NYHEDER: ANDET
![]()
Billede: Hilario Regueiro López, freeimages.com |
Tirsdag, 20. oktober 2015 - 15:35 AndetEuropa og Rusland går formentligt sammen om at lave nye månemissionerFor første gang i omkring 40 år, er Rusland begyndt at kigge på at lave nye missioner til månen. Dette kommer sansynligvis til at foregå sammen med ESA (European Space Agency), ifølge BBC. Missionen Luna 27 kan ske allerede i 2020, og den vil omhandle den sydlige pol af månen. Målet er at finde is i de mørke kratere. Hvis man kan finde vand på månen, vil dette kunne bruges til en fremtidig koloni - samt månen vil kunne bruges som mellemstation til optankning, for bemandede missioner til Mars, hvilket vil reducere omkostninger for et sådan projekt betragteligt.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: 123dan321, freeimages.com |
Tirsdag, 20. oktober 2015 - 13:08 AndetVidenskabsfolk har lavet et kunstigt hjerte af skumDer er generelt mangel på organdonorer, og forskning indenfor kunstige organer kører på fuldt blus. Nu har forskere lavet et kunstigt hjerte ud af en type skum som de kalder "elastomer foam", og det nye er at dette kunstige hjerte kan imitere det menneskelige i hjerte, i både funktion, form og elasticitet. Nøglen er en speciel nyskabt polymer, som kan bruges til at skabe forskellige former med. Det har porer som kan føre væsker igennem - og dermed også blod. Der er endnu ikke tale om et færdigt produkt, men dette kan være et vigtigt skridt imod smartere og mere sikre kunstige organer, der kan tilpasses individuelt til patienter. Se en diskussion af teknologien af Cornellforsker Rob Shepherd, ved at klikke på "Læs mere"-linket herunder.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: baogroup.stanford.edu/ |
Mandag, 19. oktober 2015 - 15:02 AndetKunstig hud med berøringsfølsomhedEt team af forskere på Stanford University, har gjort et breakthrough som kan ændre livet for folk der har mistet lemmer. Forskerne har udviklet en kunstig form for hud, der er berøringsfølsom, og som kan sende disse data direkte til nervebanerne. Håbet er at man på sigt skal kunne bygge proteser, der kobles til nervebanerne så amputationspatienter både kan mærke om de rører noget, samt hvor meget kraft de bruger. Den kunstige hud består af to lag gummiagtigt plastik, med et fleksibelt kredsløb printet på sig. Mellem disse to lag befinder der sig nanorør, som fører elektricitet når de presses sammen.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Jason Morrison, FreeImages.com |
Mandag, 19. oktober 2015 - 13:03 AndetJuryen har voteret - Apple skal betale $ 234 millioner dollars for at bryde universitetspatenterSagen hvor University of Wisconsin lagde san an mod Apple og vandt, har nu fået fastsat et erstatningsbeløb. Beløbet er sat til $ 234 millioner dollars, hvilket er markant mindre end de $ 862 millioner dollars som ellers kunne have været tilfældet. Universitetet havde selv efterspurgt $ 400 millioner dollars, hvilket svarer til $ 2,74 dollars per enhed der brød deres patent. Apple mente derimod at de kun skulle betale 7 cents per enhed, hvilket kommer sig af 2008-forliget mellem universitet og Intel, der havde brudt selvsamme patent. Dette beløb har været hemmeligholdt, og er først kommer frem i forbindelse med denne retssag.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: NASA/JHUAPL/SwRI |
Mandag, 19. oktober 2015 - 11:52 AndetNye data fra New Horizon viser spektakulære farveforskelle og geologisk diversitetDen store afstand mellem New Horizon og Jorden, betyder at det går meget langsomt med overførsel af data. Således hører vi fortsat nyt fra Pluto, og de skarpeste fotos af Pluto med en opløsning ned til 70 meter, kommer først i løbet af næste måned. Nu her har forskerne modtaget data, der bl.a. viser at Pluto har spektakulære farveforskelle samt geologisk diversitet. Tidligere troede forskerne, at Triton var et fingerpeg om hvad man kunne forvente at se på Pluto - men der viser sig nu at være flere forskelle end ligheder. Den røde overflade tyder på tilstedeværelse af organiske forbindelser kaldet tholiner, der opstår ved bestråling af metan, nitrogen og carbonmonoxid.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: The Intercept |
Mandag, 19. oktober 2015 - 08:52 AndetStort leak af USAs droneprogram er lækket af The InterceptEn stor mængde hemmeligstemplede dokumenter, blev lækket af The Intercept i torsdags, under navnet "The Drone Papers". Disse giver et stort indblik i Obamaadministrationens hemmelige og kontroversielle dronebaserede snigmordprogram. Droneprogrammet er forsøgt brugt til at slå fjender af høj prioritet ihjeld, i lande som Afghanistan, Yemen og Somalia. Der er desuden detaljer om hvordan man kommer på Obamas "kill lists", intern analyse af utilsigtede skader - og meget mere. Se mere på The Intercepts website, hvor alle dokumenter er lagt ud - klik her.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: wikipedia |
Mandag, 19. oktober 2015 - 08:15 AndetDARPA er ved at udvikle et system til situationer, hvor fjender prøver at jamme deres signalDARPA (Defense Advanced Research Projects Agency) er ved at udvikle et såkaldt DyNAMO system (Dynamic Network Adaptation for Mission Optimization), beregnet til at opretholde datakommunikationen mellem USAs luftbårne enheder, selv hvis fjenden prøver at jamme deres signal. Dette kompliceres dog svært af at de de forskellige luftbårne platforme opererer med inkompatible radionetværk, og udover dette bruger forskellige krypteringsmetoder. Der er udviklet specialiserede data-link gateways, der kan fungere som universelle kommunikationsenheder, men her er båndbredden stærkt begrænset. DARPA forventer at DyNAMO-teknologien vil blive indført i tandem med nyt radiohardware.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: AMD |
Fredag, 16. oktober 2015 - 13:56 AndetAMD har annonceret deres 4. kvartal i træk med tab - denne gang USD 197 millionerAMD annoncerede i går deres kvartalsregnskab, som var det 4. kvartal i træk med røde tal på bundlinjen. $197 millioner dollars - hvilket betyder et samlet tab på $557 millioner dollars for de første 9 måneder af 2015, hvilket er lidt mere end forventet. Dog er omsætningen samtidig steget, så de helt store børsomvæltninger bliver det nok ikke til. Over de seneste 17 år, har firmaet tabt ialt $8 milliarder dollars. Derudover annoncerede AMD, at firmaet frasælger sin "Backend Manufacturing"-afdeling til Nantong Fujitsu Microelectronics og i stedet indgår et samarbejde med hensyn til samling/testning af nye chips under udvikling. Tidligere på måneden skar AMD deres arbejdsstyrke ned med 5%, svarende til 500 jobs.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Tesla Motors |
Fredag, 16. oktober 2015 - 11:03 AndetSoftwareopdateringen med autopilot på motorvejen til Tesla Model S er ude nuTesla annoncerede sidst i juli en softwareopdatering til Model S, der muliggjorde automatisk motorvejskørsel og parallelparkering. Denne opdatering er nu udkommet, og softwareopdateringen med autopilot koster $ 2500 dollars. Den danske regering har imidlertid besluttet sig at sætte afgifter på alle elbiler fra januar 2016, hvilket vil ramme især Tesla hårdt.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: windowscentral.com |
Fredag, 16. oktober 2015 - 08:13 Andet"PC Does What" kampagne skal minde os om at PC'er stadigvæk er relevantePC-industrien har generelt set nogle dårlige dårlige regnskaber de seneste år. Salgene er gået ned og avancen blevet mindre. Nu er Dell, HP, Intel, Lenovo og Microsoft gået sammen om at lave en fælles "PC Does What?"-reklamekampagne, der viser hvad de nyeste computere kan. Det er første gang at så mange af de store navne indenfor IT-verdenen er gået sammen om en fælles reklamekampagne.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Caltiva Creatividad, FreeImages.com |
Torsdag, 15. oktober 2015 - 16:03 AndetNASA har fundet en stjerne der opfører sig anderledesNASA har fundet liv i rummet en stjerne der opfører sig anderledes. NASA har observeret stjernen KIC 8462852, og fundet en irregulær opførsel i dens afgivelse af lys. Lysfaldene der forekommer er både kaotisk irregulære og voldsomme - helt op til 22%. Til sammenligning vil en stor planet som Jupiter, kun skabe et lysfald på 1%. En meteorsværm kan være et bud, men sværmen skal være ekstremt stor for at kunne blokere så meget lys. Forskerne har også udelukket en kollission mellem planeter, da dette ville skabe en høj mængde IR-lys som ikke er at finde i dette tilfælde. Kometer kunne også være et bud, men igen betragtes det som usansynligt pga. lysfaldet på 22%. En af de mere eksotiske teorier er at aliens er ved at bygge en Dysonsfære (gigantiske paneler omkring solen, for at udnytte dens energi). Der ansøges nu om teleskoptid for specifikt at lytte efter radiosignaler fra stjernen.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: youtube |
Torsdag, 15. oktober 2015 - 13:09 AndetNy riffel kan skyde droner ned med radiobølgerFirmaet Battelle har udviklet en ny riffel som de kalder DroneDefender. Den kan skyde droner ned, ved at affyre radiobølger. Våbnet vejer ca. 4,5 kg og er effektiv på op til 400 meters afstand. Når riflen affyres, udløser det elektromagnetisk energi, der kører samme frekvenser som de mest almindelige GPS og ISM frekvenser - og dronen vil miste linket til dens operatør. Se Batelles film om DroneDefender ved at klikke på "Læs mere"-linket.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Ann- Kathrin Rehse, freeimages.com |
Torsdag, 15. oktober 2015 - 11:39 AndetNy enhedsdefinition af kilogram er endeligt på pladsEnheden kilogram har i 126 år været bundet op på en cylinder af platinium og iridium, ved navn Le Grand K. Forskere har i flere årtier forsøgt at ændre på dette, således at enheden i stedet er bundet op imod en konstant, og kilogram-enheden er således også den eneste SI-enhed der stadigvæk er bundet op imod et fysisk objekt. Denne redefinition gør ikke enheden mere præcis, men derimod mere stabil. Et fysisk objekt kan tabe eller vinde atomer over tid - eller blive destrueret. Derudover vil den nye definition i teorien muliggøre adgang til alle, fremfor udelukkende dem der har adgang til Le Grand K, som befinder sig udenfor Paris i Frankrig. Den nye definition går ud på at tælle atomerne i to silicon-28 sfærer, og den vej igennem finde en fast værdi for Plancks konstant, som Committe for Weights and Measures (CIPM) i 2011 besluttede skulle danne grundlaget for at udtrykke kilogram-enheden. Går alt efter planen, vil kilogramenheden blive officielt redefineret i 2018, sammen med ampere, mol og kelvin.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Dell |
Torsdag, 15. oktober 2015 - 09:42 AndetGigant-fusion mellem Dell og EMC på vejDet største opkøb i IT-branchen nogensinde er klar til at blive en realitet, nemlig Dells opkøb af EMC for $67 mia. (kr. 437 mia.). EMCs aktionærer modtager $33,13 pr. aktie, heraf de 24,05 kontant. Resten afregnes af værdien i VMWare, som EMC er hovedaktionær i. VMWare vil forblive børsnoteret, mens Dell/EMC vil være privatejet.
Redaktør: Claus_C |
Indsendt af: Claus_C |
|
![]()
Billede: Thomas D Mørkeberg, freeimages.com |
Torsdag, 15. oktober 2015 - 08:02 Fotografering AndetFlertal i Folketinget ønsker register over overvågningskameraer inden nytårEfter terrorangrebet på Krudttønden i København i februar, kræver et politisk flertal i Folketinget at der oprettes et register over landets 500.000 overvågningskameraer inden udgangen af året. Årsagen er at betjentene efter terrorangrebet på Krudttønden, spildte tid med at gå rundt i gaderne for at spotte overvågningskameraerne, mens gerningsmanden fortsat var på fri fod. Et register ville have sparet tid, da lokaliseringen af kameraerne ville have foregået langt hurtigere. Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, udtaler: Der er politisk bred støtte fra hhv. Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de Konservative.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: Reinfeldt |
|
^ Gå til top | « Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 Næste » |
© TechStart.dk | v1.5 | 2023 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam