TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Torsdag, 28. marts, 2024

NYHEDER: MOBIL & TABLET






Apple iPad Pro'ens A9X specifikationer er afsløret

Billede: Apple

Tirsdag, 01. december 2015 - 13:46

  Mobil & tablet  

Apple iPad Pro'ens A9X specifikationer er afsløret


Da Apple iPad Pro blev lanceret påstod Apple at dens ydelse kunne sammenlignes med laptops. Faktisk påstod de at den var hurtigere end 90% af de laptops der var blevet solgt det seneste år op til dens lancering.

Denne påstand er måske overdrevet, men der er ingen tvivl om at den i visse tilfælde faktisk slår en en stor del af de laptops der findes.

Anandtech og Chipworks har lavet et såkaldt "tear-down", hvor de går i dybden med den nye A9X SoC-løsning.

A9X har kun 2 CPU-kerner og ingen level 3 cache, men til gengæld har den en voldsomt stor båndbredde på 51 GB per sekund og hele 12 GPU-kerner.

I fysisk størrelse overgår den Intels seneste quad-core processorer til desktop computere.

Hver CPU-kerne er sat til 2,26 GHz og den har 4 GB LPDDR4 RAM og 3 MB level 2 cache.

Hele SoC'en er produceret på den nye 16nm FinFET teknologi, og måler 147 mm2.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1882


   
Lumia bootloader er cracket - hacker frigiver værktøj til at opnå root-adgang på custom ROM'er

Billede: youtube

Fredag, 27. november 2015 - 11:24

  Mobil & tablet  

Lumia bootloader er cracket - hacker frigiver værktøj til at opnå root-adgang på custom ROM'er


En hacker ved navn Heathcliff har netop frigivet et værktøj ved navn Windows Phone Internals, der kan udføre alt lige fra oplåsning af bootloader'en til at erstatte telefonens ROM.

Windows Phone Internals er helt gratis. Dog accepterer Heathcliff donationer.

Baseret på introduktionsvideoen der kan ses når du klikker på "Læs mere"-knappen herunder, har det været et stort arbejde at lave dette værktøj.

En lang række Nokia Lumia smartphones er understøttet - herunder Lumia 520, 521, 525, 620, 625, 720, 820, 920, 925, 928, 1020 og 1320.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2163


   
Væksten i smartphonesalget er stagneret i Europa

Billede: José A. Warletta, freeimages.com

Fredag, 27. november 2015 - 08:59

  Mobil & tablet  

Væksten i smartphonesalget er stagneret i Europa


Nye tal fra GfK, der analyserer salget i butikkerne direkte til forbrugerne, viser at væksten i smartphonesalget er stagneret i Europa.

Tallene viser desuden at smartphonesalget er på sit højeste nogensinde, og på verdensplan rundede salget i 3. kvartal i år, 323,7 millioner smartphones. Det er en stigning på 7,4% i forhold til samme kvartal sidste år.

I Europa står væksten dog næsten stille, idet salget i samme periode steg 3,1% i Vesteuropa og 3,8% i Østeuropa.

Desuden bruger Europa færre penge på mobilerne end hidtil, idet værdien af de solgte smartphones er faldet med 8,8% i Vesteuropa og 14% i Central- og Østeuropa.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1970


   
Flere oplever problemer med iPad Pro og opladning

Billede: Apple

Fredag, 27. november 2015 - 08:06

  Mobil & tablet  

Flere oplever problemer med iPad Pro og opladning


Efter Apple vedkendte at iPad Pro har ladeproblemer, har mange brugere meldt ud at have samme problemer.

Problemet er at iPad Pro kan fryse når den oplader, på en måde så kun en hard reset afhjælper problemet. Således anbefaler Apple selv at gennemtvinge en genstart, ved at holde Sleep/Wake og Hjem-knapperne ned i mindst 10 sekunder, indtil man ser Apple-logoet.

Apple arbejder fortsat på en løsning.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2358


   
Ny Nokia 230 fra Microsoft til udviklingslande

Billede: Microsoft

Torsdag, 26. november 2015 - 15:21

  Mobil & tablet  

Ny Nokia 230 fra Microsoft til udviklingslande


Microsoft har i dag annonceret den nye Nokia 230, der afløser sidste års Nokia 130. Der er blevet råd til et bagcover af aluminium, såvel som frontkamera på 2 MPixels og en 320x240 pixels skærm.

Derudover har telefonen mulighed for 32 GB ekstern lagring gennem microSD, og den fås desuden i en model med plads til 2 SIM-kort.

Indbygget er Opera Mini Browser, Facebook, Twitter, Bing Search og MSN Weather.

Den udkommer i Indien, Asien og Mellemøsten i løbet af december, og andre dele af verden i løbet af næste år. Prisen bliver blot USD 55,-.

Se præsentationsvideoen af den lille Nokia candybar ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2360


   
Huawei præsenterer lynlader der kan lade et mobilbatteri til 48% på 5 minutter

Billede: huawei

Torsdag, 26. november 2015 - 08:26

  Mobil & tablet  

Huawei præsenterer lynlader der kan lade et mobilbatteri til 48% på 5 minutter


Kinesiske Huawei har præsentret en ny opladningsteknologi til mobiltelefoner, som ser ud til at være 10 gange hurtigere end konkurrenternes.

Huawei har under test fremvist opladning af et li-ion batteri på 3.000 mAh, hvor 48% ladning blev opnået på blot 5 minutter. Et mindre 600 mAh kunne desuden oplades 68% på 2 minutter.

Huawei har endnu ikke afsløret detaljer om hvordan ladeteknologien virker, men de siger at det foregår uden at skade batteriet.

Der er dog den ulempe at batteriet skal fjernes fra telefonen og monteres i separat lader.

Huawei vil nu fokusere på at nedbringe produktionsomkostningerne på denne teknologi, idet den endnu er for dyr til at sende på markedet.

Se en video hvor hurtigladeren præsenteres, ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1734


   
CyanogenMod muliggør Android 6

Billede: Google

Onsdag, 25. november 2015 - 11:46

  Mobil & tablet  

CyanogenMod muliggør Android 6 "Marshmallow"-opdatering på udvalgte Android-smartphones


Det er som bekendt ikke alle Android-enheder der får de nyeste opdateringer, og det gælder også den seneste Android 6 "Marshmallow". CyanogenMod har nu muliggjort at man kan opdatere til Android 6 "Marshmallow" via CyanogenMod 13, der dog p.t. er en eksperimentel version.

Modellerne der kan få opdateringen med CyanogenMod er Nexus 7, LG G4, Galaxy Tab Pro 8.4, LG G3 Verizon, Moto X 2014 og OnePlus One.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2012


   
Xiaomi har annonceret deres nye Mi Pad 2 samt Redmi Note 3.

Billede: xiaomi

Tirsdag, 24. november 2015 - 13:45

  Mobil & tablet  

Xiaomi har annonceret deres nye Mi Pad 2 samt Redmi Note 3.


Mi Pad 2 er udført i aluminium og kommer i farverne "dark gray" og "champagne gold".

Specifikationer - Mi Pad 2:

  • 7,9" skærm med 2015x1536 opløsning
  • Bagkamera: 8 MPixels
  • Frontkamera: 5 MPixels
  • 14nm Intel Atom X5-Z8500 64-bit processor
  • 2 GB RAM
  • WiFi 802.11ac
  • USB Type-C
  • 6190 mAh batteri
  • 6,95mm tykkelse

Vægt: 322g

Pris USD 156 for 16 GB modellen og USD 203 for 64 GB modellen.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 2362


   
Google annoncerer Android Studio 2.0 med primært fokus på hastighed

Billede: youtube

Tirsdag, 24. november 2015 - 10:19

  Software   Mobil & tablet   Apps  

Google annoncerer Android Studio 2.0 med primært fokus på hastighed


Google har til Android Dev Summit fremvist deres Android Studio 2.0, som er Googles 2. generation IDE (Integrated Development Environment) for deres mobile platforme.

Der er i den nye version fokuseret mest på et højt niveau for stabilitet samt hastighed. Android Studio 2.0 er således op til 2,5 gange hurtigere end dens forgængere.

En ny feature ved navn Instant Run gør at udviklere kan se resultaterne af kodeændringer - både i en emulator samt på en fysisk enhed. Nye projekter lavet i Android Studio 2.0 vil automatisk virke med Instant Run, mens projekter bygget i tidligere versioner for Ice Cream Sandwich og senere Androidversioner, kan modificeres til at bruge denne feature.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2061


   
Apple vedkender at iPad Pro har ladeproblemer

Billede: Apple

Tirsdag, 24. november 2015 - 09:01

  Mobil & tablet  

Apple vedkender at iPad Pro har ladeproblemer


Kort tid efter den nye iPad Pro kom i handlen, var der udmeldinger fra brugere om problemer med ladningen.

Apple har nu meldt ud at de er ved at se på hvad problemet kan skyldes, og at de arbejder på en løsning.

Problemet er at man ved ladning kan risikere at iPad Pro går død, og kun en hard reset hjælper. Apple anbefaler også selv at man holder Home samt Sleep/Wake knapperne nede i 10 sekunder, hvis uheldet er ude.

Problemet indbefatter alle iPad Pro modellerne; dvs. både 32 GB og 128 GB (WiFi og LTE) med iOS 9.1.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2089


   
Ny kinesisk smartphone med 9.000 mAh batteri er lanceret

Billede: macoox

Torsdag, 19. november 2015 - 13:53

  Mobil & tablet  

Ny kinesisk smartphone med 9.000 mAh batteri er lanceret


En kinesisk producent ved navn MACOOX har lanceret en ny smartphone ved navn EX1, som har et stort 9.000 mAh batteri. Til sammenligning har en iPhone 6s et 2850 mAh og en Samsung Galaxy Note 5 har et 3000 mAh.

Skærmen på EX1 er på 4,5", og den har 1 GB RAM og 8 GB lagerplads. Processoren er en unavngiven quad-core.

På fronten finder man et 2 MPixels kamera, og bagpå et 8 MPixels kamera.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 2074


   
Android Xposed samt modulet GravityBox er ude nu til Android i nye versioner

Billede: Google

Torsdag, 19. november 2015 - 09:37

  Mobil & tablet  

Android Xposed samt modulet GravityBox er ude nu til Android i nye versioner


XDA Developers community'et er kendt for at gå ekstremt i dybden med smartphones.

Både frameworket Xposed og modulet GravityBox har længe været de mest kendte værktøjer til modifikationer som man ikke ellers ville kunne udføre.

Xposed giver adgang til at man kan lave sin egen custom ROM med de features man ønsker uden at man skal udføre ROM flashing.

GravityBox er en "startpakke" til Xposed frameworket - i stedet for at installere hver feature en efter en, så installerer GravityBox en lang række af de mest populære Android tweaks, som man så kan slå til og fra alt efter ens behov.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: OstepopS   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1751


   
Kickstarterprojektet Figment VR er et iPhone-etui der kan fungere som VR-headset

Billede: Kickstarter

Torsdag, 19. november 2015 - 07:59

  Mobil & tablet   Apps  

Kickstarterprojektet Figment VR er et iPhone-etui der kan fungere som VR-headset


Et nyt kickstarterprojekt er et iPhone-etui, der forvandles til et VR-headset for iPhone. Når det er klappet sammen passer telefon og etui i lommen.

Det åbne design lukker ikke fuldstændigt af for omverdenen som vi ellers kender fra andre VR-headsets, men det har ifølge udvikleren Zi Wang den fordel at det reducerer bevægelsessyge.

Zi Wang arbejder derudover på en app der integrerer augmented reality (AR) software med Figment VR.

Prisen i retail bliver USD 79,- men hvis man er hurtig kan man nå at snuppe en til USD 49,- på Kickstarter - klik her.

Se en video for Figment VR ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1956


   
MIT arbejder på et projekt kaldet BioPhone, der vil forvandle mobiltelefonen til en helbredsmonitor

Billede: mit.edu

Mandag, 16. november 2015 - 15:16

  Mobil & tablet   Apps  

MIT arbejder på et projekt kaldet BioPhone, der vil forvandle mobiltelefonen til en helbredsmonitor


MIT (Massachusset Institute of Technology) Media Lab arbejder på et nyt studie, som de kalder BioPhone. Ideen er at bruge mobiltelefonens accelerometer og gyroskop til at opfange selv små vibrationer og kropsbevægelser, der kommer fra brugerens hjerteslag, samt åndedrættets hævning og sænkning af brystet.

Til dette formål har de udviklet en Android app, som kan installeres på de fleste Android smartphones.

12 testpersoner blev bedt om at bære sådanne telefoner i deres lommer eller i tasker som de bar i begge arme, og udføre cykeltræning og derefter sidde, stå og ligge ned.

I forhold til FDA-godkendte sensorer, som testpersonerne også bar, varierede BioPhone-målingerne med lige over 1 bpm for hjerteslaget, og 1/4 åndedrag i minuttet.

Deres forsøg viste at desto større distancen mellem telefon og testperson var, desto mindre præcise var målingerne.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1915


   
Et nyt Chrome exploit kan kompromittere alle Android enheder

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Fredag, 13. november 2015 - 11:55

  Mobil & tablet   Apps  

Et nyt Chrome exploit kan kompromittere alle Android enheder


 

I anledning af MobilePwn2Own har Quihoo 360 forsker Guang Gong, fremvist et exploit i Chrome der kan kompromittere selv de nyeste og mest opdaterede Androidenheder (i.e. Nexusenhederne), ved at brugeren blot besøger et inficeret website.

Det der er specielt her, er at der er tale om et enkelt exploit der muliggør dette, fremfor en række forskellige, der tilsammen medfører resultatet.

Det er en sårbarhed i JavaScript v8 der udnyttes, og PacSec vil nu belønne Guang Gong til CanSecWest sikkerhedskonferencen og en skitur i marts 2016. Derudover vil Google formentligt også udbetale en belønning til Guang Gong.

Sårbarheden tog forskeren 3 måneder at opdage og få helt på plads, og ved fremvisningen gik alt skræmmende glat og nemt. Her besøgte en Nexus enhed en given webadresse, og efterfølgende kunne Guang Gong kontrollere alt på enheden.

Eftersom sårbarheden ligger i JavaScript v8, kan den ramme alle Androidenheder.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1972


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s