TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Torsdag, 1. maj, 2025

NYHEDER: ANDET






Bilproducenter planlægger ladestationer til lynladning af elbiler i Europa

Billede: wikipedia

Onsdag, 30. november 2016 - 11:18

  Andet  

Bilproducenter planlægger ladestationer til lynladning af elbiler i Europa


BMW, Daimler, VW og Ford har indgået et samarbejde og planlægger opføre ladestationer rundt omkring i Europa, til lynladning af elbiler.

Disse ladestationer skal kunne levere 350 kW, hvilker er næsten 3 gange så meget som en Tesla Supercharger der leverer 120 kW.

I 2017 vil man således opføre 400 ladestationer, mens der i 2020 skal være tusindvis af ladestationer rundt omkring i Europa.

Gruppen inviterer også andre bilproducenter til at være i samarbejdet.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1742


   
DVB UHD-1 Phase 2 standarden er godkendt af DVB-gruppen

Billede: dvb

Tirsdag, 29. november 2016 - 11:42

  Andet  

DVB UHD-1 Phase 2 standarden er godkendt af DVB-gruppen


DVB-gruppen har godkendt en ny standard, der vil give højere billedkvalitet for TV-kanaler. Navnet er DVB UHD-1 Phase 2 (eller "audio-visual coding specification TS 101 154") og den understøtter 2 formater: PQ (Perceptual Quantizer) og HLG (Hybrid Log Gamma).

Den nuværende aktuelle standard, DVB UHD-1 Phase 1, bruges her i landet af bl.a. Stofa og Viasat.

Med Phase 2 får vi højere opdateringsfrekvenser - over 50/60 Hz, og op til 120 fps. Derudover understøttes højere dynamik med HDR og bedre lyd i form af NGA (Next Generation Audio), der samler en gruppe nye lydformater såsom Dolby Atmos og DTS:X.

Over 30 parter har været involveret i at få denne nye standard på plads, og nu er det op til TV-ydbyderne at få de nye muligheder bragt ud til slutbrugerne.

Den nye standard vil kræve en opdateret TV-tuner - enten indbygget i et nyt TV, eller i form af en ekstern boks.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 2331


   
Delphi og MobilEye vil demonstrere deres selvkørende teknologi til CES 2017

Billede: mobileye.com

Tirsdag, 29. november 2016 - 09:47

  Andet  

Delphi og MobilEye vil demonstrere deres selvkørende teknologi til CES 2017


MobilEye var oprindeligt producenten bag chipsættene til Teslas Autopilot system, men Tesla og MobilEye gik hver til sit tidligere på året.

MobilEye vil dog i samarbejde deres nye partner Delphi, fremvise deres nye selvkørende teknologi ved navn CSLP (Centralized Sensing Localization and Planning) i Las Vegas næste år, i forbindelse med CES 2017.

Her vil deres testbil køre over 10 km med blandet motorvej og bykørsel. Ifølge Delphi kan den nye selvkørende platform præcisionsbestemme køretøjets lokation ned til 10 cm, selv uden brug af GPS, og navigere rundt i kørebaner selv hvis der ikke er trukket linjer op på vejen.

Derudover kan platformen detektere fodgængere og andre biler fra alle vinkler. Den færdige version af CSLP forventes udgivet i løbet af 2019.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1981


   
Ny batteritype giver højere energidensitet, hurtigere ladning og højere holdbarhed

Billede: University of Central Florida

Onsdag, 23. november 2016 - 08:27

  Andet  

Ny batteritype giver højere energidensitet, hurtigere ladning og højere holdbarhed


Vi har før set revolutionerende nye batteriteknologier blive annonceret, men vi har endnu ikke set nogen af dem på markedet. Nu kommer videnskabsfolk fra University of Central Florida med en ny teknologi - i form af en fungerende prototype af et superkondensator batteri.

Prototypen fungerer stadigvæk som ny efter 30.000 ladningscycklusser, og giver en over 20 gange højere energidensitet end traditionelle li-ion/li-polymer batterier. Genopladning tager blot få sekunder.

UCF-videnskabsfolkene har viklet 2D-metaller (TMD'er) der blot er få atomer tykke omkring en 1D-nano tråd, således at elektroner kan passere meget hurtigt fra kernen og ud i skallen.

På den måde opnås et materiale der kan oplades ekstremt hurtigt, og samtidigt give højere energidensitet.

Batteriet er et "proof of concept", og i øjeblikket er teamet ved at patentere de nye processer. Det vil med andre ord tage noget tid før vi kan se et reelt produkt på markedet. Batteriteknologier baseret på superkondesatorer er dog generelt interessante, og spås af mange til at være fremtiden indenfor batteriteknologier.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 2260


   
Danskere med Samsung Smart TV får vist reklamer i menuerne

Billede: samsung

Tirsdag, 22. november 2016 - 15:23

  Andet  

Danskere med Samsung Smart TV får vist reklamer i menuerne


Samsungs Tizen-baserede Smart TV-modeller er begyndt at vise reklamer i TV'ernes menuer for danskere der ejer en af disse modeller.

Reklamerne er at finde i bundmenuen, som man bl.a. bruger for at få adgang til TV-kanaler og apps.

Reklamerne var annonceret af Samsung allerede tilbage i juni i år - og Samsung har overfor FlatpanelsDK bekræftet at annoncerne er kommet for at blive, og at de er fra Samsungs partnere:

Through our advertising services, partners can promote their apps, drive viewing of linear TV programming, and increase purchases of downloadable content

Samsung er ikke de eneste: Panasonic har eksperimenteret med reklamer der kommer når man skruer lyden op og ned, mens Philips' Android TV har en reklame i TV-guiden. Derudover kommer mange TV i dag med præinstallerede apps fra udvalgte partnere. Disse kan dog typisk afinstalleres.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 2528


   
NASA udgiver EmDrive publikation der går imod Newtons 3. lov

Billede: nasa

Mandag, 21. november 2016 - 08:28

  Andet  

NASA udgiver EmDrive publikation der går imod Newtons 3. lov


NASAs Eagleworks Laboratory team har endeligt udgivet deres publikation om EmDrive, som der den seneste måned har floreret en del rygter og leaks omkring.

EmDrive står for Electromagnetic Drive, og blev første gang teoretiseret i 1999 af den engelske opfinder Roger Shawyer.

EmDrive bouncer mikrobølger frem og tilbage i en kegleformet metalbeholder for at generere fremdrift. Ifølge Shawyers beregninger vil EmDrive kunne blive så hurtigt at at vi med denne teknologi vil kunne rejse til Mars på blot 70 dage.

Teknologien går imidlertid også imod Newtons 3. lov, der beskriver at der for hver aktion eksisterer en ligelig og modsat reaktion. Dvs. hvis der skal skabes fremdrift, skal der bringes noget den modsatte vej - og det sker ikke med EmDrive, hvilket umiddelbart virker som en umulighed.

Alligevel har EmDrive bevist at det virker i flere tests - og sidste år fik NASA Eagleworks Laboratory team'et så deres fingre i en EmDrive for at prøve at finde ud af hvad der foregår. Det er de resultater vi endeligt har fået svaret på.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2345


   
Landsretten har stadfæstet at det er ulovligt at køre for Uber

Billede: uber

Fredag, 18. november 2016 - 12:49

  Andet  

Landsretten har stadfæstet at det er ulovligt at køre for Uber


Østre Landsret har stadfæstet byrettens dom om at det er ulovligt at køre for Uber i Danmark.

Denne dom har bl.a. taxibranchen, politikere og politiet ventet på, og mindst 50 Uber-chauffører kan nu se frem til at skulle føre tilsvarende sager i byretten.

Det er dog kun Ubers Uberpop-tjeneste der er kendt ulovlig - Uber kan vælge at fortsætte med de mere klassiske taxi- og limousine-lignende tjenester - UberX og UberBlack.

Uberpop er den tjeneste hvor hver chauffør fungerer som underleverandør, og Uber app'en fungerer som taxameter, taxicentral og betalingsløsning.

Sagen mod selve virksomheden Uber fra 2014, er dog endnu ikke afsluttet idet man har ventet på netop denne dom.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2221


   
B&O præsenterer ny Cool Modern Collection: 11 messingtonede produkter

Billede: youtube

Torsdag, 17. november 2016 - 13:08

  Andet  

B&O præsenterer ny Cool Modern Collection: 11 messingtonede produkter


Bang & Olufsen har i forbindelse med deres 91 års jubilæum, lanceret en ny produktlinje, der går under navnet "Cool Modern Collection". Denne kollektion består af 11 messingtonede produkter:

  • BeoVision 14
  • BeoVision Avant
  • BeoRemote One Bluetooth
  • BeoSound 1 og 2
  • BeoSound 35
  • BeoLab 5, 17, 18, 19 og 90

Designsproget henter inspiration fra 1920'ernes Art Deco stil, og søger at skabe en skandinavisk fortolkning af varme og stil.

Alle produkter med undtagelse af BeoSound 2, er i handlen nu, og kan købes i B&O-butikkerne fra i dag.

Se B&Os præsentationsvideo af den nye kollektion ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2149


   
Softwareopdatering gør Tesla Model S og Model X endnu hurtigere

Billede: tesla

Torsdag, 17. november 2016 - 12:52

  Andet  

Softwareopdatering gør Tesla Model S og Model X endnu hurtigere


P100D-versionerne af Tesla Model S og Model X med Ludicrous Mode bliver nu endnu hurtigere, takket være en softwareopdatering. Det drejer sig om 1/10s hurtigere i accelleration fra 0-60 MPH - hvilket ikke lyder af meget umiddelbart, men det bringer Model S P100D helt ned på 2,4s fra 0 til 60 MPH (ca. 96,6 km/t).

Det sker med december-opdateringen som traditionen tro kan hentes direkte gennem bilens eget computersystem.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1748


   
Swipp har tabt og skal fremover blive en del af MobilePay

Billede: danske bank

Tirsdag, 15. november 2016 - 13:55

  Online   Andet  

Swipp har tabt og skal fremover blive en del af MobilePay


I oktober forlod Nordea Swipp-samarbejdet, og med Jyske Banks exit er slaget endegyldigt tabt for Swipp.

I går meldte de 70 andre banker ud, at også de forlader Swipp til fordel for det populære MobilePay.

Danske Bank har nu valgt at føre MobilePay over i et separat datterselskab, og brandingen er nu ændret fra "MobilePay by Danske Bank" til blot at være "MobilePay".

Swipp vil overleve en rum tid, idet Swipp-brugerne løbende føres over i MobilePay - således at Swipp integreres i MobilePay.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2083


   
Hjerneimplantat gør schleroseramt patient i stand til at kontrollere computer

Billede: New England Journal of Medicine

Tirsdag, 15. november 2016 - 10:06

  Andet  

Hjerneimplantat gør schleroseramt patient i stand til at kontrollere computer


En kvinde på 58 år med schlerose (ALS) er den første patient der har fået indopereret et nyudviklet hjerne-computer interface.

På grund af sygdommen kan kvinden kun kontrollere sine øjenmuskler - men ved hjælp af det nye implantat, kan hun nu styre en computer.

Dette er muliggjort af en electrocorticograph (ECoG) der er indopereret direkte i hendes hjerne. ECoG'ens elektroder opfanger impulser der normalt er associeret med at flytte den højre hånd, og forstærker og transmitterer dem til ved hjælp af en enhed i hendes bryst. En trådløs modtager konverterer derefter signalet til data der kan bruges til at kontrollere computeren foran hende.

For at lære at bruge systemet, skulle patienten bl.a. spille Pong og whack-a-mole på computeren.

Systemet er fortsat under udvikling, og brugbare funktioner til eks. at justere termostaten og tænde for TV'et er allerede en del af det.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2102


   
Facebook Connectivity Lab demonstrerer 20 Gbps trådløs bredbånd over en 13 km afstand

Billede: facebook

Mandag, 14. november 2016 - 13:11

  Andet  

Facebook Connectivity Lab demonstrerer 20 Gbps trådløs bredbånd over en 13 km afstand


Facebook Connectivity Lab har demonstreret overførsel af data med 20 Gbps hastighed, trådløst over en afstand på 13 km. Dette er udført ved hjælp af mmW (milimeter Wave) teknologi, og strømforbruget er blot 105W for transmitter og modtager.

Facebooks ultimative mål er at optimere deres Aquila UAV'er til at kunne håndtere 30 Gbps på afstande op til 30-50 km.

Derudover forventer man at kunne påbegynde test af 40 Gbps bi-directional tidligt i 2017.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1694


   
Nye elektriske motorcykler fra Zero har en rækkevidde på over 320 km

Billede: youtube

Onsdag, 09. november 2016 - 14:02

  Andet  

Nye elektriske motorcykler fra Zero har en rækkevidde på over 320 km


Zero Motorcycles har annonceret deres 2017-lineup bestående af Zero S, Zero SR, Zero DS, Zero DSR, Zero FX og Zero FXS.

Zero S og SR har en rækkevidde på over 320 km - hvis man holder sig til byerne.

2017-modellerne fra Zero er på vej til forhandlerne til en pris på mellem USD 8.495 og USD 15.995 i USA. Ønsker man længere rækkevidde med det valgfri ekstraudstyr PowerTank, skal man af med yderligere USD 2.695.

Se Zeros præsentation af deres 2017-lineup i videoen ved at klikke på "Læs mere"-knappen nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2355


   
Googles DeepMind AI skal spille StarCraft II

Billede: Blizzard

Mandag, 07. november 2016 - 08:36

  Spil   Andet  

Googles DeepMind AI skal spille StarCraft II


BlizzConn 2016 i Anaheim, Californien, bød bl.a. på at Google og Blizzard annoncerede et samarbejde, hvor de vil træne Googles DeepMind AI til at spille StarCraft II.

StarCraft II adskiller sig fra andre spil som vi tidligere har set kunstige intelligenser brilliere i, såsom Skak og Go, idet StarCraft II ikke tillader spilleren at vide alt. Man skal selv sende prober/spejdere ud for at opklare de dele af kortet man ikke kan se - og det giver nye udfordringer for DeepMind AI.

Google og Blizzard har i samarbejde udviklet et specielt API der tillader AI'en at kontrollere enheder og tilgå spillet direkte. Derudoverh ar de udviklet et nyt billedbaseret interface der leverer lavopløste billeddata for både kortet og minikortet.

Det hele er stadigvæk på et tidligt stadie - men tjek videoen hvor det hele forklares, ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 6   |   Antal visninger 2576


   
Intel opkøber VR-firmaet Voke for at levere live VR-sportsoplevelser

Billede: vokevr

Mandag, 07. november 2016 - 08:24

  Hardware   Online   Andet  

Intel opkøber VR-firmaet Voke for at levere live VR-sportsoplevelser


Intel vil opkøbe VR-firmaet Voke, der blev grundlagt allerede i 2004. Voke TrueVR bruger et proprietært system bestående af parrede objektiver, der kan indfange video stereoskopisk og levere indholdet direkte til PC'er, tablets, smartphones og VR headsets.

James Carwana, generaldirektør for Intel Sports, udtaler:

Together, we can innovate and scale our new immersive sports business faster to bring fans the most personalized, fully immersive VR experience ever imagined and change the way networks, sports leagues and teams engage with their audiences.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2264


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2025   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s