CryEngine der er motoren bag, arbejder på et klatrespil der vil blive lanceret eksklusivt til Oculus Rift, i første kvartal i 2016.

Navnet er The Climb, og udover den flotte grafik som CryEngine kan byde på, kører det i op til 90 fps ved 2160x1200 pixels på de maskiner der er målgruppen.

Lige nu understøttes der kun klatring via en controller, men når Oculus Rifts motion controllere bliver lanceret, vil Crytek tilføje support for styring med disse.

Formålet i spillet er at klatre bjerge på den mest realistiske måde - så der er mere tale om en simulator, end de FPS-spil som Crytek ellers er kendt for.

Se den flotte teaser trailer ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1702


   
Eve: Valkyrie vil blive bundlet med Oculus Rift

Billede: youtube

Mandag, 14. december 2015 - 07:55

  Spil  

Eve: Valkyrie vil blive bundlet med Oculus Rift


Oculus VR har annonceret at Eve: Valkyrie, et multiplayer shooter fra CCP, vil blive vedlagt alle forudbestillinger af Oculus Rift, når det udkommer tidligt næste år.

Executive producer af Eve: Valkyrie, Owen O'Brien, udtaler:

We want to be the Halo or Mario for the [PlayStation VR] and Oculus


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1956


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2023   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s