Billede: facebook

I juni 2015 lancerede Facebook deres Moments app i USA og en række andre lande, hvor det hurtigt blev opdaget at app'en var i strid med persondatalovene.

Nu er Moments blevet lanceret til hele verden - men til Europa og Canada er den modificeret således at ansigtsgenkendelse ikke længere er en del af den.

I den amerikanske version grupperer Moments automatisk grupper af folk og steder, og bruger ansigtsgenkendelse til at identificere hvem der er i hvert billede, for at gøre deling og organisering nemmere.

I den europæiske version kan brugerne i stedet manuelt identificere folk på et billede, og Facebook foreslår selv grupper af billeder der ser ud til at have samme ansigt. Til dette bruges en helt anden og langt mere simpel algoritme end den avancerede ansigtsgenkendelse der bruges i USA.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   2100

Billede: anonymous

Anonymous DK har i et offentligt Facebook-opslag, bekendt at de bryder båndene med AnonHQ.

Anonymous DK skriver bl.a. følgende:

Årsagen er, at AnonHQ over det seneste stykke tid, har udvist en opførelse og et handlingsmønster, der ligger milevidt fra den opførelse som Anons over hele verdenen forventes at føre, og er begyndt at bruge vores fælles identitet i interesser der slet ikke følger vores tankegang.

AnonHQ skulle have fremhævet præsidentkandidat Bernie Sanders i et positivt og proaktivt lys, med direkte udmeldinger der anbefaler at støtte Sanders' kampagne både økonomisk og ved stemmeurnerne.

Derudover har AnonHQ ikke udvist den åbenhed i deres regnskaber som ellers har været forventet, og endeligt er AnonHQ begyndt at tjene en del penge på click bait og reklamer.

Det er på grund af denne grådighed at Anonymous DK nu kapper båndene med AnonHQ, idet AnonHQ ikke længere er at betragte som ægte Anons, ifølge Anonymous DK.

Team Anonymous DK fortsætter som en uafhængig og uofficiel Anonymous gren.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   3   |   1714

Billede: Gustavo Molina, freeimages.com

USA lancerer nu en digital krigskampagne mod terrororganisationen ISIS. Ifølge nyhedsmediet New York Times' kilder, betyder dette alt lige fra at imitere kommendører til at afbryde betalinger til ISIS-krigerne.

Dette vil også kunne medføre at ISIS sløves ned, fordi de skal dobbelttjekke oplysninger for ikke at blive ledt ind i en amerikansk fælde.

USA har ellers typisk reserveret deres cyberangreb til at omhandle Iran, Nordkorea og andre nationer der kan udgøre en fysisk trussel - som præventive angreb. Men i dette tilfælde er det nye, at cyberangrebet bruges som et aktivt angreb.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1562

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Routere til en pris på blot 65 kroner, spillede en nøglerolle da centralbanken i Bangladesh blev hacket i februar i år.

Derudover havde banken ingen firewall installeret. Hackerne gik efter at stjæle USD 1 milliard, men en stavefejl i en bankoverførsel medførte at hackerne blev opdaget og stoppet, inden de nåede at stjæle det beløb de gik efter.

Mohammad Shah Alam, efterforsker i sagen for politiet i Bangladesh udtaler til Reuters:

Den (banken, red.) ville være svær at hacke, hvis der havde været en firewall

Forskere har sporet overførslerne til bankkonti på Fillipinerne. Banksikkerhedseksperter kritiserer ikke overraskende, centralbanken i Bangladesh for at være uforsigtige.

Tyveriet af de USD 81 millioner, hører til en af de største summer der nogensinde er blevet stjålet fra en bank.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   1   |   1733

Billede: nets

Firmaet bag Dankortet, NETS, har valgt japanske JCB som samarbejdspartner til at digitalisere Dankort, fremfor VISAs mobilteknologi.

Henning N. Jensen, betalingskortekspert og seniorpartner i PlusCON udtaler:

Det betyder, at forbrugerne fortsat kan bruge deres fysiske VISA/Dankort-plastikkort, men hvis man vil have dankortet ned på mobilen, vil bankerne i fremtiden udstede et "rent" dankort til den digitale tegnebog

Det bliver billigere for butikkerne og dermed forbrugerne - også med de traditionelle plastikkort, der her til juni underlægges nye regler, hvor man får valget mellem at betale med Dankort eller VISA-kort. Vælger man Dankort bliver gebyrerne lavere for butikken - og dermed også for forbrugerne.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   1   |   1866

Billede: Google

Google har udgivet version 50 af deres Chrome browser, der bl.a. har forbedret understøttelse for push-notifikationer.

I den forbindelse har de udgivet en række statistikker for Chrome, der oprindeligt udkom tilbage i 2008.

Chrome bruges af over 1 milliard brugere på mobilplatformene verden over, og Chrome står for ialt at hente 771 milliarder sidevisninger hver måned.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1547

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

På Facebook spredes der i øjeblikket en ny orm, via en HTML-fil i private samt opslags hvor brugere tagges.

Ormen udgiver sig for at være en video, der kræver at man installerer et specielt browser plugin for at kunne se den. Gør man dette rammes man af ormen, der er i stand til at undgå den antivirussoftware man har installeret.

Er man kommet til at installere ormen, kan man starte sin browser i fejlsikret tilstand for at fjerne den. Under Chrome til Windows kan programmet fjenes ved at man starter browseren i Incognito-tilstand, hvorefter man kan fjerne udvidelsen, der ofte vil hedde noget med 45to75.

Der vides endnu ikke hvilken skade ormen gør.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   5   |   2235

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

En 43-årig softwareudvikler fra Køge ved navn Henrik Høyer, blev i går kendt skyldig i hacking af sin søns børnehave.

Årsagen er at IT-leverandøren til børnehaven, Infoba, gemmer følsomme personoplysninger såsom børnenes allergier og sygdomme - og derfor ville Henrik Høyer teste IT-sikkerheden. Det viste sig at sikkerheden som Infoba har lavet, er direkte elendig.

Høyer fandt nemlig ud af, at sitet tillader cross-site scripting.

Han lavede derfor en popup boks på intranettet hvor der stod "Ring til Infoba og sig, at jeres nye intranetløsning er blevet hacket".

Dette har nu udløst 10 dagbøder på 500 kroner hver - altså 5.000 kroner i bøde ialt, efter Infoba havde meldt ham til politiet.

Infobas kommunikationschef Mathias Kupiec udtaler til Version 2:

Henrik Høyer forsøgte at hacke sig vej til disse oplysninger. Det lykkedes ikke, da vi har bygget ualmindelig høje mure omkring personfølsomme oplysninger. Sikkerhedsbristen var banal og bestod udelukkende i, at han kunne sætte pop-up beskeden op

Flere har dog beskrevet Infobas IT-system som decideret usikkert, og det bliver ikke bedre af at det bruges i flere kommuner. Tidligere var det således nok at ændre et ID-nummer i adresselinjen i browseren, for at få adgang til andre børns oplysninger.

Henrik Høyer overvejer i øjeblikket at anke dommen.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1763

Billede: wikipedia

Efter 4 års bearbejdelse er Europa-Parlamentet nu færdige med at give de forældede dataregler en tiltrængt overhaling. Den oprindelige databeskyttelsesforordning stammer tilbage fra 1995 - hvilket i høj grad er fra før internetrevolutionen.

Det drejer sig om 28 forskellige regelsæt, der nu er gjort til en sammenhængende lov om persondatabeskyttelse.

Det betyder bl.a. at europæere nu får ret til at blive glemt og ret til at overføre deres data til en anden udbyder. Forbrugere får desuden ret til at vide om deres data er blevet hacket.

For større virksomheder og offentlige institutioner gælder at disse skal hyre en Data Protection Officer - eller på dansk, Databeskyttelsesrådgiver.

Virksomheders brud på de nye regler kan udløse bøder, i størrelsesordener på op til 4% af virksomhedens årlige omsætning.

I reformen er også nye standarder for hvordan politimyndigheder i Europa kan udveksle data og samtidigt overholde privacy-reglementet.

Den nye lov træder i kraft 20 dage efter at den er indskrevet officielt i EU-lovsystemet. Enkelte lande vil få op til 2 år til at indføre direktivet i deres nationale love. For Danmark er dette valgfrit pga. de eksisterende forbehold.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1374

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Retten i Randers har behandlet en sag mod 3 mænd i begyndelsen af 20'erne. De er alle tiltalt for at have lagt NemID systemet ned i 7 timer den 11. april 2013, via et DoS-angreb udført med et zombienetværk.

2 ud af de 3 tiltalte er desuden tiltalt for lignende angreb mod websitet borger.dk, og 1 af dem har angrebet dsb.dk og rejseplanen.dk.

De tiltalte har erkendt sig skyldige, og retssagen er dermed en tilståelsessag. Paragraffen de er tiltalt efter omhandler forstyrrelser af samfærdsmidler, herunder informationssystemer.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1575

Billede: Bob Smith, freeimages.com

Flere og flere betaler for musik på nettet, og salget af streamet musik lå for første gang nogensinde, over salget fra CD'er og andre fysiske medier i 2015. Tallet stammer fra den over 80 år gamle interesseorganisation IFPI (Den Internationale Sammenslutning af Grammofonindustri), som repræsenterer ca. 1300 pladeselskaber over hele verden.

Tjenester som Spotify, TDC Play og andre streamingtjenester, indbetalte 305 millioner kroner til den danske musikbranche sidste år - mens reklamefinansierede tjenester såsom YouTube, gav et væsentligt mindre afkast på 18 millioner kroner.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   3   |   1864

Billede: brave

Brave browseren der er tilgængelig både for desktop og smart-platforme trues nu med sagsanlæg af en koalition bestående af 17 store nyhedsmedier.

Brave erstatter de reklamer du normalt vil se rundt omkring på nettet, med reklamer som du bliver betalt for at se. Dette er ifølge nyhedsmedierne et brud på copyright.

Brave CEO Brendan Eich mener dog ikke de gør noget forkert, idet de ikke overskriver websidernes egne reklamer der ikke bruger 3. parts tracking.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1646

Billede: Sureash Kumar, freeimages.com

Pornosiden xhamster.com har valgt at blokere alle brugere med en IP-adresse fra North Carolina, således at de kun ser en sort side fremfor de sædvanlige pornofilm.

Dette skyldes House Bill 2, som North Carolina indførte den 23. marts, og som effektivt forhindrer byer og områder i staten i at lave regler der beskytter LGBT-rettigheder.

Blokeringen vil fra xhamsters side bestå indtil North Carolina trækker loven tilbage.

Mike Kulich, talsmand for xhamster udtaler:

We have spent the last 50 years fighting for equality for everyone and these laws are discriminatory which XHamster.com does not tolerate
...
Judging by the stats of what you North Carolinians watch, we feel this punishment is a severe one. We will not standby and pump revenue into a system that promotes this type of garbage. We respect all sexualities and embrace them

Kulich afslører desuden nogle interessante statistikker:

Back in March, we had 400,000 hits for the term "Transsexual" from North Carolina alone. People from that state searched "Gay" 319,907 times

xhamster har således sluttet sig til den voksende liste af entertainere og firmaer, der ikke længere ønsker at have noget at gøre med North Carolina, inklusive Bruce Springsteen der har aflyst en koncert i protest mod loven.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   1   |   1828

Billede: wikipedia

Et botnet der havde indfanget ca. 4.000 Linux-computere og brugt dem til at distribuere spam med i et år, er endeligt blevet lukket ned.

Det er botnettet ved navn Mumblehard, der brugte Pearl-baseret kildekode gemt i en custom "packer" til at udbrede sig.

Forskere fra ESET (mest kendt for deres antivirusprogram NOD32) har siden sidst i 2014 samarbejdet med Estland samt en industripartner for at få Mumblehard lukket ned - hvilket nu er sket.

Det er endnu usikkert hvordan Mumblehard til at starte med ramte ofrene; der spekuleres i at der er udnyttet exploits i content management systemer såsom WordPress, eller et af de mange plugins der bruges af sådanne systemer.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: brostenen   |   0   |   1646

Billede: vivaldi

Vivaldi browseren er nu endeligt udgivet i version 1.0 - til både Windows, OS X og Linux. Vivaldi udmærker sig ved at kunne personliggøres i langt større udstrækning end man normalt ser.

Vivaldi er baseret på Googles open-source version af Chrome (Chromium), så forskellene mellem Chrome og Vivaldi ligger ikke i performance, men derimod brugeroplevelsen. Fordi Vivaldi netop er baseret på Chrome, kan de også som udgangspunkt bruge Chrome extensions.

Der arbejdes desuden på en version til smart-platformene.

Målgruppen for browseren er power-brugere, der har brug for den udviddede funktionalitet som Vivaldi har i forhold til andre browsere.

Firmaet bag Vivaldi tjener penge på søgninger og bogmærker, hvor firmaer kan købe sig til bedre pladser i de foreslåede emner.

Synkronisering og e-mail funktionalitet er stadigvæk på to-do listen, og vil komme til Vivaldi i en fremtidig opdatering.

Hent Vivaldi gratis - klik her.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Hykalos   |   0   |   1989