NYHEDER: SPIL
![]()
Billede: youtube |
Torsdag, 15. oktober 2015 - 13:19 Software SpilCemu er nu udgivet - og er den første fungerende Nintendo Wii U emulatorCemu er nu udgivet, og muliggør emulering af Nintendo Wii U på PC'er med en 64-bit udgave af Windows. Indtil videre er der ingen understøttelse for de originale controllers, og lyden virker heller ikke. Ydelsen for emulatoren ser imponerende ud, på trods af at der ikke er udført nogen optimeringer af nogen art endnu. Den er på et "proof of concept"-stadie, og projektet har været 2 år undervejs. Nintendo har endnu ikke afgivet respons på dette, men der er stor sansynlighed for at de ikke vil billige den nye emulator, set i lyset af at de tidligere på året fik fjernet en javascriptbaseret Game Boy emulator fra GitHub. Se en video af emulatoren i virke, ved at klikke på "Læs mere"-linket.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: lolesports.com |
Onsdag, 14. oktober 2015 - 11:01 SpilLeague of Legends verdensmesterskabsfinale vises live af BBCFinalen i verdensmesterskabet for det ekstremt populære League of Legends, vil blive vist som live stream, af den store britiske ungdomskanal BBC Three. Vinderholdet vil få en præmie på intet mindre end 6,6 millioner kroner, hvilket kan betyde 1,32 millioner til hver person på holdet, idet der er 5 personer på et hold. Europa har to hold repræsenteret i kvartfinalerne. I Danmark har TV2 Zulu siden starten af september vist eSport.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: youtube |
Onsdag, 14. oktober 2015 - 08:25 SpilUbisoft undskylder ved at give pengene tilbage samt gratis spil for marketingsfejlFolk der havde forudbestilt Heroes of Might & Magic VII Collector's Edition, opdagede for nyligt at deres bestilling ikke indeholdt DVD'er som lovet i Ubisofts reklamer, men blot en downloadkode. Heller ikke det lovede CD soundtrack'et og de digitale bonuskort var at finde heller. Efter i starten at have modsat sig tilbagebetalinger, har Ubisoft nu ændret taktik - og folk der har købt Heroes VII Collector's Edition, tilbydes nu et mix af tilbagebetaling og gratis spil. Derudover har Ubisoft ændret deres marketingsmaterialer så de nu korrekt angiver, hvad man får når man køber denne version af spillet. Se Ubisofts oprindelige annonceringstrailer, ved at trykke på "Læs mere"-linket.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: youtube |
Tirsdag, 13. oktober 2015 - 12:07 SpilNyt spil fra Blizzard: Overwatch - se det på torsdag på TwitchOverwatch, som er en multiplayer first person shooter, kan betragtes som Blizzards første nye originale spiltitel i over 17 år. Vi har endnu ikke hørt mange ting om Overwatch, men på torsdag kl. 18 dansk tid, kan man via en Twitch stream, se 90 minutters spil sammen med live kommentarer fra en eller flere udviklere. Dette vil give et langt bedre indblik i hvad vi kan forvente os af beta'en - og måske får vi endda også en dato for betaversionen. Se Overwatch Gameplay Trailer ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Unity |
Mandag, 12. oktober 2015 - 09:07 Spil OnlineUnity undersøger alternativer til Web PlayerUnity er en af de mest kendte cross-platform game engines, og for browsere har det krævet Unity Web Player. Alle de store browsere vil snart ophøre med at understøtte NPAPI (Netscape Plug-in API), som er et krav for at Unity Web Player virker. Unity har dog iværksat en undersøgelse for at bevare alle de spil der gennem tiden er lavet til Unity Web Player, modsat Adobe der mere eller mindre blot planlægger at aflive Flash plugin'et. Den næste Unity-version der udkommer i marts næste år, Unity 5.4, vil således ikke understøtte eksportering til Unity Web Player, men kun til WebGL, hvilket sætter andre begrænsninger.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: hltv.org |
Mandag, 12. oktober 2015 - 08:54 Spil OnlineDansk website er blevet verdens største nyhedssite for Counter-StrikeWebsitet HLTV.org er over 15 år gammelt, og sidste år fik stifteren Martin Rosenbæk udviklet ideen med stor succes til følge. Den seneste måned har websitet fået 2 millioner flere brugere, og besøgstallet for den måned er oppe på 3,2 millioner med over 165 millioner sidevisninger. Udsigten til markant højere indtjening har gjort, at HLTV.org blev registreret som et anpartsselskab i juni, med 3 ansatte på kontoret i Aarhus. E-sport populariteten er vokset meget de senere år, og publikum er i stigende grad villige til at betale for at se de vigtige kampe. Ved Counter-Strike-turneringen i Köln i august i år, var der 11.000 betalende tilskuere - og i går til verdensmesterskabet i League of Legends i Berlin, var de 20.000 billetter revet væk på blot 25 minutter.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: starwars.ea.com |
Fredag, 09. oktober 2015 - 08:42 SpilStar Wars: Battlefront i BETA, benchmarks ude nuDen 17. november (Nord-amerika og Brasillien), den 19. i Australien og endelig den 20. november i Europa på Windows, PS4 og XBox One, frigives det nok mest ventede Star Wars spil nogensinde: Battlefront. Spillet gik Beta i forgårs, og de første benchmarks er derfor allerede ude nu. Star Wars: Battlefront benytter den nye Frostbite 3 game engine. Minimum systemkrav: Core i3-6300T el. lign., 8 GB RAM, GeForce GTX660(2 GB) eller Radeon HD7850(2 GB), mindst 40GB fri plads på harddisken, Windows 7 Anbefalet systemkrav: Core i5-6600 el. lign., 16 GB RAM, GeForce GTX 970 (4 GB) eller Radeon R9 290 (4 GB), mindst 40GB fri plads på HDen, Windows 10 Man skal huske at det er en BETA-udgave, så der kan forekomme små afvigelser ift. den endelige udgivelse, men skulle dog være en fin ledetråd for, om man har hardwaren til at køre det tilfredsstillende. Læs om test-opsætningen og se benchmarkresultaterne samt en dybdegående analyse af frame-times mv. på linket til kilden.
Redaktør: Claus_C |
Indsendt af: Claus_C |
|
![]()
Billede: xbox.com |
Torsdag, 08. oktober 2015 - 14:39 SpilHalo 5: Guardians går Gold forud for udgivelsen den 27. oktoberHalo 5: Guardians udkommer den 27. oktober til XBox One. Nu her er det røget i Gold-stadiet, hvilket betyder spillet ret beset er færdigudviklet. En af de nye ting i Halo 5: Guardians, bliver store 12v12 kampe (Warzone). Se åbningsfilmen til spillet ved at klikke på "Læs mere"-linket.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Mario Alberto Magallanes Trejo, FreeImages.com |
Torsdag, 08. oktober 2015 - 10:32 SpilStemmeskuespillere for computerspil har stemt for en strejkeHele 96,52% af medlemmerne af The Screen Actors Guild - American Federation of Television and Radio Artists (SAG-AFRA), har stemt for en strejke. Dette er sket som led i forhandlingerne mellem medlemmerne og udgivere såsom Electronic Arts, Activision, Disney og Warner Bros, hvor omdrejningspunktet for uenigheden er hvordan stemmeskuespillerne behandles. Forhandlingerne har stået på siden februar i år, og fagforeningen efterspørger bl.a. en performance bonus til deres medlemmer, for hver 2 millioner solgte eksemplarer, 2 millioner unikke abonnenter eller solgte downloads, med et loft for 8 millioner enheder/abonnenter. Dette giver potentielt mulighed for at få udløst 4 bonus'er. Derudover tales der for at optagesessioner maksimalt må vare 2 timer ad gangen, af hensyn til skuespillernes stemmer. Der stilles i det fremlagte forslag også et krav som at stemmeskuespillernes navne skal indgå som credits.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: youtube |
Onsdag, 07. oktober 2015 - 11:36 SpilFar Cry Primal foregår i stenalderen - trailer er udeFar Cry, der bl.a. er kendt for sin flotte grafik og open world scenerier, kommer i en ny udgave - nemlig Far Cry Primal, hvor man i rollen som jægeren Takkar, skal overleve i det vilde land Oros. Her skal man kæmpe mod kæmpeulve, sabeltigre, mammutter og fjendtlige mennesker og stammefolk. Far Cry Primal er bygget på Dunia Engine 2, der er en kraftigt modificeret udgave af Cry Engine. Spillet foregår 10.000 år før vores tidsregning, og udgivelsen er sat til 23. februar 2016 for PlayStation 4 og XBox One, og marts 2016 for PC. Se den flotte trailer som Ubisoft har udgivet, ved at klikke på "Læs mere"-linket.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: destinythegame.com |
Tirsdag, 06. oktober 2015 - 10:08 SpilDestiny får mikrotransaktioner og sin egen virtuelle valutaBungie har introduceret mikrotransaktioner i deres populære sci-fi shooter Destiny. Der er dog heldigvis ingen "pay to win" over det, da der kun er tale om at det nu er muligt at købe nye emotes via den nye virtuelle valuta Silver, som man køber for rigtige penge. Der er ialt 18 nye emotes som spillere kan købe fra den 13. oktober. Bungie udtaler at disse emotes ikke vil påvirke selve spillet på nogen måde, og at alle spillere faktisk vil modtage lidt gratis Silver den 13. oktober, således at de kan købe en emote eller to.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: youtube |
Fredag, 02. oktober 2015 - 13:15 SpilSOMA horrorspillet har solgt 92.000 eksemplarer på blot 10 dageSOMA, der er et horrorspil som er udkommet til PlayStation 4 og PC, har allerede solgt 92.000 eksemplarer efter blot 10 dage på markedet. Udvikleren Frictional udtaler at det er nok til at betale firmaets regninger i 2 år - men at spillet faktisk skal op på at sælge 276.000 eksemplarer for at betale alle udviklingsomkostningerne. Salget af SOMA går dog stadigvæk stærkt, idet der sælges ca. 2.000 eksemplarer hver dag. Spillet har taget 5 år at udvikle.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: youtube |
Torsdag, 01. oktober 2015 - 10:44 Spil Mobil & tabletNVidia Geforce Now åbner i dag: Streaming af spil med NVidia ShieldI dag bliver NVidias streamingtjeneste for spil, Geforce Now, tilgængeligt til 79 kroner per måned. Man kan prøve tjeneste gratis i 3 måneder. Spillene leveres i op til 1080p med 60 fps, hvilket kræver en hurtig og stabil internetforbindelse. NVidia selv anbefaler 10 MBit/s forbindelse til SD-kvalitet, 20 MBit/s til 720p og 50 MBit/s til 1080p med 60 fps. Tjeneste, der tidligere har været kendt som NVidia GRID, kræver at man ejer en NVidia Shield tv-boks, tablet eller bærbar. Det specielle er at man ikke skal installere spillene - i stedet streamer man, og fra man trykker "play" til man er i gang, går der typisk blot 30 sekunder ifølge NVidia.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Sony Images Press |
Onsdag, 30. september 2015 - 15:29 Software SpilSony PlayStation firmware 3.0 er ude nuDen store 250 MB firmwareopdatering til PlayStation 4, der bringer versionsnummeret op på 3.0, er ude nu - og der er mange nye ting at hente - bl.a.:
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Steam |
Torsdag, 24. september 2015 - 11:09 SpilVær hurtig: Gratis spil på Steam: Oddworld: Abe's Oddyssee fra 1997Spilhittet fra 1997, Oddworld: Abe's Oddysee, kan downloades gratis fra Steam, frem til klokken 18 i aften. Dette er den originale version af spillet, og ikke det nyere remake (New 'n' Tasty), der blev udgivet tidligere på året. Log på din Steam konto inden klokken 18, og få tilføjet spillet til din konto - så ejer du det.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: Reinfeldt |
|
^ Gå til top | « Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 Næste » |
© TechStart.dk | v1.5 | 2023 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam