NYHEDER: APPS
![]()
Billede: Apple |
Tirsdag, 08. december 2015 - 13:43 AppsApple firdobler uploadgrænserne for iTunes Match og Apple MusicApple har valgt at firdoble uploadgrænserne for abonnenter af iTunes Match og Apple Music, fra førhen 25.000 til nu 100.000 sange. Det er dobbelt så mange som Google Play Music, der tillader 50.000 sange, men her skal man medtage at Googles service er gratis, mens Apple Music og iTunes Match er betalte abonnementsservices. Alle sange man som lytter til via iTunes Match, afspilles i 256 kbps AAC - også selvom lydkilden er af lavere kvalitet.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Google |
Lørdag, 05. december 2015 - 14:57 Apps OnlineNye Google-reklamer til smartphones og tablets kan streame appsGoogle har introduceret et nyt reklameformat, ved navn "Trial Run". Det giver spil- og appudviklere mulighed for at streame en 60 sekunders prøveversion - uden softwaren skal installeres på brugerens smartphone eller tablet. Dette er muligt fordi selve app'en kører på en virtuel maskine på Googles cloud-platform, og det er herfra app'en afvikles. Den reagerer på brugerens input, og streamer resultatet tilbage til telefonen. Googles hensigt her er at det bliver nemmere for app- og spiludviklere at lokke nye kunder til at downloade eller købe deres produkter, da man får et reelt indtryk af spil- eller programoplevelsen. Derudover kommer der et nyt annonceformat ved navn Interactive Interstitials, der muliggør HTML5-reklamer med swipe- og touchfunktioner.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Microsoft |
Fredag, 04. december 2015 - 08:46 Hardware Software AppsMicrosoft vil hjælpe med at lave din gode app idé til HoloLens med ny konkurrenceMicrosoft har annonceret en ny konkurrence, hvor man blot skal indsende sin idé til en god app til HoloLens. Hvis man vinder vil Microsoft tage sig af udviklingen af app'en. Deadline er 11. januar 2016, hvilket er tæt på det tidspunkt hvor udviklerversionen af HoloLens kommer i handlen - til en pris på 21.000 kroner. Læs mere om konkurrencen her, eller klik på "Læs mere"-linket nedenfor for at se Microsofts "Share Your Idea"-video.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Microsoft |
Fredag, 04. december 2015 - 08:01 Mobil & tablet AppsSteve Ballmer synes Windows Phone bør kunne afvikle Android appsMicrosoft har generelt problemer med at deres app-udviklere forlader deres Windows Store. CEO Satya Nadella har meldt ud, at Microsoft satser på at få udviklere til at udvikle universelle apps til PC, mobil og XBox. Men det mener Steve Ballmer ikke vil virke. Han mener i stedet at Windows Phone bør kunne afvikle Android apps. Det ironiske er at da Steve Ballmer selv stod for Microsofts mobile OS (daværende Windows Mobile), blev der kørt en konservativ fremgangsmåde, hvor man var meget modvillig i at samarbejde med andre platforme.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: Chewy |
|
![]()
Billede: app store |
Onsdag, 02. december 2015 - 14:42 AppsHURTIGT: Monument Valley er gratis lige nu til iOSApples Game of the Year, Monument Valley fra ustwo, er blevet gratis på iTunes Store. Der er ingen forlydender om dette er permanent eller midlertidigt, men hvis man søger et spil der er sjovt med zen-følelse og grafisk smukt udført, bør man give det et kig. Spillet plejer at koste 24 kroner, og blev lanceret i maj sidste år. Allerede ved januar i år havde det indtjent USD 5,8 millioner, hvorfra langt det meste af denne indtægt var fra iOS-platformen (med kun 5% fra Android). Til Android kan spillet også fås gratis via Amazon Underground. Se release trailer'en ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Google |
Onsdag, 02. december 2015 - 11:54 AppsChrome for Android loader mindre indhold hvis internetforbindelsen er langsomEn ny feature i Chrome for Android sørger for kun at hente tekst, hvis en given hjemmeside ses mens man er på et langsomt netværk. De forskellige billeder kan efterfølgende hentes ved at man klikker på dem. Dette bruger ifølge Google 70% mindre data. Den nye Data Saver feature vil først være tilgængelig for Indien og Indonesien, hvor andre lande vil få den senere. Når man har fået opdateringen skal man slå Data Saver til, før det virker.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: TomTom |
Tirsdag, 01. december 2015 - 15:10 AppsNy gratis app til Android fra TomTom advarer mod fotofælderTomTom har udgivet en ny gratis app til Android ved navn Speed Cameras, der advarer mod fartfælder og fotovogne. Morten Flø Nielsen, Country Sales Manager Denmark fra TomTom, udtaler at det er for at reducere bilisternes stress:
App'en giver præcise advarsler mod fartfælder og mobile fotovogne, og opdateres løbende automatisk. Man får desuden kun advarsler for de veje man benytter, så man ikke bliver gjort opmærksom på alle fartkameraer på samtlige af landets veje.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: DR |
Tirsdag, 01. december 2015 - 11:38 Software AppsDR TV app er kommet til PlayStation 3 og 4DR TV app'en der kan fås til Apple TV, er nu kommet til Sony PlayStation 3 og 4 også. På PlayStation 4'eren er live-kanalerne også tilgængelige. Live-kanalerne er i øjeblikket ikke teknisk muligt at gøre med PlayStation 3. App'en er gratis at hente, og giver ifølge DR adgang til over 5.000 programmer. DR TV er desuden tilgængelig online til desktop browsere, Android, iOS, Chromecast, Airplay, AppleTV og HbbTV. På alle platforme leveres SD-billedkvalitet, hvilket betyder 720x576 pixels opløsning.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: adobe |
Tirsdag, 01. december 2015 - 09:57 AppsAdobe Premiere Clip er nu tilgængeligt til AndroidDet gratis videoredigeringsprogram fra Adobe, nemlig Premiere Clip, har været ude i noget tid til iOS - og nu er turen kommet til Android. Premiere Clip kan lave videoer fra filmklip og billeder der er gemt på en smartphone eller tablet, og kan dele resultatet direkte på Facebook, Twitter samt YouTube. Derudover arbejder den sammen med Adobe Premiere Pro CC, såfremt man har et betalt abonnement på dette. Selve Premiere Clip er dog helt gratis. Se en video om Premiere Clip og dens interaktion med Premiere Pro CC, ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: app store |
Torsdag, 26. november 2015 - 08:41 AppsGiphy Cam v2.0 kan nu lave GIF-animationer ud fra videoeriOS-app'en Giphy Cam har fået en opdatering, så den kan lave GIF-animationer direkte fra kameraet i iPhone eller iPad. Derudover kan brugere importere billeder og videoer fra deres kamerarulle, trimme deres klips og tilføje flere filtre til GIF'en såvel som tilføje tekst. Giphy Cam er gratis at hente på App Store, men der er endnu ingen forlydender hvornår eller om vi kan forvente en version til Android eller Windows Phone.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: twitter |
Torsdag, 26. november 2015 - 08:17 AppsTwitter viser nu videoer i fuldskærm i andre appsTwitter har lanceret fuldskærmsvisning af videoer i deres Twitter Kit, hvilket betyder at brugere vil kunne se videoer og animerede gif'er direkte, uden at behøve at åbne et nyt vindue eller endda at åbne Twitter app'en. Lige nu er det nye Twitter Kit kun tilgængeligt for iOS 8 og fremefter, men der kommer også snart en Android-version.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Danske Bank |
Onsdag, 25. november 2015 - 10:33 Apps AndetMobilePay kan misbruges til at slå hemmelige telefonnumre opHvis man har et telefonnummer og gerne vil slå det op, finder man ikke ejeren på eks. Krak og andre tjenester, hvis ejeren har valgt hemmeligt nummer. Det gør man derimod på MobilePay - hvor der er en bekræftelsesskærm inden man gennemfører betalingen, som viser hvem indehaveren af nummeret er. MobilePay opfordrer nemlig brugerne til at opgive deres rigtige navn ved oprettelsen, således at man sikrer at man overfører penge til den rigtige person. Og det gør langt de fleste.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: Froggaard |
|
![]()
Billede: Facebook |
Tirsdag, 24. november 2015 - 10:35 Apps OnlineFacebook lancerer en version af Messenger til brug på arbejdeFacebook planlægger at lancere en version af deres Facebook Messenger, til brug på arbejdspladser. Den er en del af Facebook at Work, som er en forretningsplatform som Facebook har testet. Denne platform giver medarbejdere mulighed for at kommunikere og samarbejde. Alt ved både Facebook at Work og denne nye Work Chat app, ser næsten helt identisk ud med Facebook og Facebook Messenger - den eneste forskel er at netværket er begrænset til folk der arbejder i samme firma, og som bruger Facebook at Work, som p.t. er i beta. En iOS app skulle desuden være på vej også.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: youtube |
Tirsdag, 24. november 2015 - 10:19 Software Mobil & tablet AppsGoogle annoncerer Android Studio 2.0 med primært fokus på hastighedGoogle har til Android Dev Summit fremvist deres Android Studio 2.0, som er Googles 2. generation IDE (Integrated Development Environment) for deres mobile platforme. Der er i den nye version fokuseret mest på et højt niveau for stabilitet samt hastighed. Android Studio 2.0 er således op til 2,5 gange hurtigere end dens forgængere. En ny feature ved navn Instant Run gør at udviklere kan se resultaterne af kodeændringer - både i en emulator samt på en fysisk enhed. Nye projekter lavet i Android Studio 2.0 vil automatisk virke med Instant Run, mens projekter bygget i tidligere versioner for Ice Cream Sandwich og senere Androidversioner, kan modificeres til at bruge denne feature.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Snapchat |
Tirsdag, 24. november 2015 - 08:27 AppsNy Story Explorer feature er tilføjet til SnapchatI mandags begyndte Snapchat at udrulle deres nye feature, Story Explorer. Den gør brugere i stand til at undersøge og interagere med de begivenheder de er mest interesseret i - ligesom Twitter Moments er kendt for. Lige nu er den nye feature kun tilgængelig for New York og Los Angeles Live Stories, men Snapchat planlægger at udvidde den til andre Stories snart. Se introduktionsvideoen til Story Explorer ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
^ Gå til top | « Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Næste » |
© TechStart.dk | v1.5 | 2023 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam