NYHEDER: FOTOGRAFERING
![]()
Billede: youtube |
Tirsdag, 02. maj 2017 - 15:37 FotograferingDIY-kameraet CROZ kan nu købesKickstarter-projektet CROZ fra 2016 af det taiwanesiske firma Paper Shoot, er endeligt kommet i handlen. CROZ er et lille kit der kræver at køberen selv samler delene til et kamera. Når dette er gjort, har man et meget kompakt kamera med transparent eksteriør så alle komponenterne er synlige. Kameraet er udstyret med en 5 MPixels CMOS sensor, et objektiv, 4 filtre, en microUSB-port og "automatiske billedalgoritmer". Hele kameraet inklusive de 2x AAA-batterier der skal til for at trække det, vejer 98g og er blot 12mm i tykkelse. Billeder gemmes på SD-kort (op til 32 GB understøttes), og objektivet kan udskiftes. Samlesættet kommer med både et vidvinkel- og fiskeøjeobjektiv. Hele sættet koster £ 100, eller ca. 870 danske kroner. Se en video om CROZ ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: youtube |
Mandag, 01. maj 2017 - 07:42 FotograferingForskere i Sverige har udviklet et filmkamera der kan fange 5 billioner billeder pr. sekundEt forskerholm fra Sverige ved Lund University har nu udviklet et filmkamera der kan indfange hvad der svarer til svimlende 5 billioner billeder pr. sekund. Det er rekordbrydende og dermed det hurtigste der nogensinde har været muligt. For at illustrere teknologien har forskerne filmet hvordan lys tilbagelægger en distance der svarer til tykkelsen af et stykke papir. Det tager et picosekund, men på film er processen sløvet ned med en billion gange. Nuværende highspeedkameraer fanger billede ét ad gangen i sekvens, mens den nye teknologi er baseret på en ny innovativ algoritme der i stedet fanger mange kodede billeder ad gangen i ét billede. Derpå sorteres de og laves til en videosekvens senere. Forskerne kalder teknologien FRAME: Frequency Recognition Algorithm for Multiple Exposures. Se en video om kameraet og se det i aktion ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: zhong yi optics |
Onsdag, 26. april 2017 - 14:14 FotograferingZhong Yi Optics udgiver Speedmaster 65mm og 85mm til Fujifilm GFXKinesiske Zhong Yi Optics har fremvist 2 manuelt fokuserede objektiver til Fujifilms mediumformatkamera GFX 50S. Det drejer sig om hhv. Speedmaster 65mm f/1.4 og Speedmaster 85mm f/1.2. Speedmaster 65mm f/1.4 har manuel blændestyring og manuel fokusring. Den bruger 77mm filtre og de 65mm brændvidde svarer i 35mm ækvivalent til 41mm ved blænde f/1.1. Speedmaster 85mm f/1.2 eksisterer allerede, men er nu også tilgængelig i G-mount. Det indeholder ED (extra-low dispersion), HRI og LD (low dispersion) elementer. Blænden består af 11 blade, og mindste fokusafstand er 1 meter. Der bruges også her 77mm filtre og de 85mm brændvidde svarer i 35mm ækvivalent til 67mm f/0.95. Begge objektiver bliver tilgængelige senere på året, til en endnu ukendt pris.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: sony |
Torsdag, 20. april 2017 - 08:02 FotograferingSony lancerer Alpha A9: Spejlløst professionelt fullframeSony tilføjer nu en ny topmodel til deres spejlløse fullframe kamera lineup: Alpha A9. A9 er vejrforseglet, har 2 kortslots, giver hele 20 fps i kontinuerlig og har hele 693 autofokuspunkter der dækker 93% af billedrammen. Den elektroniske søger er desuden redesignet og kan nu køre ved 120 fps. Derudover er den langt mere lysstærk end man har set tidligere i eks. A7 II-generationen. De to kortslots kan fungere således at både billeder og video gemmes på begge hukommelseskort samtidigt, således man har redundans. Sensoren er en nyudviklet 24,2 MPixels stacked CMOS som er back-illuminated, og som ifølge Sony giver større dynamisk rum samt forbedret signal-støjniveau. Derudover har Sony lagt et nyt type batteri i kameraet, med over dobbelt så høj kapacitet som tidligere. Alpha A9 udkommer i maj i år til en pris på ca. DKK 40.000. Klik på "læs mere" for flere billeder samt specifikationer.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Jason Morrison, FreeImages.com |
Torsdag, 20. april 2017 - 07:45 Fotografering AndetOlympus Danmark får bøde på 3,6 millioner kroner for ulovlig prisstrategiOlympus i Danmark har over en periode på ca. 2 år frem til november 2013, anvendt et såkaldt kickback-system på udvalgte kameramodeller. Kickback-systemet betød at forhandlerne fik penge retur fra Olympus for et kamerasalg, hvis kameraet var blevet solgt til mindst den pris som Olympus havde fastsat. Var kameraet derimod blevet solgt billigere, ville forhandlerne ikke få penge retur - hvilket er en ulovlig praksis. Jakob Hald, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, udtaler: Olympus Danmark havde mulighed for at styre forhandlernes detailpriser via kickback-systemet, og det betød bl.a. at forhandlernes reelle indkøbspris afhang af, om de solgte kameraerne videre til mindst den pris, som Olympus havde fastlagt Olympus Danmark har accepteret bøden, men udtaler samtidigt at de ikke har været klar over lovbruddet. Sagen blev til ud fra en uanmeldt kontrolundersøgelse hos Olympus Danmark.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: panasonic |
Onsdag, 19. april 2017 - 08:29 FotograferingPanasonic lancerer nyt Leica DG Vario-Elmarit 8-18mm f/2.8-4 Asph objektivPanasonic har nu officielt lanceret Leica DG Vario-Elmarit 8-18mm f/2.8-4 Asph til Micro Four Thirds platformen. Brændvidden vil i 35mm-ækvivalent svare til 16-36mm, så der er tale om et vidvinkelobjektiv der med sine 15 elementer inklusive ED- og UHR-elementer samt nanocoating er i den mere eksklusive og højtydende ende. Autofokuseringen drives af en STM-motor der giver lydløs og hurtig fokusering. Filtergevindet er 67mm og man kan blænde ned til f/22. Forstørrelsesgraden er op til 0,12x mens vægten er 315g.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: oppo |
Onsdag, 01. marts 2017 - 11:31 Mobil & tablet FotograferingOppo annoncerer ny kamerateknologi der muliggør 5x zoom i en tynd smartphoneOppo har lanceret en ny opfindelse, der ved første øjekast ligner noget man kender fra kameraverdenen for mange år siden. Princippet er enkelt: Ved hjælp af et periskop og spejle muliggøres variabelt optisk zoom på langt mindre plads end det normalt kræver. Arkitekturen blev kendt med Sonys game CyberShot T-serie op gennem 2000'erne. Det nye her er at Oppo har formået at formindske hele modulet voldsomt, samtidigt med at de har forøget forstørrelsesgraden. Det optisk stabiliserede objektiv kan dermed yde 3x optisk zoom der sammen med Oppos software for digital zoom, kan opnå 5x zoom uden kvalitetstab ifølge Oppo. Det er dog vores erfaring at sådanne påstande skal tages med et gran salt. Oppo har endnu ikke annonceret en enhed der bruger dette nye kamerasystem, ligesom de heller ikke har udgivet detaljer om brændvidde, blændeåbning osv.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: canon |
Onsdag, 15. februar 2017 - 09:05 FotograferingCanon lancerer 3 nye systemkameraer og et nyt kitobjektivCanon har lanceret 3 nye systemkameraer: EOS 77D, EOS 800D og det spejlløse EOS M6. Derudover har de lanceret et nyt 18-55 f/4-5.6 kitobjektiv som er 20% mindre end sin forgænger. Til EOS 77D og 800D har de desuden lanceret en BlueTooth-fjernbetjening. Læs mere om de 3 nye systemkameraer ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: sony |
Onsdag, 08. februar 2017 - 11:28 Mobil & tablet FotograferingNy kamerasensor fra Sony til kompaktkameraer og smartphones kan skyde 1080p ved 1000 fpsSony har skabt verdens første 3-lags stacked CMOS sensor med DRAM. Sensoren kan yde 21,2 MPixels for stillbilleder og måler 1/2,3". Det interessante er dog dens ekstremt hurtige ydelse, der gør den i stand til at fange 1080p video ved 1.000 fps. Sensoren kan udlæse alle data fra en frame på 19,3 MPixel på 1/120 sekund, hvilket gør den hele 4 gange hurtigere end nuværende sensorer. Dette muliggør de højere framerates for video - men samtidigt afliver det også rolling shutter effekten som vi ser stort set alle digitale videokameraer døjer med i større eller mindre grad. Burst mode i fuld 19,3 MPixels opløsning kan dermed ske med op til 30 fps og 4K video kan fanges ved 60 fps. Der er endnu ikke nogen forlydender om hvornår vi får sensoren at se i en smartphone eller et kompaktkamera. Se en video skudt med den nye sensor ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: google brain |
Onsdag, 08. februar 2017 - 08:21 Software FotograferingNy software fra Google Brain kan udføre ekstrem skalering i stil med krimiserierI krimiserier som CSI er der næsten ingen grænser for hvor meget efterforskerne kan zoome ind på et lavtopløst billede fra et overvågningskamera, selvom en sådan teknologi aldrig har fandtes. Indtil nu. Google Brain har nemlig lavet en ny software der kan skabe detaljerede billeder ud fra små pixellerede billeder - og det fungerer særdeles overbevisende. Måden softwaren fungerer på er ved hjælp af en smart kombination af 2 neurale netværk. Den første del prøver at sammenligne det lille pixellerede billede mod andre højopløselige billeder, ved at nedskalere disse og sammenligne resultatet. Den anden del bruger en implementation af PixelCNN for at prøve at tilføje realistiske højopløsningdetaljer til det pixellerede billede. Outputtet fra de to neurale netværk kombineres og sættes sammen, og slutresultatet er intet mindre end imponerende. Klik på "Læs mere"-linket nedenfor for at se de utrolige eksempler.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: pentax |
Torsdag, 26. januar 2017 - 13:50 FotograferingRicoh annoncerer Pentax KP med 5-axis stabilisering, 24 MPixels APS-C sensor og ISO 819.200Rich har annonceret efterkommeren til K-3 II, som har fået navnet Pentax KP. En af de nye ting er en 24 MPixels "højsensitivitetssensor" der kan gå op til ISO 819.200. Kamerahuset har desuden 5-axis stabilisering, og den mekaniske lukker går ned til 1/6000s mens den elektroniske kan klare 1/24000s. Autofokussystemet er det samme som der blev brugt i forgængeren K-3 II, hvilket betyder at der er 27 punkter hvoraf 25 af disse er krydspunkter. Traditionen tro for Pentax-kamerahuse er KP blevet forseglet mod støv og fugt, og fungerer helt ned til -10 ºC. Søgeren er en pentaprisme med næsten 100% dækning og 0,63x forstørrelse. Dertil er der en 3" touchskærm. Som noget nyt kan man udskifte kameraets greb, og her er der 3 størrelser at vælge mellem. Prisniveauet bliver ca. 10.000 kroner for kamerahuset. Se specifikationer ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: fotodiox |
Onsdag, 23. november 2016 - 07:45 FotograferingFotodiox introducerer ny adapter fra Nikon til Sony E/FESony E/FE-kameraer nyder allerede godt af at kunne bruge Minolta/Sony A-mount objektiver og Canon EF/EF-S-objektiver udover dem der er tilgængelige på deres egen Sony E/FE-platform. Nu kan også Nikon G AF/I og AF-S objektiver bruges med autofokus og lysmåling på Sonykameraer med E/FE-mount, via Fotodiox Fusion Smart AF. Ifølge Fotodiox virker adapteren bedst med Sonys seneste kamerahuse der har fasedetektion, såsom det nyere Sony Alpha 7R II og Alpha 6000/6300/6500. Adapteren virker også med de ældre modeller der kun har kontrastdetektion, men autofokus vil være langsommere. Fotodiox Fusion Smart AF bruger en motor indeni adapteren til at håndtere blænden i de tilkoblede objektiver, som erstatning for den fysiske vippemekanisme der er i Nikons egne kameraer. Derudover kan adapteren også bruges til ældre manuelle Nikon F-objektiver som manuel adapter. Prisen for den nye adapter er USD 370,-.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: kodak |
Torsdag, 20. oktober 2016 - 13:29 Mobil & tablet FotograferingKodak annoncerer Ektra - en smartphone inspireret af et filmkamera fra 1941Kodak, der ellers har været mest kendt indenfor fotoverdenen, har annonceret deres seneste smartphone: Ektra. Den deler navn og til en vis grad også design, med målsøgerkameraet af samme navn fra 1941. Den nye Kodak smartphone kører på Android 6.0 Marshmallow, og har et kamera med en Sony-sensor (IMX 230) der er på 21 MPixels. Sensoren er parret med et 26,5mm f/2.0 objektiv, og kameraet har desuden fasedetektion autofokus og 6-axis optisk stabilisering. Det er firmaet Bullit der står for produktionen af den nye Ektra, der desuden er udstyret med 5" FullHD IPS-skærm, 10-kerne MediaTek Helio X20 processor, 3 GB RAM, 32 GB intern lagringsplads (der kan udviddes via SD-kortet) og 3.000 mAh batteri med understøttelse af quick charge. Ektra lanceres i Europa i løbet af december i år, til en pris på ca. DKK 4.000,- (eller EUR 499,-).
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: CFA |
Mandag, 17. oktober 2016 - 08:04 Hardware FotograferingCompactFlash er ikke dødt - ny standard på vej der muliggør hastigheder op til 8 GB/sCompactFlash Association (CFA) har annonceret at de arbjeder på en serie hukommelseskort, der vil byde på hastigheder op til 8 GB/s. Navnet vil CFexpress, og planen er at disse kort skal udkomme i forskellige formfaktorer. Målgruppen er professionelle fotografer og videografer, såvel som PC'ere, servere og industrielt brug. Kortene bruger PCIE generation 3 kommunikationsveje, og hver vej kan levere op til 1 GB/s. Kortene skal understøtte op til 8 veje, og således opnås hastigheder på op til 8 GB/s. Behovet for til stadighed højere hastigheder, kommer især på baggrund af det stigende 4K-kameraer, hvor slow-motion 4K optagelser ikke p.t. kan lagres hurtigt nok, hvis man skyder i råformat.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Sony |
Fredag, 07. oktober 2016 - 11:10 FotograferingSony lancerer det spejlløse systemkamera Alpha A6500 samt kompaktkameraet RX100 VSony har lanceret 2 nye kameraer: Det spejlløse systemkamera Alpha A6500, der er storebror til A6300, samt kompaktkameraet RX100 V der afløser RX100 IV. Sony Alpha A6500
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
^ Gå til top | « Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Næste » |
© TechStart.dk | v1.5 | 2023 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam