TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Onsdag, 30. april, 2025

NYHEDER: ANDET






Der findes en hemmelig version af Tinder for kendisser og de mest populære

Billede: Israel Papillon, freeimages.com

Onsdag, 08. marts 2017 - 14:34

  Apps   Online   Andet  

Der findes en hemmelig version af Tinder for kendisser og de mest populære


Tinder har for mindst 6 måneder siden i stilhed lanceret en specialversion af deres app, ved navn Tinder Select.

Adgang til denne hemmelige datingverden gives af en lille kernegruppe af medlemmer.

En anonym kilde har afsløret til TechCrunch at app'en er beregnet til kendisser samt folk der klarer sig rigtigt godt på Tinder.

Der spekuleres i at et af kriterierne også er Tinder Elo scoren, der beregnes ud fra en avanceret algoritme baseret på flere tusinde paramete i Tinder app'en.

Tinder Select app'en er flottere og mere eksklusivt designet, og brugere kan skifte mellem det regulære Tinder og Tinder Select.

Tinder har ikke ville udtale sig om historien til TechCrunch.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1947


   
NVidia lancerer Jetson TX2-platformen for droner og robotter

Billede: NVidia

Onsdag, 08. marts 2017 - 14:11

  Hardware   Andet  

NVidia lancerer Jetson TX2-platformen for droner og robotter


NVidia har lanceret efterkommeren til Jetson TX1 IoT-platformen (Internet of Things), der passende hedder Jetson TX2. Den nye version bruger blot 7,5 W og der er tale om en AI-platform til droner, robotter, intelligente kameraer og andre avanerede enheder.

Jetson TX2 kan bl.a. bruges til navigation, billedgenkendelse og talegenkendelse.

NVidia udtaler at Jetson TX2 allerede er i brug hos en række partnere, heriblandt Cisco, der har lavet et all-in-one samarbejdeværktøj der muliggør skærmdeling, interaktivt whiteboard og videokonference.

Man kan allerede nu forudbestille et TX2 Developer Kit til $ 599, og bestillingerne afsendes den 14. marts. Ønsker man blot TX2 som modul er prisen $ 399, men dette afsendes først engang i løbet af 2. kvartal i år.

TX1 Developer Kit sælges fortsat, nu til $ 499.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1920


   
Fitbit lancerer Alta HR - nyt fitnessarmbånd med kontinuerlig pulsmåling og ny Sleep Stages funktion

Billede: fitbit

Tirsdag, 07. marts 2017 - 09:02

  Hardware   Andet  

Fitbit lancerer Alta HR - nyt fitnessarmbånd med kontinuerlig pulsmåling og ny Sleep Stages funktion


Fitbit lancerer et nyt fitnessarmbånd ved navn Alta HR.

Ifølge Fitbit er Alta HR det tyndeste håndledsbaserede armbånd der kan måle pulsen kontinuerligt.

Den nye Sleep Stages funktion giver brugeren et indblik i sin søvnkvalitet, og der skelnes bl.a. mellem let, dyb og REM-søvn. Sleep Insigts hjælper med vejledning i at forbedre søvnen.

PurePulse er videreført fra forgængeren, så man fortsat kan foretage en kontinuerlig pulsmåling og få indblik i sin daglige kalorieforbrænding og meget mere.

Alta HR kan forudbestilles allerede nu fra fitbit.com og bliver tilgængeligt i butikkerne i starten af april til en endnu ukendt pris.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1974


   
Forsvarets Efterretningstjeneste opruster sit hackerakademi

Billede: Forsvarets Efterretningstjeneste

Mandag, 06. marts 2017 - 08:59

  Andet  

Forsvarets Efterretningstjeneste opruster sit hackerakademi


Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vil målrettet uddanne og ansætte hackere, for at beskytte infrastruktur og myndigheder mod hackerangreb udefra.

Hackerakademiet blev åbnet sidste år, og bliver nu oprustet og udbygget - bl.a. udvides der med en defensiv linje, hvor det ikke handler om at angribe andre, men om at forsvare landets IT-strukturer.

Dette er en ændring fra tidligere, hvor akademiet kun havde til formål at uddanne folk offensivt til cyberspionage samt angreb mod andre nationer samt terrororganisationer.

Der er årligt mellem 500 og 1.000 cyberangreb mod den danske stat.

Forsvarets Efterretningstjeneste søger både blackhats og whitehats - hvor de med disse definitioner mener at blackhats er angribende hackere mens whitehats er beskyttere.

Derfor har FE i sidste uge indrykket en række kryptiske jobannoncer, og kun ved at knække koden kunne man finde frem til jobannoncen, der dog er offentliggjort nu.

Læs jobopslaget her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2091


   
Google Waymo sagsøger Uber for tyveri af forretningshemmeligheder

Billede: Google

Fredag, 03. marts 2017 - 09:45

  Andet  

Google Waymo sagsøger Uber for tyveri af forretningshemmeligheder


Waymo, som er projektnavnet for Googles selvkørende bil, har sagsøgt Uber og Otto for patentkrænkelse. Otto er en startup med selvkørende biler.

I et medium post offentliggjort 23. februar beskylder en tidligere Anthony Levandowski, en tidligere Googleansat, for at have downloadet mere end 14.000 hemmelige designfiler til Waymos hardwaresystemer.


» Læs mere   |   Redaktør: Hykalos   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1874


   
Spotify vil lancere nyt abonnement med lyd i CD-kvalitet

Billede: spotify

Torsdag, 02. marts 2017 - 11:24

  Apps   Online   Andet  

Spotify vil lancere nyt abonnement med lyd i CD-kvalitet


Spotify planlægger at lancere et Hi-Fi streaming abonnement, så man for et ekstra gebyr kan streame musik i ægte CD-kvalitet.

Det nye abonnement vil tilbyde alle fordelene fra Spotify Premium udover lyd i tabsfri CD-kvalitet.

Prisen bliver yderligere $ 5, $ 7,50 eller $ 10 per måned for opgraderingen (der er givetvis tale om en test af markedsprissætning).


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2161


   
Privatfirma har lanceret en hoverbike

Billede: youtube

Tirsdag, 21. februar 2017 - 10:36

  Andet  

Privatfirma har lanceret en hoverbike


Privatfirmaet Hoversurf har lanceret Scorpion-3 - en vaskeægte hoverbike.

Den har 4 propeller og skulle angiveligt være nem at styre rundt, men et potentielt stort problem er dog de helt blottede propeller.

Der er endnu ingen forlydender om masseproduktion, så dette er formentligt en tidlig udgave, og meget kan ændre sig i udviklingsfasen.

Klik på "læs mere"-linket nedenfor for at se Scorpion-3 i aktion.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 2006


   
Alphabets Project Loon går over al forventning og kræver nu meget færre balloner

Billede: wikipedia

Fredag, 17. februar 2017 - 13:33

  Online   Andet  

Alphabets Project Loon går over al forventning og kræver nu meget færre balloner


Udviklingen af Project Loon går rigtigt godt, og i september 2016 kunne projektets ingeniører fremvise hvordan systemet har lært at ride med luftstrømme og forblive på stedet over et givent område i flere måneder ad gangen.

Astro Teller, Experimental X Division direktør hos Alphabet, udtaler:

The reason this is so exciting is we can now run an experiment and try to give services in particular places of the world with 10 or 20 or 30 balloons, not with 200 or 300 or 400 balloons

Teller fortæller også at hans team har forbedret kontrolsystemerne for både navigation og højde, og at AI'en bag kan blive meget smartere.

Den skal desuden testes i andre områder af verden for at lære at håndtere forskellige situationer.

Behovet for færre balloner betyder langt lavere omkostninger og samtidigt langt hurtigere igangsætning af nye regioner. Sidstnævnte kan nu ske i løbet af få uger fremfor måneder.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2011


   
München skifter fra Linux til Windows 10

Billede: microsoft

Tirsdag, 14. februar 2017 - 14:32

  Andet  

München skifter fra Linux til Windows 10


Tilbage i 2003 skabte München i Tyskland overskrifter da de annoncerede at de ville ominstallere 14.000 computere fra at køre Windows til Linux.

Der blev således installeret en specialtilpasset version af Ubuntu (LiMux) samt LibreOffice.

Men nu rapporterer ZDNet at byens administrative og personale kommitté har anbefalet udviklingen af en ny infrastruktur baseret på Windows 10, som skal søsættes i 2020.

Årsagen er kompatibilitet med Oracle og SAP systemer samt simple ting som at vise PDF'er korrekt.

På sigt ønsker kommitteen dog at man skal væk fra programmer der er platformsafhængige på klientsiden, således at alt skal kunne klares med webinterfaces eller remote desktop og virtualisering.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 2132


   
4 professionelle pokerspillere slået af AI

Billede: Mark Butler, freeimages.com

Mandag, 13. februar 2017 - 08:23

  Spil   Andet  

4 professionelle pokerspillere slået af AI


I intet mindre end 20 dage var 4 professionelle pokerspillere sat op imod en ny AI ved navn Libratus.

Der var $ 200.000 på spil, men efter 120.000 hænder var spillet, måtte menneskene se sig slået af maskinen.

Der var heller ikke tale om et tæt race idet Libratus vandt med med over 1,7 millioner virtuelle dollars.

Libratus kører på 600 nodes på en supercomputer ved navn Bridges, der har ialt 846 nodes tilgængelige. De fleste nodes har 2 CPU'er med hver 28 kerner og 128 GB RAM. Derudover har 48 af disse nodes topmoderne GPU'er mens andre har de meget kraftige NVidia Tesla K80 og P100 GPU'er. 42 af disse nodes har 3 TB RAM hver og 4 af dem har 12 TB RAM.

Libratus brugte op til 2,7 petabytes lagring i løbet af spillene mod de 4 mennesker.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 7   |   Antal visninger 2142


   
Sonys UltraHD Blu-Ray afspiller kommer til marts

Billede: sony

Fredag, 10. februar 2017 - 13:53

  Andet  

Sonys UltraHD Blu-Ray afspiller kommer til marts


Sony har nu annonceret at deres UltraHD Blu-Ray afspiller, UBP-X800, udkommer i løbet af marts - til en pris på $ 300. Herhjemme snakker vi derfor nok i omegnen af DKK 2.300,-.

Udbuddet af UltraHD Blu-Ray afspillere er fortsat meget snævert, og det er svært at finde film der udnytter formatet.

Der er i dag mange fjernsyn der kan udnytte UltraHD, men kun meget få steder man kan få lov at fodre sit fjernsyn med et sådan signal. Antallet af fjernsyn med UltraHD-specifikation er steget voldsomt de seneste år.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1845


   
Vizio fjernsyn trackede brugere - og oplysningerne blev solgt videre

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Tirsdag, 07. februar 2017 - 10:38

  Hardware   Online   Andet  

Vizio fjernsyn trackede brugere - og oplysningerne blev solgt videre


Vizio er blevet taget i at have indsamlet anonyme brugerdata som de solgte videre. Dette har nu resulteret i et forlig med den amerikanske Federal Trade Commission og New Jersey Attorney General - på ialt $ 2,2 millioner. Derudover skal Vizio slette alle brugerdata der er indsamlet før den 1. marts 2016.

Vizio installerede deres tracking software på 11 millioner smart TV for at tracke visningshistorikken uden brugernes kendskab. Denne visningshistorik er sekund-baseret og inkluderer detaljer om indhold fra kabelnet, internettet, set-top boxes, DVD-afspillere, OTA broadcasts og andre streamingenheder.

Ifølge FTC senioradvokat Lesley Fair, begyndte Vizio at producere smart TV der trackede brugernes adfærd tilbage i 2014. Derudover installerede de softwaren på ældre fjernsyn via softwareopdateringer. Alt dette skete uden behørig information til forbrugerne, endsige godkendelse til at gøre det.

Desuden solgte Vizio de indsamlede data til reklameannoncørere. Softwaren der stod for at logge data hedder Inscape, og denne blev lagt ud som selvstændigt privatejet selskab der blev drevet af Vizio medstifter William Wang.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 1932


   
Kina er verdens største producent af solenergi

Billede: Debbie Mous, freeimages.com

Mandag, 06. februar 2017 - 08:44

  Andet  

Kina er verdens største producent af solenergi


Kinas National Energy Administration har afsløret at de fordoblede solenergiproduktionen i 2016, og i slutningen af året var den således på 77,42 gigawatt.

Det betyder at Kina er blevet verdens største producent af solenergi målt på kapacitet.

Det udgør dog blot 1% af Kinas totale energiforbrug, men NEA planlægger at tilføje yderligere 110 gigawatt inden år 2020.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2010


   
ZeniMax har vundet sagsanlæg på $ 500 millioner mod Oculus

Billede: oculus

Fredag, 03. februar 2017 - 08:52

  Andet  

ZeniMax har vundet sagsanlæg på $ 500 millioner mod Oculus


ZeniMax lagde sag an mod Facebooks Oculus, og forlangte oprindeligt $ 2 milliarder i kompensation samt yderligere $ 4 milliarder for skadelig virksomhed. Før sagsanlægget blev iværksat, anklagede ZeniMax spiludvikleren John Carmack for at have leveret teknologier til Oculus. Sagsanlægget centrerede sig derfor omkring beskyldninger om at medstifteren Palmer Luckey samt en del tidligere ZeniMax ansatte der nu arbejder hos Oculus, har været med til at bygge Rift headsettet ved brug af forskning og copyright-beskyttet kode udviklet hos ZeniMax.

Retten har nu forlangt at Oculus skal betale ZeniMax $ 200 millioner for brud på NDA samt $ 50 millioner for copyright brud. Palmer Luckey skal betale $ 50 millioner for falske designeringer og den anden medstifter Brendan Iribe skal betale $ 150 millioner for samme anklage.

Men selvom ZeniMax er tilfredse med at have vundet retssagen, betragter de ikke sagen som lukket. ZeniMax indikerer at de måske vil søge kompensation for salg af Rift fra Facebook og Oculus.

Oculus vil omvendt appellere dommen.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1937


   
Forskere opdagede ved et heldigt uheld en ny og billigere måde at masseproducere grafen

Billede: youtube

Mandag, 30. januar 2017 - 14:50

  Andet  

Forskere opdagede ved et heldigt uheld en ny og billigere måde at masseproducere grafen


Forskere på Kansas State University (KSU) forsøgte for nyligt at lave sort kulstof sod gels, ved at detonere acetylengasser og ilt med en gnist.

Dette resulterede i sod der lignede "black angel food cake", ifølge chefforskeren Chris Sorensen.

Dette sod viste sig imidlertid at være grafen - der normalt er meget kompliceret og dyrt at masseproducere.

Grafen er et 1-atomigt kulstoflag, der består af kulstofatomer med sp2-bindinger i et heksagonalt gitter. Det udmærker sig ved at have en meget høj brudstyrke og samtidigt kunne fungere som superleder.

Grafen er spået en række interessante formål på grund af disse egenskaber - bl.a. i hurtigladende batterier, solceller og superledere, men den høje pris og komplicerede fremstillingsproces har hidtil sat en begrænsning på hvad man anvende det til.

Ifølge patentet som KSU team'et har søgt om, kræver deres nye metode blot luft, hydrokulstof såsom acetylen - og en gnist. Den resulterende eksplosion når 2.726,85 ºC, og dermed kræver denne metode langt mindre energi per gram produceret grafen, end de traditionelle metoder.

Forsker Arjun Nepal udtaler:

The real charm of our experiment is that we can produce graphene in the quantity of grams rather than milligrams

 

Se en præsentationsvideo for den nye grafen-fremstillingsmetode ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1804


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2025   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s