NYHEDER: ANDET
Billede: thx |
Tirsdag, 18. oktober 2016 - 08:15 AndetRazer har opkøbt THX - vil udbrede THX-mærket til hovedtelefoner, mixed reality og laptopsSpiludstyrsproducenten Razer har opkøbt THX, der bl.a. er kendt for deres certificering af biografer såvel som hifiudstyr. THX blev oprindeligt stiftet af George Lucas for 33 år siden, og koncernen forbliver uberørt ift. medarbejdere og ledelse efter opkøbet. THX CEO Ty Ahmad-Taylor udtaler at Razer desuden vil fungere som en stand-alone enhed under Razers banner. De vil i fremtiden udbrede THX-certifikatet og mærket til bl.a. hovedtelefoner, augmented reality, virtual reality og laptops. Prisen for opkøbet er ikke offentliggjort. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 1 | 1846 |
Billede: youtube |
Fredag, 14. oktober 2016 - 08:12 Hardware AndetNeurale implantater og robotarme hjælper paralyseret mand med at kunne føle igenNathan Copeland brækkede nakken for over et årti siden, og mistede dengang følelsen i armene. Nu har forskere støttet af DARPA, givet ham følelsen tilbage i form af en robotarm kombineret med et neuralt implantat, der bypasser Copelands naturlige sensor- og motor cortex. Det gør ham i stand til at føle når noget presser på robothånden - samt at styre den med sine tanker. Det tog Copeland en måned at lære at kontrollere den nye opsætning, der markerer dem første gang nogensinde at kunstige sensorinput er blevet transmitteret direkte til hjernen. Se en video med den fantastiske nye teknologi ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor. » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 3 | 2142 |
Billede: HP |
Fredag, 14. oktober 2016 - 08:03 AndetHP nedskærer op til 4.000 jobs over de næste 3 årI kølvandet på at HP har sat et lavere profitestimat for regnskabsåret 2017 (der slutter i oktober) end tidligere financielle analyser, vil HP nedskære 3.000-4.000 jobs henover de næste 3 år. Omstruktureringerne forventes at koste HP mellem $350 millioner og $500 millioner, og forventer at dette vil medføre besparelser på $200 millioner - $300 millioner om året fra 2020 og frem. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 0 | 1942 |
Billede: youtube |
Fredag, 14. oktober 2016 - 07:49 AndetSilkeorme der fodres med grafen kan spinde et stærkere netEt forskerhold fra Tsinghua University i Beijing, har skabt silke der har 50% højere brudstyrke af normalt, ved blot at fodre silkeormene med blade der blev belagt med en opløsning der indeholdt enten kulstofnanorør (sammenrullet grafen) eller grafen. Forskerne fandt ud af at den nye silke har 50% højere brudstyrke end normalt og endda kan lede strøm. Derudover har det en mere ordnet krystalstruktur end typisk silke. Kulstofmaterialerne er ikke synlige når man nærstuderer silken - heller ikke hvis man klipper det over. Forskerholdet ved endnu ikke hvor stor en andel af kulstofmaterialerne der bliver en del af silken og hvor meget silkeormene omsætter og evt. udleder ad andre veje. Nogle af planerne for den nye stærkere silke indbefatter biologisk nedbrydelige medicinske implantater samt økovenligt elektronik. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 1 | 1815 |
Billede: nike |
Mandag, 10. oktober 2016 - 09:06 AndetNu kan du vinde et par af den nye generation Nike MagDen nye generation af Nike Mag, der er inspireret af "Tilbage Til Fremtiden", udloves af Nike i et lotteri, hvor 89 par af de selvsnørende sko kan vindes. Et lod koster USD 10,- og pengene går til The Michael J. Fox Foundation, hvor man forsker i at finde en kur mod Parkinson. Denne nye version af de selvsnørende Nike Mag, har det nyudviklede Adaptive Fit system indbygget, som vi senere vil få at se i HyperAdapt 1.0. 3 knapper på indersiden af støvlerne giver mulighed for at tilpasse hvor stramt skoene skal snøres. Læs mere om de nye Nike Mag og tilmeld dig konkurrencen (starter den 11. oktober) på deres SNKRS-website. » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 1997 |
Billede: youtube |
Mandag, 03. oktober 2016 - 09:09 Online Andet30 Solar Roadways paneler er blevet installeret i Idaho og genererer strøm til fontæne og toiletterSolar Roadways har installeret 30 paneler i Sandpoint i Idaho, der i sig selv producerer et lysshow men samtidigt også giver strøm til en fontæne samt omkringliggende toiletter. Overfladen er stærk nok til at bære fodgængere og cyklister, og overfladen på panelerne kan varmes op så sne ikke bliver liggende. Der er tale om SR3-paneler, der er 3. generation af Solar Roadways panelerne. De indeholder 336 LED'er der kan lyse i 16 millioner farver. Derudover indeholder de hver 4 varmeelementer, og genererer 44 Watt DC som konverteres til AC. Sandpoint har desuden opstillet et webcam, så man kan følge med live: Klik her. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 2 | 1825 |
Billede: marvel |
Fredag, 30. september 2016 - 13:10 AndetNetflix har debut på Marvels Luke Cage i dagNetflix har i dag debut på første sæson af Luke Cage, som Marvel-fans også kender under navnet Power Man. Sidst vi så ham på skærmen, var som birolle i Marvels Jessica Jones, der befinder sig i samme univers som Daredevil. Efter en sæson med Iron Fist (aka Danny Rand) kommer Defenders - der samler de Netflix-eksklusive superhelte. Luke Cage-serien påbegyndte optagelser i september sidste år, og afsluttede optagelserne i 2016. I hovedrollen ser vi Mike Colter, der også portrætterede Luke Cage i Jessica Jones. Luke Cage debutterer med 13 episoder. Se traileren for Luke Cage ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor. » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 1 | 2116 |
Billede: mozilla |
Fredag, 30. september 2016 - 11:14 Software AndetMozilla stopper udviklingen af Firefox OSMozilla har annonceret at de stopper al udvikling af Firefox OS, inklusive versionen til fjernsyn. Mozilla skriver i et blog-indlæg:
Koden bag Firefox OS frigives som open source. Panasonic har siden foråret 2015, brugt Firefox OS i alle deres fjernsyn med Smart TV, hvor det er kendt for at være meget brugervenligt og hurtigt. Desværre har der ikke været signifikant støtte fra udviklermiljøet. Panasonic er den eneste TV-producent der bruger Firefox OS, og de har nu muligheden for selv at udvikle videre på Firefox OS - eller at skifte til Google Android TV. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 0 | 1653 |
Billede: partnershiponai.org |
Torsdag, 29. september 2016 - 11:37 Online Andet5 store teknologiske firmaer indgår nyt samarbejde om at udvikle AI-teknologier5 af verdens største teknologiske firmaer har indgået et samarbejde om et AI-relateret projekt. Det drejer sig om Google, Facebook, Microsoft, IBM og Amazon. Samarbejdet har fået det lident mundrette navn "Partnership on Artificial Intelligence to Benefit People and Society". Gennem dette samarbejde vil firmaerne støtte relateret forskning såvel som give anbefalinger for bedste praksis indenfor etiske områder. Derudover vil projektet søge at skabe en åben platform hvor forskere og store virksomheder indenfor industrien, kan kommunikere igennem. Fra initiativets website:
Læs mere på websitet partnershiponai.org. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 0 | 1875 |
Billede: youtube |
Mandag, 19. september 2016 - 15:07 Hardware AndetSvensk firma laver drone, der både kan flyve, sejle, kravle og køreDet svenske firma Inkonova har lavet en drone der både kan flyve, sejle, kravle og køre. Et af formålene er bl.a. at udforske minegange, der kan være farlige for mennesker. Den nye droneserie hedder "Tilt", og udover den har Inkonova bygget en drone der kan flyve igennem flammer, og som er testet op til 800 ºC. Se Inkonova Tilt Ranger race mod en Lamborghini ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor. » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thomaxz | 0 | 2900 |
Billede: youtube |
Mandag, 12. september 2016 - 10:24 AndetSe Mælkevejens tilblivelse i ny fantastisk simulation fra CaltechEt team af astronomer fra Caltech, har skabt en præcis computersimulation af vores galakses fødsel. De fleste simulationer om Mælkevejens tilblivelse frem til nu, har centreret sig om flere tusinde dværggalakser - men der er kun 30 dværggalakser i nærheden. Dette har man søgt at forklare ved at vi endnu ikke hvad "dark matter" egentligt er og består af - men Caltech teamet har fundet ud af at det ikke er "dark matter" der er problemet. Deres beregninger inkorporerer i stedet effekterne fra supernoveaer. Teamleder Andrew Wetzel udtaler:
Der blev brugt 2.000 computere til beregningerne, der tog 700.000 CPU-timer at beregne færdigt. En enkelt computer ville have været 80 år om at udføre samme opgave. Se den flotte simulation ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor. » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 0 | 2121 |
Billede: Bang & Olufsen |
Mandag, 05. september 2016 - 14:28 AndetIFA 2016: Bang & Olufsen lancerer BeoSound 1 og BeoSound 2 multi-rum højttalereBang & Olufsen har lanceret 2 nye højttalere, der er kompatible med Apple AirPlay, Google Cast, DLNA, Spotify og BlueTooth. Der er tale om 2 modeller der begge er beregnet som 360º multi-rum højttalere, med de simple navne BeoSound 1 og BeoSound 2. Forskellen mellem dem er størrelsen og at BeoSound 1 kommer med et genopladeligt batteri. Det specielle ved deres 360º design er at de kan stå hvor som helst i et rum. BeoSound 1 koster 9.995 mens BeoSound 2 koster 12.995. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 3 | 2543 |
Billede: Skagen |
Mandag, 29. august 2016 - 22:25 Mobil & tablet AndetSkagen lancerer deres første smartwatchSkagen har lanceret deres smartwatch-kollektion, Hagen Connected. Hagen Connected har angiveligt et mere "analogt" udseende. Hagen Connected kan holde øje med dine motionsmål, give besked ved email og SMS og tilpasses med genveje til almindelige opgaver som fotografering og afspilning af musik. Hagen Connected ankommer til september til en startpris af $195. De forskellige modeller vil have læderrem eller stålrem. Redaktør: thimon | Indsendt af: thimon | 0 | 3039 |
Billede: Uber |
Torsdag, 18. august 2016 - 19:29 AndetUber vil lancere selvkørende biler i PittsburghUber vil lancere selvkørende biler i Pittsburgh, som vil blive brugt til at transportere passagerer rundt med. Via Ubers app, vil passagerer blive tilfældigt udvalgt og turen vil være gratis. Uber har valgt Pittsburgh på grund af deres investering og forskning på Carnegie Mellon University. De selvkørende biler vil være en modificeret Volvo XC90 med en "fører" i førersædet og en hjælper på forreste passagersæde. Føreren vil under kørslen have hænderne på rattet, og vil kun agere, når bilen giver signal til det. Det er for eksempel kørsel på broer. Hjælperen skal tage noter under kørslen. Passageren vil blive passageret på bagsædet, hvor passageren vil blive informeret om den selvkørende bil. Volvo har indtil videre leveret 5 biler, men regner med at have leveret 100 biler ved udgangen af 2016. Volvo har også annonceret at de har indgået en aftale med Uber til værdi af $300 mio om at udvikle fuldt selvkørende biler klar til 2021. 2021 er også den dato som Ford tidligere har meldt er deres mål om selvkørende biler. Uber, Volvo og Ford er ikke de eneste som arbejder på selvkørende biler. Google og Tesla er også i gang med at udvikle selvkørende biler. Her har Tesla med deres biler allerede tilbagelagt mange kilometer deres software, mens Google fortsat arbejder på at lave en selvkørende bil. Redaktør: thimon | Indsendt af: thimon | 0 | 2063 |
Billede: technologyreview.com |
Torsdag, 18. august 2016 - 14:20 AndetSupercomputer prøver at finde intelligens på RedditFirmaet OpenAI udvikler algoritmer der skal lære sprog for derved at klæde kunstig intelligens bedre på. De trawler internettet for sprog og her på det sidste har de udvist en større interesse for Reddit. Til det formål bruger de en Nvidia udviklet supercomputer DGX-1, der i spidsbelastning kan opnå en hastighed på 170 teraflops. De håber, ved at fodre maskinen med trådene fra Reddit, at algoritmerne vil være i stand til at føre en samtale ved at analysere disse diskussioner. Derudover arbejder de også på at algoritmerne kan blive så gode, at de ikke behøver nær så meget datagrundlag for at kunne opnå succes. På længere sigt satser de på at kunne overføre disse algoritmer til robotter i husholdingen. Redaktør: Spaceace | Indsendt af: Spaceace | 1 | 1831 |
^ Gå til top | « Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 Næste » |
© TechStart.dk | v1.5 | 2024 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam